Vækstfonden lander overskud for 2020 trods underskud på 558 millioner i første halvår

Vækstfonden har gennemført et regnskabs-'turn around' af de helt store.

Som følge af et svimlende underskud på 558 millioner kroner for de første seks måneder af 2020 forventede Vækstfonden at komme samlet ud af 2020 med sit første underskud i et årsregnskab siden 2012. 

Men sådan kommer det ikke til at gå. 

Når Vækstfonden præsenterer årsrapporten for 2020 i midten af april, bliver det alligevel med sorte tal på bundlinjen. 

Det fortæller Vækstfondens bestyrelsesformand, Tue Mantoni, til Altinget.

"Når vi kommer med vores årsrapport i april, forventer vi ikke længere et trecifret underskud. Vi forventer overskud for hele 2020," siger Tue Mantoni og tilføjer: 

"At vi - på trods af de udfordringer vi har haft i 2020 – kommer ud med et overskud, sender et signal om robustheden af det iværksættermiljø, vi har, og at vi også så investeringsaktiviteten blive genoptaget i sensommeren."

Underskud forvandles til overskud
Han fortæller, at helt generelt udbetales en del af Vækstfondens overskud som udbytte til staten, mens den anden del kan geninvesteres i danske virksomheder.

"Det forventede positive resultat skal ses i lyset af, at vi på den ene side har fastholdt en stærk investeringsaktivitet, som vi også har set på de globale markeder. Men vi forventer samtidigt underskud på vores låneforretning, hvor vi har medvirket til at holde hånden under små og mellemstore virksomheder, der i høj grad har mærket konsekvenserne af coronakrisen," siger Tue Mantoni.

Dermed har piben fået en helt anden lyd end i Vækstfondens forventninger til året, som blev præsenteret i forbindelse med halvårsregnskabet 22. september 2020. 

Her lød det, at Vækstfonden styrede mod sit første underskud siden 2012, hvor Vækstfonden præsterede et underskud på 40 millioner kroner.

"Før fremkomsten af COVID-19 forventede Vækstfonden et trecifret millionoverskud i 2020. De negative konsekvenser af COVID-19 på danske og globale virksomheder har betydet, at Vækstfonden nu forventer et underskud," fremgår det af Vækstfondens forventninger i halvårsregnskabet.

Vækstfonden har leveret trecifrede millionoverskud hvert år siden 2014. Det samlede overskud fra årene 2014 til 2019 er på næsten 3,6 milliarder kroner. 

Tue Mantoni vil endnu ikke afsløre, om skuden er vendt i en sådan grad, at der bliver tale om et trecifret millionoverskud igen i 2020. 

Er det så et trecifret millionoverskud Vækstfonden får i 2020?

"Det vil jeg gerne afvente vores årsrapport i midten af april med at svare på."

Ligeledes vil han heller ikke afsløre Vækstfondens økonomiske mål for 2021 endnu. 

Hvad forventer Vækstfonden økonomisk i 2021?

"Det er for tidligt at give bud på, for coronakrisens skygge hviler stadig over os. Men den danske økonomi og de danske virksomheder er robuste, så vi håber, at de positive takter fortsætter i 2021," siger han. 

Vækstfonden forventer at offentliggøre årsrapporten for 2020 16. april.

Undgår langsigtede konsekvenser som efter finanskrisen
Den primære årsag til Vækstfondens massive underskud i første halvdel af 2020 er en nedgang på 800 millioner kroner, som direkte kan henføres til nedskrivninger og negative værdireguleringer som følge af COVID-19.

"Hvis vi husker på situationen i foråret 2020, så var der ekstrem usikkerhed. Vores resultat i første halvår var et resultat af vores nedskrivninger i låneporteføljen, fordi vi forventede, at det ville blive værre, men også fonde, der kom tilbage til os og meddelte, at de også har lavet nedskrivninger. Det gik ret hurtigt. I det tidlige efterår kunne vi dog begynde at se, at der kom gang i markedet igen," siger Tue Mantoni.

Vinden er dog vendt markant i anden halvdel af 2020. 

