Valgresultatet er nu endeligt: Rød blok beholder flertal

Selvom valgresultatet var tæt, ændrer en kvalitetssikring af resultatet ikke ved mandatfordelingen. Det har Danmarks Statistisk netop fastslået.

Det officielle valgresultat ligger nu endelig fast, efter at Danmarks Statistik på grund af det tætte resultat har været nødsaget til at gennemføre ekstra kontrol med tallene.

Det skriver TV 2.

Den færdige opgørelse ændrer ikke ved mandatfordelingen. Det betyder, at rød blok stadig har 87 mandater, hvilket lagt sammen med tre røde nordatlantiske mandater giver et flertal.

Både onsdag og torsdag udskød Danmarks Statistik offentliggørelsen af det endelige resultat, men fredag var alle opgørelser altså færdiggjort. {{toplink}}

Fem kandidater fortsat i venteposition

Kvalitetssikringen af valgresultatet har blandt andet været nødvendig, fordi en særlig valgregel denne gang er taget i brug – for første gang nogensinde.

Det skyldes, at Socialdemokratiet har fået flere kredsmandater, end partiets stemmetal ellers umiddelbart lægger op til. Årsagen er, at partiet har klaret sig godt i de forskellige storkredse.

At resultatet nu ligger helt fast, betyder imidlertid ikke, at de kandidater, hvis mandat ligger på vippen, kan ånde lettet op.*

Fem kandidater må vente på, at Danmarks Statistik offentliggør fordelingen af kredsmandater og tillægsmandater. Det sker formentlig i den kommende uge.

De fem kandidater, hvis skæbne altså endnu ikke er beseglet, er Socialdemokratiets nordjyske kandidat og fungerende minister Rasmus Prehn, Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen, Konservatives Brigitte Klintskov Jerkel, Danmarksdemokraternes Kristian Bøgsted og Moderaternes Mike Fonseca.

 

* Det fremgik tidligere, at fem kandidater nu kunne vide sig sikre på valg. Det er ikke tilfældet. Opdateret 13.13.

Forrige artikel Peter Loft kom ikke i Folketinget: “Til at begynde med var det rædselsfuldt at føre valgkamp, men til sidst var det rigtig skægt”  Peter Loft kom ikke i Folketinget: “Til at begynde med var det rædselsfuldt at føre valgkamp, men til sidst var det rigtig skægt”  Næste artikel Rigsretten udkommer som bog      Rigsretten udkommer som bog