Ældre Sagen: Al for lang ventetid på genoptræning

DEBAT: 50 millioner kroner vil kunne medvirke til at forbedre genoptræningsområdet betragteligt - hvis pengene bruges med omtanke, skriver Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen.

Af Bjarne Hastrup
Adm. direktør i Ældre Sagen

Hvorfor skal det være så svært at tilbyde genoptræning til de borgere, der har brug for det?

I Køge Kommune ændrede de tidligere på året organiseringen af den del af den kommunale genoptræning, der udspringer af Sundhedsloven, dvs. når en borger udskrives fra et sygehus med et lægefagligt genoptræningsbehov. 

Køge Kommune gjorde en indsats for at få fjernet den pukkel af borgere, der ventede på genoptræning. Herefter kunne kommunens borgere garanteres genoptræning inden for fem hverdage.

Af en ny undersøgelse, som TNS Gallup har lavet for Ældre Sagen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer, fremgår det da også, at Køge Kommune er blandt de kommuner, der klarer sig rigtig godt - ift. genoptræning efter Sundhedsloven.

Køge Kommune viser klart, at det kan betale sig at målrette en indsats mod at fjerne ventetiderne.

TNS Gallup-undersøgelsen viser igen i år, at kommunerne har en udfordring med at sikre borgerne genoptræning til tiden.

Kun cirka 1/3 del af kommunerne tilbyder borgerne genoptræning efter Sundhedsloven inden for en uge.

Når det gælder genoptræning efter Serviceloven, dvs. genoptræning af folk med en nedsat funktionsevne, men som ikke har været indlagt på sygehus, falder andelen til cirka 1/4.

Det er dokumenteret, at ældre borgere rammes særligt hårdt af lang ventetid, dvs. længere end en uge. Det tager simpelthen længere tid for ældre borgere at træne sig tilbage til tidligere niveau - hvis de overhovedet når det. 

Hvor lang ventetid har vi egentlig?
Men TNS Gallup-undersøgelsen påviser også en ny tendens. Flere kommuner end tidligere ved ikke, hvor lang ventetiden er. Hvordan kan det være?

Har disse kommuner ikke engang et excel-ark at slå op i, der viser, hvornår en borger har bedt om genoptræning, og hvornår den er startet?

Det er Ældre Sagen temmelig uforklarligt, hvorfor disse kommuner ikke fører registrering af noget så simpelt som to datoer. Datoerne svarer jo for borgerne til den ventetid, de sidder derhjemme og bliver frustreret over.

Forbedret monitorering ift. ventetider er jo en forudsætning for, at kommunerne kan kvalitetssikre og -forbedre træningsindsatsen.

Det er også en forudsætning for, at kommunerne kan sammenligne med og lære af andre kommuner, der gør det bedre.

Sundheds- og forebyggelsesminister Astrid Krag har tidligere udtalt, hvor vigtigt det er, at kommunerne lærer af hinanden og samarbejder med henblik på at forbedre genoptræningsområdet.

Ældre Sagen følger årets finanslovsforhandlinger med spænding, bl.a. fordi der er stillet et forslag om at øremærke 50 mio. til genoptræningsområdet.

Det foreslås, at der skal bruges penge til at fjerne eksisterende ventetidspukler samt til at forbedre monitoreringen af genoptræningsområdet.

Det er Ældre Sagens opfattelse, at en sum i omegnen af 50 mio. kr. vil kunne medvirke til at forbedre genoptræningsområdet betragteligt - hvis pengene bruges med omtanke!

Forrige artikel Hjemløse har brug for flersidet indsats Hjemløse har brug for flersidet indsats Næste artikel Sociale viceværter skal stabilisere boligsituation