Tommy Ahlers' afløser er fundet

Anne Rasmussen vil afløse Tommy Ahlers i Venstres Folketingsgruppe. 

Anne Rasmussen overtager Tommy Ahlers' plads i Venstres folketingsgruppe, efter Ahlers valgte at stoppe i Folketinget.

Det oplyser Venstre til Altinget.

Anne Rasmussen har arbejdet i forsikringsbranchen gennem de seneste mange år. Hun har senest arbejdet som underwriter hos If Skadeforsikring, hvor hun har været ansat siden 2014. Tidligere har hun arbejdet for Gjensidige, Nykredit og Tryg Forsikring. 

Anne Rasmussen er opstillet som folketingskandidat i Sundbyvester-kredsen på Amager. Ved folketingsvalget i 2019 fik hun 545 personlige stemmer. Venstres 1. suppleant i Københavns Storkreds, Michael Lange, fik 1.147 personlige stemmer og fik 4. flest personlige stemmer ved valget, men han takkede nej til at afløse Ahlers.

Ved valget i 2019 blev Tommy Ahlers, Martin Geertsen og Jan E. Jørgensen valgt ind i Københavns Storkreds.

Forrige artikel Khader og Jerkel er tilbage: K-suppleant må forlade Folketinget Khader og Jerkel er tilbage: K-suppleant må forlade Folketinget Næste artikel Djøf ansætter ny politisk chefrådgiver