DH og For Lige Vilkår: Her er tre forslag, der styrker den kommunale sagsbehandling

Alt for mange mennesker med handicap eller forældre til børn med handicap oplever, at de ikke får den rigtige hjælp og støtte, rådgivning, vejledning og koordinering i systemet. Det kan vi rette op på, skriver Thorkild Olesen.

Forestil dig at søge læge, fordi du føler dig utilpas, svimmel og omtåget. Men i stedet for at tale med dig og undersøge dig, lader lægen din dig selv stå for hvilken undersøgelse, udredning og behandling du har behov for. 

Du må selv Google for at finde ud af, hvad der kan være galt, og efterfølgende ringe rundt for at finde ud af, hvem der kan hjælpe dig med behandlingen.

Et fuldstændig absurd scenarie hos lægen. Men hvis du eller dit barn har et handicap, så passer eksemplet desværre ret godt. Her oplever alt for mange nemlig, at de ikke får den rigtige hjælp og støtte, rådgivning, vejledning og koordinering i systemet.

Det viser to undersøgelser, vi har lavet om kvaliteten af den kommunale sagsbehandling.

Manglede vejledning og rådgivning
Har du eller dit barn et handicap, er det ikke ensbetydende med, at du også ved, hvilken hjælp du kan få eller har brug for. 

Derfor er det kommunens pligt at sørge for at give dig den rigtige vejledning og rådgivning. Men det er desværre alt for sjældent, at det sker.

I en undersøgelse foretaget af For Lige Vilkår svarer 92 procent af forældre til børn med handicap, at de "aldrig” eller "sjældent" er blevet vejledt af kommunen, når det kommer til at få den rigtige hjælp.

Og billedet går igen, hvis man kigger på hele handicapområdet. I en undersøgelse fra Danske Handicaporganisationer svarer halvdelen, at de ikke er blevet gjort opmærksomme på mulighederne for hjælp.

Du er din egen sagsbehandler
I ønsket om at for at få den rigtige hjælp til sit barn, føler mange forældre, at de skal være den styrende sagsbehandler på deres egen sag. 

Hele 88 procent i For Lige Vilkårs undersøgelse oplever, at de selv skal klare opgaver i forbindelse med sagsbehandlingen.

De skal for eksempel koordinere forskellige indsatser, som deres barn har behov for på tværs af sundhed-, social-, og uddannelsessystemet, holde styr på lovgivningen i forhold til støttemuligheder og selv finde de rigtige tilbud om hjælp. 

Altså laver forældrene en stor del af det arbejde, som kommunens sagsbehandler burde lave.

Dette skyldes blandt andet, at mange sagsbehandlere har alt for mange sager og derfor ikke ordentlig tid til hvert enkel. Og så mangler der viden om handicaps bag skrivebordene.

I Danske Handicaporganisationers undersøgelse svarer 45 procent, at kommunen ikke har benyttet sig af rådgivning fra fagpersoner med viden om den pågældendes handicap eller sygdom.

Og når sagsbehandleren mangler viden, tid til vejledning og overblik, bliver sagsbehandlingen langsom og mangelfuld.

Således ventede tre ud af fire længere end en måned på at få hjælp. Og cirka hver femte ventede mere end et år, viser Danske Handicaporganisationers undersøgelse. Det er et enormt problem, når hurtig hjælp er afgørende for, at tilstanden hos den enkelte eller familien ikke forværres.

Løsningerne er her, og de skal bruges
Der brug for en bred vifte af løsninger. Her er tre, der vil hjælpe os godt på vej til at få gjort noget ved problemerne.

1. Sæt loft over antal sager som den enkelte socialrådgiver har ansvar for. Færre sager giver bedre tid til at vejlede og undersøge borgernes behov, skabe en god dialog med den enkelte familie eller voksne, og bedre mulighed for opfølgning og koordinering med øvrige fagpersoner.

2. Øg fagligheden i den kommunale sagsbehandling, ved at forpligte kommunen på at bruge handicapspecifik viden i deres vurdering af den enkelte eller familiens behov. For eksempel udredninger fra psykiatri, speciallæger, VISO og andre vidensfunktioner.

3. Borgeren eller familien skal have én sagsbehandler og én samlet handlingsplan på tværs af alle sektorer, som laves i samarbejde med borgeren eller familien. Det muliggør helhedstænkning og reducerer stress, når der ikke skal holdes snor i mange kontaktpersoner og forskellige indsatser samtidig.

Løsninger vil ikke kun komme personer og familier med et handicap til gavn. Det vil også sikre bedre arbejdsforhold for vores socialrådgivere, færre konflikter og klager. Lad det heller ske i dag end i morgen.

Forrige artikel EL: Der er brug for en grundlæggende reform af handicapområdet EL: Der er brug for en grundlæggende reform af handicapområdet Næste artikel KL: Sådan genskaber vi tilliden på handicapområdet KL: Sådan genskaber vi tilliden på handicapområdet