Tidligere ambassadør: Lovforslag om koranafbrændinger får politikere på afveje

Kunne de tvivlende folketingspolitikere i sagen om koranafbrænding og fredagens fremlagte lovforslag venligst forsøge at komme til en klarere bevidsthed over for sig selv, deres vælgere og offentligheden. Ytringsfriheden er ikke absolut.

Derfor foreslås det i lovforslaget blandt andet at gøre det strafbart offentligt at brænde Bibelen eller Koranen.

Advokaten og provokatøren Rasmus Paludan er da vidende om, at ytringsfriheden ikke er absolut. Han udnytter tvivlen. Mon ikke han eller andre vil lægge sag an ved domstolene, når Folketinget forhåbentlig inden længe skrider ind over for hans politiske dilettanteri og vedtager det fremlagte forslag?

Sag kan ende ved domstol

Men medhold ved domstolene får "blasfemikerpartiet" med stor sandsynlighed ikke.

Domstolene vil i behandlingen af sagen inddrage Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) retspraksis på området.

Sagen vil, når retsmidlerne i Danmark er udtømte, måske ende ved Domstolen i Strasbourg. Den kan af hensyn til sagens omstændigheder vælge at antage den til behandling.

Om udsagn eksempelvis kan ses som en opfordring til vold eller som en begrundelse for vold, had eller intolerance, vil i givet fald blive taget i betragtning i forbindelse med begrænsning af ytringsfriheden.    

Hvorledes vil indgrebstvivlende folketingspolitikere stille sig, hvis der begås kriminalitet i form af islamisk terrorisme i Danmark og mod danske statsborgere i Danmark? Eller uden for Danmark og eller mod danske interesser i form af et med Koranafbrændinger begrundet terroranslag? Eventuelt med døde til følge?

Er det så, hvad der må tåles i ytringsfrihedens navn - terroranslag med døden til følge?

”Ingen grund til at lægge fornuften til side”

For tilfældige mennesker, som i overført betydning er gidsler for at opretholde Rasmus Paludans og konsorters ytringsfrihed. Har staten ikke en forpligtelse til at beskytte sine borgere mod kriminalitet i form af terroranslag? Det har staten, og derfor er ytringsfriheden ikke absolut.

Jeg kan allerede høre indgrebstvivlende folketingspolitikere højrøstet tale om, at man med det fremlagte forslag bevæger sig ind på en ikke nærmere præciseret glidebane efter modellen ”hvis ... så”.

Men dæmp følelserne, der er jo ingen grund til at lægge fornuften til side.

{{toplink}}

Det er fejlslutning at påstå, at en indgribende begivenhed, i dette tilfælde om ytringsfrihed, uden videre vil medføre andre indgribende begivenheder, uden at man i tilstrækkelig grad begrunder de påståede årsagssammenhænge mellem tænkte begivenheder og aktører samt mulighederne for indflydelse og påvirkning i eksempelvis de internationale strukturer, hvori de skulle udspille sig.

Har indgrebstvivlende folketingspolitikere ingen tiltro til sig selv eller til Folketing og regering?

Vi bevæger os ind på udenrigspolitik og international politik, og her skulle Danmark åbenbart være et let offer for islamiske lande i OIC, Organisation for Islamisk Samarbejde, der indbyrdes har religiøse uoverensstemmelser og sjældent kan samarbejde udover i spørgsmålet om at "beskytte sin tro", fører indbyrdes krige uden hensyntagen til civile, undertrykker befolkningerne samt andre religioner i deres lande.

Domstol skal fastlåse begrænsninger af ​​ytringsfriheden

Trives defaitisme i Folketinget?

Herregud. Danmark har i modsætning til stort set alle andre stater, vi sammenligner os med, et politisk fæ gående rundt, der uden noget artikuleret formål antænder en religions hellige bog, sjæle og følelser. Det er sandsynligt, at der i juridisk forstand er tale om ulovlig "hadtale".

Politiets efterretningstjeneste har i flere år vurderet, "at terrortruslen mod Danmark er alvorlig”. Øger eller formindsker koranafbrænding så terrortruslen, kan man spørge. At trusselsformodninger øges, kan vel selv den mindst fordomsfrie person regne sig frem til.

Hvad kan der så gøres ved det?

En laden stå til? Eller vedtagelse af beskyttelsesforanstaltninger i medfør af Menneskerettighedskonventionens artikel 10.2?

I henhold til den paragraf kan ytringsfriheden, når en række forhold er taget i betragtning, underkastes bestemmelser af hensyn til den nationale sikkerhed og for at forebygge forbrydelse.

Også enhver folketingspolitiker kan udover at læse bemærkningerne til lovforslaget på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols hjemmeside selv søge yderligere oplysninger om, hvorledes dens omfattende retspraksis forholder sig til ytringsfrihed. Først og fremmest skal "nødvendigheden" af statens begrænsning af udøvelsen af ​​ytringsfriheden fastslås overbevisende over for Domstolen.

Domstolen afgør, hvorvidt de begrundelser, som de nationale myndigheder har fremført, er "relevante og tilstrækkelige" samt afbalancerede pro et contra med inddragelse af konventionen med videre.

Domstol tager hensyn til sikkerhed

Retspraksis viser, at Domstolen tager hensyn til problemer i forbindelse med forebyggelse af terrorisme i lyset af de legitime mål om at beskytte den offentlige sikkerhed og forebygge uorden.

Hvad angår udsagn om religion, vil Domstolen finde det nødvendigt at afgøre, hvad der kan anses for at være deres potentielle virkning.

Om udsagn kan ses som en direkte eller indirekte opfordring til vold eller som en begrundelse for vold, had eller intolerance, vil også blive bedømt. Domstolen har fastslået, at nationale myndigheder i princippet lovligt kan anse det for nødvendigt at straffe upassende angreb på genstande, der omfattes af religiøs ærbødighed og højagtelse.

Domstolen har også fundet, at religiøse genstande, der præsenteres provokerende og dermed sårer følelserne hos tilhængerne af den givne religion, kan ses som en ondsindet krænkelse af den tolerancens ånd, der er en del af ​​grundlaget for et demokratisk samfund.

{{toplink}}

En kulturmuslimsk bekendt med en idérig intelligens bemærkede henkastet til mig for nogle dage siden, at han var kommet til den opfattelse, at Rasmus Paludan var støttet udefra.

Du mener fra Rusland, svarede jeg fordomsfrit. Måske også, svarede han. Men nej, han er på en eller anden måde direkte, eller snarere indirekte understøttet af OIC, som har en interesse i holde gryden i kog og ophidse deres befolkninger til at rette blikket udad i stedet for indad.

Jeg var var paf.

Men til Folketingets medlemmer dette citat, hvis ophavsmand jeg ikke kender: "At fejle er menneskeligt at give modparten skylden er politik."

debat@altinget.dk