Vikarudgifter i ældreplejen vokser med næsten 50 procent: ”Vi står i en virkelig, virkelig svær situation”

”Desperat” mangel på medarbejdere ligger ifølge borgmester bag stor stigning i brugen af vikarer. ”Et sygdomstegn”, lyder det fra FOA.  

Landets kommuner har så svært ved at finde faste folk til ældreplejen, at de har skruet markant op for brugen af vikarer.

Ifølge en ny analyse fra blandt andre Social-, Bolig- og Ældreministeriet steg udgifterne til vikarer i den kommunale ældrepleje fra 1,5 milliarder kroner til 2,2 milliarder kroner fra 2018 til 2022.

Det svarer til en stigning på 47 procent.

Udviklingen vækker bekymring hos Sisse Marie Welling, sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune samt fungerende formand for sundheds- og ældreudvalget i KL.

”Vi står i en virkelig, virkelig svær situation lige nu,” siger hun.

”Vi mangler desperat uddannede medarbejdere. Det er den simple forklaring på, at vi er nødt til at bruge flere vikarer.”

Ældreminister Mette Kierkgaard (M) har ved flere lejligheder givet udtryk for, at hun gerne ser øget kontinuitet i ældreplejen, så de ældre møder færre forskellige medarbejdere.

Målt på antallet af vikarer går udviklingen imidlertid i den modsatte retning. I 2022 arbejdede cirka 4.400 fuldtidspersoner som eksterne social- og sundhedsvikarer hver måned, viser analysen.

FOA: Et sygdomstegn

Hos fagforbundet FOA siger sektorformand Tanja Nielsen, at det er acceptabelt med en vis mængde af vikarer i ældreplejen, og at en del af hendes medlemmer sætter pris på arbejdet som vikarer.

Samtidigt siger hun:

”Jeg synes faktisk, det er et sygdomstegn. Vi vil selvfølgelig ønske, at vi kan få fastansat nogle flere medarbejdere, sådan at man kan få noget mere kontinuitet hos borgerne. Der er ingen kontinuitet, når det er vikarer, der dækker vagterne. Det giver en dårligere pleje for den borger, der skal have hjælp.”

Ifølge Tanja Nielsen kan den øgede brug af vikarer også føre til, at risikoen for såkaldt utilsigtede hændelser øges. Altså at der sker flere fejl i plejen af de ældre.

Handling bag ordene

Tidligere i år besøgte ældreminister Mette Kierkgaard (M) plejehjemmet Møllehuset på Nørrebro i København. Her mødte hun blandt andre Sisse Marie Welling fra Københavns Kommune, der efterspurgte løsninger på manglen på medarbejdere.

Det gør sundheds- og omsorgsborgmesteren også i dag, fire måneder senere.

”Vi har brug for, at der bliver sat handling bag de fine og flotte ord, der kommer fra regeringen om frisættelse,” siger Sisse Marie Welling.

Ældreministeren har, blandt andet i et interview med Altinget, bebudet en ny ældrelov. Loven er dog endnu ikke præsenteret, og det har udløst kritik fra blandt andre ældreordfører Pia Kjærsgaard (DF).

Ifølge Mette Kierkgaard skal den nye ældrelov bidrage til at frigøre kommunerne fra blandt andet bureaukratiske krav. Det vil potentielt betyde, at medarbejderne får mere tid til at tage sig af de ældre.

Det var onsdag ikke muligt at få et interview med Mette Kierkgaard.

{{toplink}}

Forrige artikel Folketinget giver statslige styrelser og tilsyn stadig mere magt Folketinget giver statslige styrelser og tilsyn stadig mere magt Næste artikel WHO flytter europæisk kontor til København fra Moskva WHO flytter europæisk kontor til København fra Moskva