Thulesen frygter for sammenhængskraften
TALE: Kristian Thulesen Dahl pegede på en række trusler mod det danske samfunds sammenhængskraft i sin tale til DF's årsmøde. DF-formanden ser truslerne som et resultat af globalisering, indvandring og EU-regler.
EU-parlamentarikeres forslag om at forbyde lakridspiber blev brugt som indgang til DF-formand Kristian Thulesens Dahls tale til partiets årsmøde i Herning. Talen var kendetegnet af en meget skarp retorik mod EU, der ikke alene blev betegnet som bureaukratisk, men også som en trussel mod det danske arbejdsmarked og velfærdssystem.
Thulesen Dahl angreb ikke mindst EU-kommissær Connie Hedegaard, der havde gjort sit bedste for at tilbagevise den historie om et muligt forbud mod lakridspiber, som Altinget.dk bragte til torvs for et par uger siden. Hedegaards kritik blev beskrevet som "et desperat forsøg på at aflive historien", og Thulesen understregede, at vi endnu har til gode at se, om "lakridspiben ender med at få de gule stjerners dolkestød".
Thulesen anvendte sagen som et eksempel på EU-systemets manglende proportioner og fortsatte målbevidst angrebet på EU med at pege på konsekvenserne af arbejdskraftens frie bevægelighed.
"Hvad hjælper det, at vi skaber en masse arbejdspladser i Danmark, hvis de går til polakker og andre østeuropæere," spurgte Thulesen, der ser "den østeuropæiske løndumping" som en af de mest negative konsekvenser af udviklingen i EU-samarbejdet.
Thulesens tale varmede op til valget til Europa-Parlamentet næste år, hvor Morten Messerschmidt skal forsøge at gentage sit kanonvalg fra 2009. Men talen markerer også, at en skarp kritik af EU fortsat er ligger i partiets DNA. Ikke kun i forbindelse med valget næste år, men i høj grad også som et resultatet af den aktuelle konflikt om såkaldt velfærdsturisme.
Dog undlod Thulesen behændigt at nævne udviklingen i Storbritannien, hvor det kan ende med en folkeafstemning, der fører til britisk udmeldelse. Dermed forsøger DF stadig at holde en balance som et meget EU-kritisk parti, men (endnu) uden at have en dansk udmeldelse som perspektiv.
Stik mod traditionen var kernen i DF-formandens tale lagt i et improviseret afsnit. Det var dog ikke mere improviseret end, at det adskillige dage i forvejen var planlagt, at netop dette afsnit ikke skulle fremgå af den skriftlige del af talen.
Her var det danske samfunds sammenhængskraft i centrum. DF-formanden tog udgangspunkt i endnu en undersøgelse, der har kåret danskerne til verdens mest lykkelige folk. Den position er truet, mente Thulesen.
Truet af huller i velfærden på sundhedsområdet og på ældreplejen. Men trygheden er ligeledes truet af kriminalitet og "det største antal asylansøgere siden 2002". Indvandringen truer det danske samfunds sammenhængskraft på flere måder, fremhævede Thulesen og pegede blandt andet på, at flere og flere danske forældre tager deres børn ud af (etniske dominerede) folkeskoler.
Ved at tage fat i dagsordenen om sammenhængskraft og velfærd gjorde DF-formanden et målrettet forsøg på at sætte sig på den dagsorden, som DF-vælgere deler med en stor gruppe vælgere fra Socialdemokraterne og Venstre.
Kristian Thulesen Dahl lykkedes flere gange med at fremkalde både applaus og latter fra salen med klassiske DF-udfald mod EU's mulige lakridspibeforbud, "østeuropæiske velfærdsturister" og "Danmarks europæiske statsminister, Helle Thorning-Schmidt".
Paradoksalt nok var den tørreste del af talen det kvarter, hvor han lagde manuskriptet fra sig. Det var vist nok et planlagt forsøg på at vise noget mere personlighed og give den relativt nyudnævnte formand mulighed for at vise noget mere af sig selv.
Men det var altså netop i den del af talen, at man så mindst til folkelige Kristian, som partiet forsøger at promovere, og mest til den gamle finansordfører Thulesen Dahl. Formanden havde medbragt en række avisudklip og en rapport fyldt med gule post-its, som han henviste til igen og igen.
Med regeringens åbenlyse interne problemer havde DF-formanden let spil med at ironisere over de stadig skiftende synspunkter på en række områder. Herunder Syrien, hvor Kristian Thulesen Dahl understregede, at DF ikke støtter en krig mod Syrien, uanset om den er godkendt af "Obama, paven eller Villy Søvndal".
"Hvem skulle vi i øvrigt holde med? Diktatoren eller de oprørere, der skyder til måls efter billeder af Fogh og Kurt Westergaard," spurgte DF-formanden retorisk.
Thulesen glædede sig naturligt nok over partiets aktuelle meningsmålinger, men gjorde samtidig, hvad han kunne for at nedtone forventningerne. Blandt andet ved at minde om SF's skæbne. Og formanden slog endnu engang fast, at DF ikke skal i regering efter valget, selvom en del lokalformænd ønsker det.
Kristian Thulesen Dahl har tydeligvis tiden for sig, og satser på en langsigtet strategi, hvor partiet først skal gå ind i en regering på et tidspunkt, hvor man står stærkt, at man kan bestemme en betydelig del af politikken. SF's skæbne som regeringsparti har gjort et stærkt indtryk på DF's formand.
Vestager forsvarer regeringens resultater
R laver mindre ordførerrokade
