R laver mindre ordførerrokade

ROKADE: I forbindelse med partiets landsmøde har de Radikale valgt at lave en mindre ordførerrokade. Læs her, hvem der fremover skal stå for social-, udlændinge-, it- og ligestillingspolitikken.

De Radikale har på deres årlige landsmøde i Nyborg valgt at omrokere nogle af ordførerposterne.

Zenia Stampe skal fremover være partiets socialordfører. Hun overtager posten efter Liv Holm Andersen, som til gengæld bliver partiets nye ligestillingsordfører.

Den post sad Marlene Borst Hansen med indtil i dag. Hun får i stedet udlændingeordførerposten, som Zenia Stampe førhen sad med. 

Uffe Elbæk, som i dag er ordfører for uddannelse, forskning og innovation samt nordisk samarbejde, skal fremover stå for partiets it-politik. Den ordførerpost overtager han fra Andreas Steenberg, som fremover kun skal være partiets erhvervs-, trafik- og landdistriktsordfører.

Forrige artikel Thulesen frygter for sammenhængskraften Thulesen frygter for sammenhængskraften Næste artikel Vælgerne kræver mere fokus på social dumping Vælgerne kræver mere fokus på social dumping