Børnehuse bør ligge uden for sygehusene

DEBAT: De nye børnehuse bør være kommunalt forankrede, lokale og uden for sygehusene for at undgå vanskeligheder i samarbejdet, mener formanden for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen. Hun tror dog ikke selv på et sådan udfald.

Af Lisbeth Zornig Andersen
Formand, Børnerådet

Børn, der er involveret i sager om seksuelt misbrug og vold, skal behandles skånsomt og med respekt for den helt særlige situation, de befinder sig i. De har ret til beskyttelse, mens der foretages undersøgelser, og sagen efterforskes, de har ret til at vidne under forhold, der tilgodeser deres bedste, og de har ret til langvarig psykologisk og social støtte, hvis det er nødvendigt.

Med andre ord: Seksuelt misbrugte og voldsramte børn har brug for en helhedsorienteret indsats, der rækker hen over klassiske sektorskel; retsvæsen, sundhedssektoren og det sociale behandlingssystem. Indtil nu har "helhedsorienteret" desværre også betydet "hele vejen rundt i regionen" for det traumatiserede barn; afhøring hos politiet på politistationen, eventuelt retsmedicinske undersøgelser i Århus, Odense eller København, lægelig behandling hos lægen på et af regionens hospitaler med en børneafdeling - og herefter psykologisk udredning og behandling rundt om på de relevante klinikker. Et usammenhængende tilbud med risiko for dårlig koordinering, ikke-optimal håndtering af sagerne - og meget, meget lidt overskueligt for børnene, det hele handler om.

Nu har satspuljepartierne besluttet sig for at sætte en stopper for den uheldige situation ved at etablere en række børnehuse rundt om i landet, hvor man samler ekspertise fra alle de relevante sektorer, så eksperterne kommer til barnet i stedet for omvendt. Så absolut en god idé, som Børnerådet har talt varmt for i en årrække.

Uheldige tendenser i samarbejdningen
En af de centrale udfordringer bliver at få samarbejdet mellem de forskellige instanser op at køre i praksis. Det har fx vist sig, at det er vanskeligt at få de kommunale kræfter ordenligt i spil på de børnehus-lignende tilbud, der findes i dag på Skejby i Århus og på Herlev Hospital ved København. Det betyder, at der er en tendens til, at de lægefaglige aspekter kommer til at dominere hjælpeindsatsen. Og det er uheldigt, fordi det til manges overraskelse faktisk er et mindretal af de misbrugte børn, der har behov for egentlig lægelig behandling ud over indledende undersøgelser. Til gengæld er der så godt som altid brug for den psykologiske, terapeutiske indsats - dvs. den del af indsatsen, der hører under det kommunale ansvarsområde.

Børnehusene skal være kommunalt forankrede
Det har fået Børnerådet til at anbefale, at børnehusene først og fremmest etableres uden for sygehusene, så der sikres et hjælpetilbud, der reelt er både tværsektorielt og helhedsorienteret. Vi ser gerne, at børnehusene er kommunalt forankrede, lokale psykosociale tilbud med supplerende lægelige og politimæssige elementer. Herved vil langt den største del af indsatsen kunne gives til barnet i dets nærmiljø, så man kun i forbindelse med retsmedicinske undersøgelser vil skulle køre til København, Odense eller Århus.

Det bliver næppe i denne omgang, at vi når så langt. Men til en start vil det være afgørende at finde en model for en vellykket integration af de forskellige ekspertiser dér, hvor de nye børnehuse bliver etableret.

Forrige artikel Hvorfor er det forbudt at tale om psykiatriske sengepladser? Næste artikel Udviklingsforløb – frigørelse eller disciplinering?