"Selvom alle frygtede det værste, er realiteten, at tingene i andet halvår har udviklet sig langt bedre rent økonomisk og finansielt. Især når vi kigger på investeringsaktivteten i markedet, der holder niveau med rekordåret 2019. Det er også her, vi ser en del af overskuddet. Men mange virksomheder er ramt, og det er dem, vi er med til at holde hånden under via vores låneprodukter" siger Tue Mantoni.

Han spår, at den hurtige reaktion med hjælpepakker verden over, betyder, at coronakrisen ikke medfører langsigtede konsekvenser på samme niveau som efter finanskrisen. 

"Globalt har centralbankerne og regeringerne været meget bevidste om, at der skulle nogle hjælpepakker til af hidtil usete dimensioner, og der skulle reageres hurtigt. Det har virket," siger Tue Mantoni og tilføjer:

"Derfor undgår vi forhåbentligt situationen fra efter finanskrisen, hvor der var nogle meget langvarige konsekvenser efter krisen. Vi kommer med stor sandsynlighed til at kunne bevare det momentum, som vi har haft i iværksættermiljøet efter krisen."

Har pumpet milliarder ud i coronahjælp
Efter to år som menigt bestyrelsesmedlem overtog Tue Mantoni jobbet som bestyrelsesformand for Vækstfonden i juli 2020 efter et forår præget af coronakrisen. 

"Vi skulle hjælpe de virksomheder, som havde udfordringer uden at miste momentum. Det kan ofte være svært at adskille det, der er vigtigt, og det, der haster. Vi har en tendens til at gøre det, der haster, men vi må ikke glemme det, der er vigtigt," siger Tue Mantoni om opgaven, da han satte sig i stolen. 

Vækstfonden har under coronakrisen hjulpet landets virksomheder med finansiering med en række forskellige coronaprodukter.

Ved udgangen af februar 2021 har Vækstfonden konkret ydet matchfinansiering til 724 virksomheder for mere end 2,4 milliarder kroner og stillet garantier for godt seks milliarder kroner til mere end 580 virksomheder gennem fondens coronaprodukter.

Det har udløst lån i bankerne for over 8,2 milliarder kroner.

Ny redningskrans til kriseramte virksomheder
Senest har Vækstfonden i midten af februar åbnet for Genstartsfonden.

Her har regeringen stillet Vækstfonden den opgave at sende tre milliarder kroner ud til virksomheder, som var sunde før krisen, men nu har brug for tålmodig kapital til at reddet livet og komme godt ud på den anden side.

"Det er egenkapitalsinvesteringer og ansvarlige lån til virksomheder, som er nået dertil, hvor de på balancen ikke har plads til mere gæld. Det er en redningskrans. De er ude at svømme, og vi kaster livlinen ud. De penge skal placeres inden for det næste år, og det er en akut opgave. Det mener Regeringen og Folketinget, at der er nogle virksomheder, som har behov for," siger Tue Mantoni og fortsætter:

"Vi skal tro på, at virksomhederne har en fremtid, for ellers vil det ikke være en god måde at investere og yde lån på. Vi skal kunne sikre arbejdspladser og forhåbentlig skabe flere, fordi virksomheden var sund før corona, så derfor skal vi tro på, at den også kan være sund efter corona."

Han forklarer, at pengene eksempelvis kan fungere som en håndsrækning til virksomheder, der har svært ved at igangsætte nye vækstplaner eller behandle nye ordrer uden den pågældende økonomiske hjælp.

Når krisen har lagt sig, forventer Tue Mantoni på, at Vækstfonden har spillet en væsentlig rolle i at hjælpe de danske virksomheder sikkert gennem det problemfyldte farvand.  

"Jeg forventer, at regeringen og Folketinget vil sige, at vi løftede den opgave, der blev udstukket på en eksemplarisk måde. Vi har leveret på det samarbejde. Jeg forventer, at iværksættermiljøet vil sige, at da mange andre begyndte at tøve og markedet tøvede, så var Vækstfonden der. Det er ekstremt værdifuldt," siger han.  

clh@altinget.dk