Afbureaukratisering truer sagbehandlingens kvalitet
DEBAT: Man skal passe på, at der med regeringens nye afbureaukratiseringsplan ikke slækkes på borgernes mulighed for en grundig og god sagsbehandling, skriver Køge Kommunes børne- og ungedirektør.
Af Tobias B. Stax
Børne- og ungedirektør i Køge Kommune
Befriende - mere tid til velfærd. Fornuftigt - en plan for mindre bureaukrati i kommuner og regioner.
Tid til velfærd og mindre bureaukrati er bestemt to elementer, der får mig til at ville læse videre. Begge dele understøtter en grundlæggende forståelse af, at vi i den offentlige sektor - i kommunerne, i regionerne, og også i staten - kan gøre vores arbejde bedre. Dvs. at vi kan få mere fokus på at levere de indsatser for borgerne, vi er til for, og endnu mere vigtigt, på om vores indsatser leder til de for borgerne tiltænkte effekter.
Denne fremlagte plan skal give kommunerne, regionerne og de offentlige ledere og ansatte, der er tættest på borgerne, større frihed til selv at beslutte, hvordan opgaverne skal løses. Og jeg kan læse, at planen vil aflaste for administrative opgaver svarende til 900 mio. kroner. Fedt. Andelen af 900 mio. kroner er også en væsentlig del i en mellemstor kommune, det får omkring 1 procent af blokken.
Selv fanges jeg straks af afsnittet om folkeskolen, om dagtilbud, om udsatte børn og unge og om handicap før jeg ser resten igennem. Måske er der afbureaukratiske opgaver, der kan være med til at sikre en budgetbalance i en svær tid, hvor vi ser meget på, om ikke man kan gøre det bedre for mindre på ramme 6. Og i planen er der bestemt mange spændende overvejelser. Et gennemgående spor er at lempe eksisterende faste reguleringer af, hvem der må udføre hvilke opgaver - hvor der f.eks. skal skabes mere fleksibilitet i arbejdsdeling, lærere og pædagoger i de små klasser. Et andet gennemgående spor fokuserer på at løse op for rigide reguleringer af organisering af velfærdsindsatserne for vores mindre borgere - f.eks. på at muliggøre anderledes ledelse og på at skabe mere fleksibilitet i, hvornår der kan laves holdundervisning. Der er i planen helt bestemt noget, der skal tænkes over og arbejdes videre med.
Men jeg kan se, jeg også må væbne mig med tålmod. I fht. en hel del af de spændende tanker kommer afbureaukratiseringen i kommunerne først på et senere tidspunkt. I god bureaukratisk stil er der således en ikke ubetydelig del af afbureaukratiseringsforslagene, der går ud på, at regeringens bureaukrati vil afklare og gennemgå mulighederne for dette eller hint. Helt underholdende bliver det, når jeg læser, at regeringens videre arbejde med bedre it på området for udsatte børn og unge nu bliver til afbureaukratisering. Det projekt har vist haft sin gang i statens bureaukrati meget længe. Og at projektet også skal vandre rundt på gangene på Slotsholmen fremover, ser jeg ikke som afbureaukratisering. Det vil det måske blive, den dag projektet vandrer ud i landet og bliver til virkelighed. Så, tja... jeg vil naturligvis vente med spænding og i tryg forvisning om, at statens bureaukrati arbejder uændret og uhindret videre - og måske endda med en arbejdsgruppe eller noget kommission?
Afbureaukratisering som serviceændringer - eller måske serviceforringelser
Og så er der forslag, der meriterer en særlig opmærksomhed. Det er forslag, der - iklædt afbureaukratiseringens sprogdragt - måske leder til en mindre sikker serviceleverance og en mindre kvalificeret indsats for vores borgere, eller som måske i værste fald ruller nogle socialfaglige landvindinger tilbage. To eksempler: Vi skal fremover ikke altid gennemføre en § 50-undersøgelse af udsatte børn og unge, og vi skal ikke gennemføre sprogvurderinger for alle børn i dagtilbud. I stedet skal vi kun bruge ressourcer, hvor det giver mening - hvilket ingen for så vidt kan være uenig i. Når jeg så alligevel vil dristige mig til at udtrykke en skepsis, og måske være i opposition til flere kolleger og familierådgivere, hænger det sammen med, at vi her slækker på nogle af de firkantede krav, som for mig at se har været helt centrale i arbejdet for at sikre, at vi forebygger over for alle, og at vi i alle sager får sat spot på, om der ligger noget bag observerede symptomer. Og er der en ting, jeg ved om indsatsen over for udsatte børn og unge, så er det, at vi tog et meget stort skridt i retning af en bedre indsats, da vi med anbringelsesreformen besluttede at gå bort fra den enkelte sagsbehandlers private praksis omkring håndtering af hans eller hendes sagsstamme, og i stedet satte fokus på at se systematisk på alle sager. Her ser jeg et af de største kvalitetsløft inden for det område, og kvaliteten blev netop løftet ved, at det var en forpligtigelse, der gjaldt i alle sager - der var ingen bagdøre, der var ingen skønsmuligheder. Når et barn eller en ung skulle have støtte, skulle vi altid se grundigt på hele barnets liv. Med nogle af de forslag, der lægges frem som afbureaukratisering, genindfører man skønnet i undersøgelsesfasen - og man genindfører den private praksis.
Ja, ja, ingen vil vel argumentere for, at man skal bruge ressourcer på undersøgelser, der ikke er relevante - det kan da næppe være optimalt. Men min pointe er, at det ikke handler om at ville spilde ressourcer sat over for den optimale ressourceudnyttelse, men om, at man med forslaget igen accepterer, at den private praksis kan vælge ikke at ville undersøge yderligere. I afbureaukratiseringens navn reduceres borgerens sikkerhed for en god sagsbehandling - og dermed sikkerhed for efterfølgende god indsats.
Nuvel, vi kan vel bare i kommunerne lade være med at benytte os af de ideer, der er dårlige. Selvfølgelig - og det håber jeg også, vi er en eller flere, der vil. Men hvor lang tid går der, indtil jeg kan læse, at en eller anden tænketank eller statslig politiker udtaler sig om, at kommunernes vanskeligheder med at få serviceniveauet til at matche indtægterne blot hænger sammen med, at man ikke vil eller formår at kapitalisere på den oplagte afbureaukratiseringsgevinst, som regeringen har givet os? På den anden side, afbureaukratisering er et gode, og det skal vi alle arbejde på hele tiden i vores sektor, og jeg er ikke i tvivl om at vi altid og kontinuerligt kan levere en bedre service for borgerne i kommunerne, og i regionerne - og i staten - administreret mindre bureaukratisk. Og jeg er ikke i tvivl om, at der på mange måde kan høstes gevinster for borgerne, hvis kommunerne, regionerne og de offentlige ledere og ansatte, der er tættest på borgerne, har større frihed til selv at beslutte, hvordan opgaverne skal løses.
