Trads: Derfor skraber Venstre bunden
Kommentar
David Trads | |
Print
KLUMME: Hvorfor går det så dårligt for regeringen? David Trads ser umiddelbart tre hovedårsager, som er selvforskyldte – og som alle er eskaleret i de forløbne få uger.
Da Gallup-målingen i weekenden tildelte Venstre den ringeste måling i et kvart århundrede, blev jeg ærligt talt overrasket over, hvor elendigt regeringens første 100 dage er gået.
Sølle 17,6 procent ville stemme på Venstre, hvis der var valg i dag. Det er næsten ikke til at forstå, at partiet i april 2013 stod til det dobbelte! Ikke siden februar 1991, da Tamil-sagen eksploderede, har Venstre klaret sig så ringe.
Det ser ud til, at jeg tog fejl, da jeg for fem uger siden skrev, at ’Lars Løkke Rasmussen er Danmarks dygtigste politiker' – for hvis han vitterligt var det, ville Venstre jo ikke blive ved med at miste opbakning.
Men hvorfor skraber regeringen egentligt bunden? Jeg ser umiddelbart tre hovedårsager, som er selvforskyldte – og som alle er eskaleret i de forløbne få uger:
#1: Pessimistisk finanslov
Når en ny regering træder til, så forventer vælgerne naturligvis, at den kommer med nye, inspirerende bud på en bedre fremtid. Schlüter lovede styr på økonomien, Nyrup ville knække arbejdsløsheden, Fogh bebudede skattestop. Der var planer, der gav håb.
Hvad vil Løkke egentligt på den store bane?
Tja, hvis man kigger på den finanslov, som blev fremlagt sidste uge, ja, så vil han ikke rigtigt noget – altså ud over at spare. En bister finansminister Claus Hjort Frederiksen lancerede den nye finanslov på forsiden af Berlingske under den negative overskrift: ’Spar endnu mere’.
Det er – ærligt talt – en meget pessimistisk finanslov. Det kan være ok, og det kan sagtens accepteres af vælgerne, at der er behov for at spare. Det er derimod ikke ok, hvis der er fravær af nye ideer om en bedre fremtid.
Løkke og Hjort virker ideologisk rådvilde. Indrømmet, det er heller ikke nemt at finde en klar linje, når Liberal Alliances ønsker om lavere skat skal matches med Dansk Folkepartis krav om øgede udgifter. Venstre risikerer at ende som mægleren frem for som lederen.
#2: Løftebrud om flygtninge
Da Løkke var i valgkamp, udstedte han et klokkeklart løfte: Han ville med en såkaldt ’straks-opbremsning’ sikre, at antallet af flygtninge, der kom til Danmark, ville falde. Underforstået: Efter SR-regeringens blødsødenhed ville piben få en anden lyd. Bissen ville blive skruet på.
I sensommeren er flygtningestrømmen imidlertid øget. Løkke har erkendt, at ’virkeligheden har indhentet’ ham. Antallet af flygtninge er ikke faldet. Det er steget. Det er, som vittige hoveder har sagt det, som om straks-opbremsningen foregår med speederen i bund.
Den flygtninge-politik, som Løkke havde stillet i udsigt, er slet og ret kollapset – for han er fanget mellem to hensyn:
På den ene side Dansk Folkeparti, der anklager ham for at være for slaphed – og på den anden side den brede folkelige bevægelse, som er gået i aktion for at hjælpe flygtninge.
Det er ikke et nemt farvand at navigere i, men indtil videre er Løkkes problem, at han er fanget i, at hans løfter i valgkampen simpelthen ikke kan indfries.
#3: Carl Holst-sagen
Al den ballade, som Carl Holst, den ellers yderst erfarne lokalpolitiker, skabte for regeringen, havde ingen på Christiansborg forudset. Da sagen først gik fra slemt til værre, burde nogen i toppen nok have grebet ind og hjulpet den landspolitiske amatør ud af sin knibe.
Det skete ikke. Og derfor fik hans sager lov til at udvikle sig til en skandale, der handlede om en politiker, der misbrugte sin magt; fiflede med bilag og ikke forstod, hvorfor vælgere fandt ham grisk, når han krævede sin ret til såvel ministerløn som eftervederlag fra sin region.
Hvem har været i en lignende situation?
Tja, der er ingen præmie for at gætte korrekt, da svaret er åbenlyst: selvsagt Løkke selv!
Carl Holst-sagen har mindet vælgerne om alt det, som de ikke kan lide ved statsministeren – og det, som Venstre har mindst brug for lige nu, er naturligvis fokus på sager frem for sagen.
Hvis ikke Løkke får vendt udviklingen, ja, så er det slet ikke sikkert, at bunden er nået endnu for regeringen. Venstre risikerer at fortsætte med at falde.
---
David Trads skriver hver mandag klummen 'Hos Trads' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
Cordua: Egenrådigheden var Holsts værste fjende
Cordua: DF 20 år - en ubetinget kæmpesucces!
