Venstre: Karakterkrav kan hjælpe mønsterbrydere
DEBAT: "Vi skal ikke være bange for at stille krav til vores unge," lyder det fra Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen. Hun henviser til flere undersøgelser, der peger på, at et karakterkrav øger den sociale mobilitet.
Af Anni Matthiesen (V)
Ordfører for børn og undervisning
Regeringens forhandlinger om en ny gymnasiereform er i fuld gang. Centrale mål for gymnasiereformen er at give gymnasiet et fagligt løft og sørge for, at vores unge bliver klædt bedre på til de videregående uddannelser og fremtidens arbejdsmarked. Vi skal sørge for, at flere unge fra starten vælger den ungdomsuddannelse, der er rigtig for dem hver især.
Karakterkrav vil mindske frafald
Et vigtigt værktøj for at nå disse mål er indførsel af et karakterkrav til de gymnasiale uddannelser.
Er karakterkrav skal sørge for, at færre elever vælger gymnasiet for efterfølgende at finde ud af, at det ikke er noget for dem. For vi ved, at der er en klar sammenhæng mellem elevernes karakterer ved folkeskolens afgangsprøve og deres frafaldsrisiko og karakterniveau i gymnasiet. Halvdelen af alle elever med under 4 i dansk og matematik falder fra undervejs i gymnasiet.
Venstre ønsker at indføre et karakterkrav til de gymnasiale uddannelser på 4 i dansk og matematik. Vi vil stille krav til vores unge og gøre det klart for dem, hvad der forventes af dem, hvis de vil på gymnasiet.
Andet kan vi ikke være bekendt. For det er både spild af skattekroner og urimeligt for de unge, der lider unødvendige personlige nederlag, når vi ikke fortæller, hvad der kræves af dem på de gymnasiale uddannelser.
Karakterkrav vil hjælpe mønsterbrydere
Forslaget om at indføre et karakterkrav har ført til kritik fra de røde partier. De hævder, at karakterkravet vil forhindre unge fra uddannelsesfremmede hjem i at komme på gymnasiet. Men den kritik er heldigvis uretmæssig. Faktisk tyder meget på det modsatte; at karakterkrav faktisk hjælper mønsterbrydere.
Dansk Industri har i nye undersøgelser vist, at langt størstedelen af mønsterbrydere ikke har problemer med at leve op til et karakterkrav på 4 i dansk og matematik. Mere end 9 ud af 10 af de unge, der gennemfører en højere uddannelse end deres forældre, lever allerede i dag op til et adgangskrav på 4 i dansk og matematik.
For det meste bryder mønsterbryderne allerede den sociale arv i folkeskolen. Dermed er de ikke udfordrede af karakterkravet. Tværtimod.
Undersøgelser peger på den positive effekt
Der er flere undersøgelser, der peger på, at et karakterkrav faktisk øger den sociale mobilitet. Det Nationale Forskningscenter for velfærd, SFI, har lavet undersøgelser, der viser, at særligt elever fra uddannelsesfremmede hjem bliver motiverede af karakterer og prøver. De har i højere grad end andre elever har brug for at vide, hvad der præcist forventes af dem og hvorfor.
En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut viser ligeledes, at karakterer er bedre til at bryde den social arv end samtaler, optagelsesprøver og lignende.
Godt at stille krav
Vi skal ikke være bange for at stille krav til vores unge. For ved at stille krav hjælper vi dem med at vælge det rette spor. I Venstre gør vi op med uddannelsessnobberiet. Vi mener, at alle ungdomsuddannelser er gode og solide. Vi mener ikke, at alle unge skal vælge gymnasiet. Gymnasiet skal være for dem, der ønsker at læse en videregående uddannelse.
Et karakterkrav på 4 i dansk og matematik hjælper vores unge med at finde det rette spor. Det ruster unge bedre til deres uddannelse og det arbejdsmarked, de skal ud og tage del i.
Elberth: Sådan taler du i Twitter-sætninger
Stine Bosse: Hvor er visionerne for Europa?
