KL’s udviklingscenter: Alliancer kan mindske kløften mellem kommune og borgere

Af Bjarne Richter Bjelke
Chefkonsulent i Komponent, Kommunernes Udviklingscenter

Borgere med handicap oplever, at de bliver involveret for lidt i deres egen sag. De efterspørger at blive set, hørt og anerkendt langt mere, end de bliver i dag. 

Sagsbehandlerne på den anden side af bordet oplever til gengæld, at de gør meget for at inddrage borgerne i konkrete beslutninger, udredninger og valg af indsatser.

Rapporten "Inddragelse og tillid i mødet mellem kommunerne og borgere med handicap" er en såkaldt GAP-analyse, som Vive har udarbejdet for Det Centrale Handicapråd. 

Og den viser helt aktuelt, at der fortsat (i forhold til seneste GAP-analyse fra 2015) er en markant kløft mellem borgerens og de kommunale medarbejderes opfattelse af borgerens møde med kommunen, sagsbehandlingen og hjælpen.

Involvering er alfa omega for oplevelsen af kvalitet i indsatserne. Det er alle enige om. Og kommunerne bruger mange kræfter på at involvere borgere med handicap, men uden at borgerne reelt føler sig hørt og inddraget nok. 

Så hvordan skaber man virkningsfuld involvering, og hvad understøtter en borgeroplevelse af kvalitet og tillid?

Fra relationer til alliancer
En vigtig del af løsningen hedder alliancer: Kommunens sagsbehandlere kan med fordel opbygge alliancer med borgerne, og ikke kun etablere relationer. 

Vi har ret god viden om, at indsatser og tiltag klart virker bedst, hvis borgerne også synes, det giver mening og føler sig med ombord på en kurs, de er enige i. Det kræver, at man arbejder systematisk med feedback fra borgerne.

For eksempel gennem metoden Feedback Informed Treatment (FIT), som har forskningsmæssig dokumenteret effekt, og som vi i Komponent har haft gode erfaringer med at introducere i en række kommuner.

Alliance-tilgangen er en konkret metode til at modvirke kløften mellem borgeren og sagsbehandleren.

Det handler ikke om, at vi skal blive bedre til at smalltalke med borgerne eller om at "lære hinanden at kende" i bred forstand. Derimod forstås en alliance som havende nogle helt tydelige faglige bestanddele, som alle skal være til stede for at der er tale om en alliance:

• Borgerens præferencer
• Enighed om metoder og midler i indsatsen
• Enighed om mål og formål
• Borgerens oplevelse af forholdet til den fagprofessionelle

I FIT arbejdes der systematisk med at få feedback på disse parametre og at respondere og tilpasse, for at kunne have alliancen med borgeren, for at borgeren oplever sig som involveret og engageret, og for at indsatsen virker.

Der er altså tale om en metode til at sætte relationen og involveringen i system. Det i sig selv giver bedre oplevelse af kvalitet.

Inspiration fra foregangskommuner
Nogle kommuner er langt fremme med at anvende FIT-metoden. Det gælder blandt andet Gladsaxe, der har taget FIT i anvendelse i myndighedsarbejdet på familieområdet.

I første omgang er det en del af frikommuneforsøgene, men resultaterne var gode, og Gladsaxe har besluttet sig for at arbejde videre med tilgangen.

I Komponent har vi både arbejdet med FIT og med andre allianceorienterede metoder. Sammen med Vive har vi for eksempel understøttet fire kommuners arbejde med at udvikle borgernes egne handleplaner for at sikre mere ejerskab og netop involvering. Projektet "Borgerens liv og drømme" blev støttet af Velux-Fonden, og rummer en vigtig inspirationskilde for andre kommuner.

I 2021 og 2022 arbejder vi desuden sammen med Fremfærd om "Samskabt styring på det specialiserede voksenområde". Et projekt, som også har til hensigt at skabe øget involvering og tillid fra borgere og pårørende. Her er fem kommuner med ombord.

Der er altså samlet set en hel del viden og metoder, der er sat i søen for at mindske kløften mellem borgeren med handicap og kommunen. Det allianceorienterede arbejde med involvering indgår som et vigtigt element. 

Det er med til at sikre, at man arbejder mod samme mål, og at indsatsen er den rigtige.

Alliancearbejde er kernefaglighed på det sociale område.

debat@altinget.dk