Troels Lund Poulsen: En moderne planlov til gavn for hele Danmark
DEBAT: Planloven er utidssvarende og bør derfor liberaliseres til større gavn for kommunerne, virksomhederne og borgerne. Det mener erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V).
Af Troels Lund Poulsen (V)
Erhvervs- og vækstminister
Holbæk kommune har i mange år ønsket at udvikle et nyt boligområde ved Rishøjgård, der ligger cirka 4,5 kilometer vest for Holbæk By.
I kommunens øjne er Rishøjgård et godt sted til byudvikling. Det ligger naturskønt – tæt på vand og grønne områder – ikke for langt fra centrum og med direkte adgang til motorvejen. Alt sammen noget, som potentielle tilflyttere vil sætte pris på.
Imidlertid er Holbæk kommune igen og igen blevet bremset i byudvikling af Rishøjgård af planlovens regler for udvikling inden for kystnærhedszonen, der omfatter områder inden for 3 kilometer af kysten.
Reglerne har betydet, at Holbæk kommune i sidste ende har måttet nedskalere den ønskede byudvikling betragteligt – fra 900 til 300 boliger – og måttet flytte boligerne til et mindre optimalt sted længere inde i landet – væk fra kysten.
Sagen om Rishøjgård er et godt eksempel på, at planlovens regler begrænser den lokale udvikling unødigt.
Fremfor at kigge på, hvad der vil være til gavn for Holbæk kommune, de lokale virksomheder og beboere, bliver det et sæt rigide regler – uden øje for den lokale kontekst – der kommer til at bestemme vores byers udvikling. Det ønsker jeg ikke. Og derfor mener jeg, at vi har behov for en liberalisering af planloven, der giver kommunerne flere muligheder end i dag.
Større frihed end i dag
Problemet med planloven er blandt andet, at den er utidssvarende. Hovedprincipperne i planloven er over 20 år gamle og tager derfor naturligt nok ikke i tilstrækkelig grad højde for den udvikling, som Danmark har været igennem i de seneste årtier.
I de sidste mange år er indbyggertallet vokset markant i blandt andet København og Aarhus, mens der i en række landdistrikter er sket et fald i indbyggertallet.
Det er en udvikling, som planloven bør tage højde for. Både i forhold til voksende storbyer, der skal finde en fornuftig måde at huse de mange tilflyttere på, og i forhold til landdistrikterne, hvor planloven skal hjælpe til – og ikke forhindre – at det fortsat er attraktivt at bo og leve.
Min holdning er, at planloven skal bidrage til vækst og en fornuftig udvikling i hele landet – ikke forhindre den.
Det gælder selvfølgelig også, når vi snakker om planlovens betydning for erhvervslivet. Særligt i landdistrikterne er det vigtigt, at planloven ikke begrænser virksomhedernes muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser. Det gælder for landbruget, og det gælder for produktionsvirksomhederne, der begge spiller en vigtig rolle for det lokale arbejdsmarked i landdistrikterne.
Her er det helt centralt, at kommunerne får en større frihed, end tilfældet er i dag. Det er kommunerne, der bedst kender de særlige lokale potentialer for vækst og udvikling. Og det er kommunerne, der bedst ved, hvad virksomhederne og borgerne ønsker sig og har brug for. At tro, det kan gøres bedre fra et skrivebord i København, er udtryk for en manglende viden om de kvaliteter og kompetencer, der findes ude omkring i landet.
Når regeringen om ganske kort tid præsenterer forslaget til en ny planlov, vil der altså både være fokus på kommunernes, virksomhedernes og borgernes udviklingsmuligheder og potentialer. Kort sagt, en moderne planlov til gavn for hele Danmark.
Elberth: Grundtvig til kamp mod finanslovbesparelser
Søndergaard: Tilvalgsordningen er volapyk
