Trods ekstra midler på finansloven: Støttepartier er langt fra færdige med FGU

Finanslovens tilskud til FGU på 75 millioner i 2022 og 2023 er blot ”brandslukning”, lyder det fra støttepartierne.

Mandagens aftale om finansloven for 2022 dækker et akut behov på FGU, men der skal langt mere til.

Det er meldingen fra regeringens støttepartier oven på aftalen, som sætter 75 millioner kroner af til FGU-institutionernes drift i både 2022 og 2023.

”FGU er systematisk underfinansieret. Derfor er der behov for, at vi finder flere penge,” siger SF’s Astrid Carøe.

”Vi er glade for, at vi kom et stykke vej, men problemerne er langt fra løst,” siger Enhedslistens undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj, og tilføjer:

”Alene på driftsdelen kom vi kun halvt så langt, som vi havde håbet. Så er der også problemerne med bygningsmassen, som er oppe i milliardklassen.” 

Enhedslisten havde under finanslovsforhandlingerne konkret foreslået at afsætte 145 millioner kroner hvert år til et SPS-taxameter, to daglige måltider og til 300 flere lærlinge på den FGU-baserede erhvervsuddannelse.

FGU-økonomien skal genbesøges
Finanslovens nye midler til FGU udmøntes i 2022 og 2023 som et særtilskud til institutionerne på baggrund af deres antal af skoler og årselever.

Det er herefter op til de enkelte institutioner, hvordan de vil bruge midlerne. 

Radikale havde forud for finanslovsforhandlingerne tilkendegivet, at det ville have flere midler til institutionernes bygninger, som flere steder blandt andet er for små og for nedslidte.

Ønsket om bygningsinvesteringer har partiet ikke opgivet.

”Vi blev ikke kørt over i forhandlingerne, men erkendte selv, at sådan som situationen har udviklet sig, så var der behov for et ekstraordinært tilskud til driften. De 75 millioner kroner er en slags brandslukning, der skal sørge for, at de kan holde skinnet på næsen ude på skolerne. Det betyder ikke, at problemet er løst permanent,” siger Radikales Anne Sophie Callesen.

Hun forestiller sig nu, at bygningsspørgsmålet i stedet bliver en del af de økonomidrøftelser, FGU-aftalekredsen skal have til foråret.

Her er det meningen, at FGU-reformøkonomien skal ”genbesøges” og partierne skal gennemgå hele uddannelsens struktur.

”Det er helt klart mit indtryk, at der er behov for at se på hele modellen for, hvordan FGU er skruet sammen. Vi skal forhåbentlig også have nye midler ind i det regnestykke,” siger Anne Sophie Callesen.

Danmark kan mere?
Med reformudspillet 'Danmark kan mere I' fra september lægger regeringen op til at bruge 2,5 milliarder kroner årligt mere på uddannelsesområdet. 

Står det til Astrid Carøe og Jakob Sølvhøj, skal FGU også have del i de midler.

Jakob Sølvhøj mener dog, at regeringen er nødt til at finde penge til bygningsområdet et andet sted.

”Der bør tilføres mere til driften i forbindelse med 'Danmark kan mere'. Men jeg synes, regeringen skal finde en anden finansiering til bygningerne. Det er ikke rimeligt, hvis de 2,5 milliarder kroner skal ind og finansiere de meget store bygningsomkostninger,” siger han.

Tak – for nu
Hos FGU Danmark takker formanden, Henrik Hvidesten, for de ekstra midler til FGU i en ellers ”stram finanslov”.

”Vi har haft nogle gode og konstruktive drøftelser med aftalekredsen, som har været meget lydhør og har arbejdet for at finde løsninger,” skriver han i en kommentar til Altinget, hvor han også ser frem til forårets drøftelser om uddannelsens økonomiske vilkår. 

FGU Danmarks ønske er i den sammenhæng, at taxametrene på uddannelsen permanent sættes op med 5.000 kroner per årselev og at bygningsudfordringerne løses med et bygningstaxameter på 15.000 kroner per årselev.

Ifølge FGU Danmark vil det uddannelsens nuværende elevtal betyde en udgift på ca. 213 millioner kroner årligt.

Forrige artikel Vismænd: Rabat på plug-in-hybrider skal fjernes Vismænd: Rabat på plug-in-hybrider skal fjernes "så hurtigt som muligt" Næste artikel Heunicke er testet positiv for corona Heunicke er testet positiv for corona