Thulesen Dahl advarer mod "at fastfryse" havnene: "Du er nødt til at have forståelse for lokalområdet"

Det har vakt stor bekymring blandt centrale maritime aktører, at kommunerne i stigende grad vælger at nedlægge erhvervsarealer på havnene for i stedet at bruge pladsen til at bygge lejligheder, legepladser eller andre rekreative områder.

Men det er man nødt til at leve med.

Sådan lyder det fra Kristian Thulesen Dahl, der for et års tid siden skiftede Folketinget ud med posten som administrerende direktør for én af landets største industrihavne, Port of Aalborg.

"Man skal ikke fastfryse det hele og lade erhvervsaktivitet blive, hvor det er i dag, uanset om kommunen eller borgerne i byen vil det anderledes," siger han.

Blandt andet har DI advaret i kraftige vendinger mod udviklingen og påpeget, at der er behov for at få stoppet nedlæggelsen af havnearealer: At erhvervshavnene så at sige skal forblive erhvervshavne.

{{toplink}}

Men sådan ser Kristian Thulesen Dahl ikke på det. Den tilgang risikerer nemlig også at skabe splid, som ikke er gavnligt for hverken borgerne eller industrien, mener direktøren.

"Du er nødt til at have forståelse for lokalområdet. Mellem erhvervslivet og borgerne," siger han.

I stedet bør staten sikre bedre betingelser for dem, der har gode idéer til at løse problemerne.

"Hvis nu pludselig Aarhus og Grenaa fandt sammen om at sende nogle af de tungeste industrier til Grenaa og søgte om tilladelse til det, så skal staten sørge for en forholdsvis hurtig og smidig godkendelsesproces. Så man tjept kan finde ud af, hvad man kan. Så industrien kan finde ud af, hvad der er af muligheder," siger han.

Går sådan noget meget langsomt i dag?

"Ork, ja. Det kan tage år."

Altinget besøger den tidligere DF-formand, der har været chef for Aalborg havn i godt et år. Oppe på tagterrassen på Port of Aalborgs hovedkontor kaster han et 360 graders blik på de imponerende 4,1 millioner kvadratmeter erhvervsareal, som den store nordjyske havn råder over.

Her fortæller han stolt om de mange aktiviteter, der foregår på havnen. Om Bladt Industries, der for nylig har udvidet biksen med 500 medarbejdere, så de kan levere endnu flere dele til havvindmøller. Om de mange vindmøllevinger, der ligger sirligt på rad og række over hele havnen. De er produceret af Siemens, som med 1.600 ansatte er den største virksomhed på havnen.

Men mindre kan også gøre det. Der er i samarbejde med Aalborg Universitet stillet et lille power-to-x anlæg op, fortæller han. Der er rør, ledninger og diverse dingenoter i alle retninger, og testanlægget ligner for det utrænede øje mest af alt noget, Georg Gearløs kunne have lavet.

 

Fremmed for borgerne

Det er ikke tilfældigt, at Kristian Thulesen Dahl gerne ville op på taget. For ham er det nemlig helt afgørende at gøre opmærksom på alle de ting, der sker på havnene. Så borgerne kan se, at havnene stadig er relevante for det danske samfund.

"I gamle dage havde man jo sin gang på havnen, hvor den var en del af byens miljø. Man cyklede derned. Man kiggede på vandet. Man snakkede med hinanden. Og man hørte mågerne. Og så cyklede man hjem igen," siger Kristian Thulesen Dahl, da vi efterfølgende har sat os til rette ved det grå mødebord på hans kontor.

"Men det gør man jo ikke i dag. I dag har vi terrorsikring, der gør, at havnen er flyttet væk fra byen. Havnen har lukket mere og mere af for mange mennesker. Vi er på mange måder blevet fremmede for borgerne," fortsætter han.

Den udvikling er Kristian Thulesen Dahl bestemt ikke ligeglad med. Og han ser det som en af sine vigtigste opgaver at bringe havnen tættere på både borgere og det politiske system. Så der skabes større forståelse for, hvad de store industriområder bidrager til.

"Havnene er de områder i vores land, hvor vi kan levere noget af det, som borgerne og politikerne efterspørger allermest. Nemlig grøn omstilling," siger Kristian Thulesen Dahl.

Derfor har han også gjort det til en dyd at vise folk rundt på havnen i ny og næ.

"Og det er altså ikke havnedirektørens kontor, der fascinerer folk herude. Nej, det der duperer folk, er, når de kommer forbi Siemens vinger, eller når de fremover kommer forbi Bladts store komponenter til havvind. Det er vores kunders aktiviteter, der gør havnene sexede," siger han.

Vi bevæger os ud mod vandet og ned til containerdelen af havnen. Der er faktisk ikke det mylder af aktivitet, som man egentlig skulle tro. Blot en enkelt rød container-stacker drøner rundt og flytter containere ind og ud af havneterminalen.

Lidt derfra er tre brolæggere i færd med at lægge nye fliser.

"Det ser rigtigt godt ud," råber Kristian Thulesen Dahl.

De tre mand smiler spørgende til chefen. Han går tættere på, hilser og gentager budskabet, som tydeligvis er lettere at høre i anden omgang.

