Utilfredse kommuner: Reform stjæler vores penge
KOMMUNAL UDLIGNING: Gruppen af 39 udkants- og forstadskommuner er skuffede over udligningsreformen, som, de mener, straffer mellemstore kommuner. Tirsdag fremlægger kommunefraktionerne deres kritik for Folketingets Kommunaludvalg og ministeren.
Debatten om reformen af det kommunale udligningssystem begynder for alvor i dag tirsdag. Først med politiske forhandlinger blandt forligspartierne på Slotsholmen. Og fra klokken 14 på Christiansborg, hvor de tre kommunefraktioner er inviteret til at fremlægge deres kritik for Margrethe Vestager (R) og Folketingets Kommunaludvalg.
Her vil de først få en teknisk gennemgang af udspillet af formand for Økonomi- og Indenrigsministeriets finansieringsudvalg, Niels Jørgen Mau Pedersen.
Men at dømme på borgmester i Middelfart og talsmand for gruppen af 39 kommuner, Steen Dahlstrøm (S), har fraktionerne allerede taget stilling til udspillet.
"Reformudspillet er meget skuffende. Vi har påvist fejlfordelinger i størrelsesordenen 4-5 milliarder kroner, og nu lægger regeringen op til at omfordele 400 millioner kroner mellem kommuner," kritiserer den socialdemokratiske borgmester.
Grupperingen, hvis medlemmer er kendtegnet ved at have lavere serviceniveau samt højere skatteniveau og gældsætning end gennemsnittet, kritiserer primært den gældende ordning for at favorisere de velstillede kommuner. Det vækker derfor glæde, at beløbene til ældre udlejningsboliger og au pair-piger falder bort.
"Tak til ministeren for det. Men når det så er anerkendt, hvorfor så ikke gå ind og rette op på situationen frem for at stjæle flere penge fra os," raser Steen Dahlstrøm.
Demografi skal vægte tungere
To af kriterierne vækker særlig harme: Prioriteringen af enlige forsøgere samt reglen om, at der fortsat gives penge til lejeboliger i byer med under 5.000 indbyggere. Begge ordninger, som er til fordel for landets fattigste kommuner, men som ikke tjener mellemstore nogen gavn.
"Der er virkelig nogle kommuner inden for de 39, som med det her forslag bliver ringere stillet. Herunder Varde, som står til at miste 18 millioner, men også Mariagerfjord, Jammerbugt og Ringkøbing-Skjern kommuner, som alle er yderområder, som virkelig har brug for penge, men som med regeringens udspil står til at miste penge," pointerer han.
Men hvad ville så være en mere retfærdig måde at bruge pengene på?
Dahlstrøm foreslår, at man til forskel fra den nuværende vægtning, som fordeler 70 procent efter demografiske og 30 procent efter socioøkonomiske faktorer, fremover vægtede demografien med 75 procent.
Der er dog ingen af de af ministeriet fem fremlagte modeller, som inkluderer dette ændringsforslag.
Glæde i Østjylland
Tager man et smut nordpå til gruppen af seks østjyske kommuner, er stemningen anderledes positiv.
"Jeg er tilfreds med, at vores argumentation er blevet respekteret på Christiansborg. Vi forstår den politiske afvejning og skal passe på med at juble for højt, før vi ved, hvad de 26 millioner kroner konkret kan udrette. Vi vil fortsat som kommune have et tungt og økonomisk pres på os, men det giver os mulighed for at fastholde et højt serviceniveau til fordel for kommunens borgere," jubler borgmester i Skanderborg Jørgen Gaarde (S) til Horsens Folkeblad, mens partifællen Hanne Bæk Olsen i Silkeborg med 37 millioner ekstra i udligningskassen også er godt tilfreds.
"Det interessante er, at vi får skabt en udligning, der er mere rimelig i forhold til de udfordringer, der findes landet over," udtaler hun til Berlingske.
Storkøbenhavn fokus på vækst
Landets tredje og sidste udligningsfraktion består af 10 kommuner med hjemstavn i hovedstadsregionen. Talskvinde Karin Søjberg Holst (S) fra Gladsaxe ønsker ikke at lufte gruppens kritik forud for eftermiddagens møde.
Men skal man tro pjecen fra februar 2012, som hæfter sig ved, at reformen for alt i verden ikke må dæmpe regionens mulighed for at skabe vækst, og sammenholder man dette budskab med overborgmester Frank Jensens (S) kritik af reformen for netop at kvæle den attråede vækst, er det svært at forestille sig en fraktion af lutter lyksagelige kommuner.
K fastholder muligt veto
Blandt partierne på Christiansborg splitter reformen også sindene. Mest kras er kritikken fra de konservative, hvis bagland da også rammes særligt hårdt.
"Vi kan ikke løse vores problemer med stadig mere omfordeling. Jo større udligningen i et samfund er, desto mere fjerner man tilskyndelsen til at skabe vækst," siger formand Lars Barfoed.
Når han tirsdag og onsdag tager til forhandlinger sammen med kommunalordfører Mike Legarth, er det således med en fortsat trussel om veto.
"Det er stadig en mulighed for os at nedlægge veto, men det er ikke noget, som jeg kan tage stilling til nu. Det kommer an på, hvordan forhandlingerne de kommende dage forløber," siger han.
Hos Venstre er tonen noget blidere. Jacob Jensen er glad for ændringer vedrørende gamle udlejningsejendomme og au pair-piger, men efterlyser til gengæld større perspektiver i debatten.
"Derudover håber vi at tage en mere principiel diskussion om udligningssystemet. Det er afgørende for os, at man formår at bevare en incitamentsstruktur, så man ikke udhuler lysten til at yde noget ekstra i kommunerne," pointerer han.
S: Ikke meget at komme efter
Hvad skal de utilfredse kommuner og partier så gøre sig håb om at få ud af forhandlingerne?
Ikke det store, hvis man skal tro socialdemokraternes kommunalordfører Simon Kollerup.
"Faktum er, at når man ændrer på kriterier, som har betydning for én kommune, så får det konsekvenser for de 97 øvrige kommuner. Derfor er det ikke bare til at gøre," siger han med henvisning til ønsket fra partifælle og borgmester i Middelfart, Steen Dahlstrøm.
I det hele taget kan man med reformudspillet ikke beskylde socialdemokraterne for at favorisere sit eget bagland. Fire ud af de fem hårdest ramte kommuner har således socialdemokratisk borgmester: København, Odense, Horsens og Aarhus.
"Justeringerne af udligningssystemet skal sikre, at alle danskere oplever et ensartet niveau af service, uanset hvilken kommune de bor i. Det betyder, at de mest velhavende kommuner må betale lidt ekstra. Her spiller partihensyn ingen rolle," forklarer han.
Dog er han opmærksom på, at enkelte kommuner såsom Horsens kan være ramt særligt - og måske også for - hårdt.
"Man skal altid holde øje med, at der ikke er nogen, der bonger alt for meget ud. Det er ikke et spørgsmål om, at Jan Trøjborg er socialdemokrat, men at Horsens har nogle kriterier, som gør dem sårbare for ændringer."
"Derfor mener jeg, at vi skal overveje en indfasningsperiode, så kommunerne ikke skal aflevere alle pengene fra den første dag."
Rugbrøds-formandskab halvt i mål
