Alle taler om Sjælsmark: Her er ombudsmandens kritik af forholdene
DOKUMENTATION: Debatten om forholdene på Udrejsecenter Sjælsmark er blusset op igen. Lige før årsskiftet kom ombudsmanden med en skarp kritik af vilkårene for børnene på centret. Se rapportens vigtigste punkter her.
Ombudsmandens redegørelse bunder i to uanmeldte besøg på Udrejsecenter Sjælsmark i samarbejde med Dignity – Dansk Institut Mod Tortur.
Efterfølgende blev der indhentet supplerende oplysninger fra Røde Kors, Udlændingestyrelsen og Kriminialforsorgen.
Her er de vigtigste punkter i redegørelsen:
- "Det er efter min opfattelse vanskeligt at give udtryk for en sikker generel vurdering af trivslen for børn i Udrejsecenter Sjælsmark, herunder af betydningen af faciliteter med videre i centeret.
Med disse forbehold er det min vurdering, at børnene i Udrejsecenter Sjælsmark – generelt set – må siges at leve under svære forhold, og at vanskelighederne for børnene ikke i første række kan tilskrives de nærmere faciliteter med videre i centeret, men i højere grad selve det forhold, at der efter udlændingeloven er pligt for de pågældende til at bo der frem for i det almindelige samfund. Det bygger jeg på oplysninger fra Røde Kors." - "En vurdering vil således naturligt kunne variere fra barn til barn, ligesom trivslen for børnene i betydeligt omfang vil kunne bero på forhold, som myndighederne ikke har kontrol over – herunder relationen mellem børnene og deres forældre."
- "Jeg finder imidlertid ikke, at forholdene for børn i Udrejsecenter Sjælsmark generelt set kan antages at være i strid med hverken FN's Børnekonvention, FN's Torturkonvention eller artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Og spørgsmålet om opholdspligt for de pågældende familier er grundlæggende reguleret ved udlændingeloven – det vil sige af lovgivningsmagten."
- Røde Kors' vurdering kan sammenfattes således:
- Ud over hvad familierne har med sig, når de kommer til Danmark, kan tiden i asylsystemet belaste yderligere. Forskning fra asyl- og flygtningeområdet viser, at hverdagsbelastning og -stress har stor betydning for, hvordan eksempelvis PTSD (post traumatic stress disorder) udvikler sig, efter at traumatiske begivenheder har fundet sted. Generelt for hele asylsystemet gælder, at rammerne for et familieliv kan være udfordrende.
- Fokus på fysisk indretning – herunder udenomsarealer til leg og samvær – og mulighed for indholdsrige aktiviteter uden for børnehavers og klubbers åbningstid kan til en vis grad lindre noget af den belastning, som børn i udrejseposition ofte oplever. Flytningen til udrejsecenteret kommer imidlertid for mange familier i forlængelse af en række andre flytninger mellem centre med videre, og ofte har familierne samlet lang opholdstid i Danmark.
- Mange af beboerne har tidligere skabt sig et netværk og en dagligdag, som har fungeret for børnene, og ved flytningen til Udrejsecenter Sjælsmark oplever børnene, at deres kendte hverdag, deres skole og deres venner bliver taget fra dem, og at de flyttes til noget ukendt. Denne omvæltning har meget negativ indvirkning på børnenes trivsel. Børnene fortæller blandt andet til Røde Kors, at de føler sig ensomme og savner deres tidligere skole, venner og fritidsklub, og at de oplever, at det hele er uoverskueligt. De forstår ofte ikke, hvorfor de er flyttet til Udrejsecenter Sjælsmark, og de er ofte urolige, aggressive og hvileløse og udtrykker stor bekymring for deres egen og deres familiers fremtid.
- Mange af børnene har en oplevelse af, at placeringen i centeret har gjort deres forældre yderligere bekymrede for fremtiden, urolige og kede af det. Forældrenes overskud til at varetage børnenes behov falder, med negativ indvirkning på børnenes trivsel til følge.