Har selv masser af plads

Under gåturen bliver det åbenlyst, at Aalborg ikke har samme udfordringer som nogle af landets andre havne. Der er nemlig intet boligbyggeri i nærheden. Ingen rekreative arealer under opsejling. Havnen ligger et godt stykke fra Aalborg by, og derfor er der ikke samme rift om havnearealerne, som flere steder har ført til store konflikter mellem borgernes og erhvervslivets interesser.

Så er det ikke lovlig let for Kristian Thulesen Dahl at sige, at man skal lytte til borgerne?

"Jo," medgiver han.

"Men mine kolleger er også ansat i virksomheder, der er ejet i den kommune, de er i. Og dér skal man jo finde en fælles forståelse af tingene."

Det skal heller ikke forstås derhen, at Kristian Thulesen Dahl bakker op om, at kommunerne bare nedlægger havneareal efter forgodtbefindende.

"Jeg er fuldstændig med på, at man ikke bare kan fjerne et areal. Man er nødt til at anvise virksomhederne andre steder, hvor de rent faktisk kan være. Og hvor der er gode vilkår. Det handler ikke om at nedlægge erhvervsaktivitet. Det handler om at udvikle dem," siger han.

Hvad er det helt konkret, du efterspørger, som kunne gøre det her lettere?

"Man bliver nødt til at sige, at her er vi i gang med at redde kloden. Jeg er med på, at vi skal tage nogle miljømæssige hensyn, når vi udlægger nye havnearealer, men det tager ofte al for lang tid, før vi har afklaring. Så egentlig ønsker jeg mig nogle fasttrack-ordninger med faste deadlines," siger han.

{{toplink}}

Kan skabe vækst i udkanten

Men det handler ikke kun om at redde kloden, understreger Kristian Thulesen Dahl. Der er også gode muligheder for at tænke havnene ind i diskussionen om de danske yderområder.

"Havnene kan være med til at skabe større vækst i dele af vores land, hvor der ikke kommer helt så meget af sig selv. Og selvom der selvfølgelig er fokus på den grønne omstilling på Christiansborg, så ser jeg ikke, at man tænker det ind i en udkantssammenhæng," siger han.

Det er nok de færreste, der havde tænkt, at den næste direktør for Port of Aalborg skulle hedde Kristian Thulesen Dahl. Selv tror han, at han fik jobbet, fordi han kan skabe politisk bro mellem erhvervsinteresserne på havnen, lokalbefolkningerne og Christiansborg.

"Når man syntes, jeg skulle prøve den her opgave, så har man lagt meget vægt på, at havnen skal være en spiller i byen og i området. Og dér har man nok tænkt, at en baggrund i det politiske miljø er udmærket at have," siger han.

Men havnene fylder ikke alverden i den politiske debat, tror du ikke også, at det har spillet ind på valget af dig?

"Jo. Og ligesom det nok også gjorde, da Søren Gade blev bestyrelsesformand i Esbjerg Havn. Der er da ingen tvivl om, at det også er for at få opmærksomhed om det, havnene laver," siger han.

Forberedelse til fremtiden

På Christiansborg er man sådan set opmærksom på at forbedre mulighederne for havnene. Der er nedsat et havpartnerskab, der skal komme med anbefalinger til en strategi for de danske erhvervshavne. Og EU-Kommissionen har også en havnestrategi på tegnebrættet.

Udover at det forhåbentlig medfører mere smidige regler, så er Kristian Thulesen Dahl også meget optaget af at få gjort havnen klar til en fremtid, hvor skibene bliver større.

"Vi har 10,4 meters dybde i fjorden, og det er fint i dag. Men hvad med om ti år? Kan de store skibe så godt gå ind i Limfjorden?" siger han.

Han fortæller, at man blot ønsker at ligestilles med havnene på vestkysten, som ikke selv skal betale for at få gravet deres sejlrender ud. For Port of Aalborg handler det konkret om, at man i EU-regi bliver anerkendt som såkaldt indlandshavn. For så kan man søge penge til at få gravet sejlrenden dybere.

"Folkene i Bruxelles siger, at det kan vi sagtens, men at vi kun bliver det, hvis den danske stat siger okay til det. Og når staten ikke vil det i dag, så er det fordi den ikke vil forpligtes til at sikre besejlingen," siger han.

Er det dyrt, hvis I selv skal betale?

"Ja. Det vil være en stor engangsinvestering, som er helt ekstraordinær. Vi kan nemt tale én milliard kroner," siger Kristian Thulesen Dahl.

Udover hurtigere sagsbehandling og dybere sejlrender, er det vigtigste for Thulesen Dahl, at man på Christiansborg ikke er for længe om at træffe beslutninger om havnenes fremtid.

"Det vil være et problem, hvis der eksempelvis går to år før havnepartnerskab og havnestrategi er på plads. For så kan vi ikke sige til virksomhederne, hvilke rammer de har, og at de med tryghed kan investere her. Og så går de et andet sted hen," siger han og fortsætter:

"Så min opfordring er, at politikerne bliver ved med at holde fokus på det her til opgaven er løst."

{{toplink}}

hjalte@altinget.dk