Sygehusene øger stadig produktiviteten

ØKONOMI: Sygehusene udfører stadig flere behandlinger for pengene målt i produktivitet. Men fremgangen er lavere end de tre foregående rekord-år.

Flere behandlinger for de samme eller færre penge. Det er, hvad sygehusene har leveret ifølge en ny opgørelse fra Danske Regioner og Sundhedsministeriet.
 
Fra 2011 til 2012, der har de senest opgjorte tal, steg produktiviteten nemlig med 1,4 procentpoint på sygehusene. Den årlige fremgang er dog markant lavere end de tre foregående år. Fra 2009 til 2010 havde sygehusene den hidtil største produktionsudvikling med 5,6 procent, og året efter lå den på 5,3 procent. 
 
Blandt sundhedsøkonomer var det dog ventet, at den høje produktivitetsudvikling ikke ville fortsætte. Både formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), og sundhedsminister Nick Hækkerup (S) er da også tilfredse med udviklingen.
 
"Det er godt, at sygehusene bliver ved at løfte produktiviteten. Det kommer patienterne til gavn, at sundhedspersonalet holder dampen oppe, så flere eksempelvis kan blive opereret, samtidig med at ventetiderne falder," siger Nick Hækkerup i en skriftlig kommentar. <script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/spreadsheet/tq?key=0AhsiE1AeMLozdE00aUNaNmdxTFN2Nk5IWWVfTzFXd3c&transpose=0&headers=1&range=A1%3AB7&gid=0&pub=1","options":{"titleTextStyle":{"bold":true,"color":"#000","fontSize":"12"},"vAxes":[{"title":"Procentvise \u00e6ndringer","useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null}],"title":"Produktivitetsudvikling (alle sygehuse)","booleanRole":"certainty","height":371,"animation":{"duration":500},"legend":"none","width":450,"hAxis":{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindowMode":null,"viewWindow":null,"maxValue":null},"isStacked":false,"tooltip":{}},"state":{},"view":{},"isDefaultVisualization":false,"chartType":"ColumnChart","chartName":"Diagram1"} </script> 
Kør muse-markøren over søjlerne for at se de præcise tal for produktivitetsudvikling på landets sygehuse som helhed. Det kraftige fald fra 2007 til 2008 skyldes sygepleje-konflikten. Kilde: Danske Regioner.
 
Bent Hansen har en stribe forklaringer på, at produktivitets-fremgangen ikke kan fortsætte i samme høje niveau.
 
"De lavthængende frugter ude på afdelingerne er jo plukket. Derfor er det helt naturligt, produktivitetsfremgangen er lidt lavere end tidligere," siger Bent Hansen.

Men han peger også på, at den lavere stigning i virkeligheden er med til at understrege det ændrede fokus i sundhedsvæsnet fra kvantitet til kvalitet.

Og forandringer som disse giver ikke point i opgørelsen af produktivitet - tværtimod - også selvom det direkte er til gavn for patienterne, påpeger han.

"I produktivitetsopgørelserne tæller fokus på kvalitet, for eksempel færre genindlæggelser eller fejl og skader på patienterne, negativt. Alt andet lige reducerer det nemlig aktiviteten, og det er selvfølgelig hagen ved sådan en opgørelse, hvis man ser på den alene," siger Bent Hansen og fortsætter:

"Men alt i alt er jeg rigtig godt tilfreds med, at vi endnu en gang har kunnet løfte produktiviteten og sikre mere sundhed for pengene."

Produktivitet siger intet om, hvor god behandlingen er på sygehusene. Et sygehus kan teoretisk set godt have mange fejlbehandlinger og en meget lav overlevelse blandt patienterne og samtidig have en høj produktivitet, hvis der udføres mange behandlinger for få penge.

Ekspert tror ikke personalet slapper mere af
Centerleder og professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, Mickael Bech, peger på, at produktivitetsmålinger skal ses sammen med tal, der viser noget om behandlingskvalitet, patienttilfredshed og de samlede udgifter til sundhedsvæsnet.

At produktiviteten er steget mindre end de tre foregående år, kan man ikke umiddelbart sige er godt eller dårligt, forklarer Mickael Bech.

"Generelt er højere produktivitet godt, så hvis den lavere stigningstakt skyldes, at personalet bare slapper mere af, så er det naturligvis dårligt, men jeg tror ikke, det er forklaringen," siger Mickael Bech. Han har andre bud på, hvorfor stigningen i produktiviteten er faldende i den seneste opgørelse.

"Jeg tror mere, at forklaringen er, at man ikke afregner aktivitetsbestemt helt så intensivt som tidligere. Det er nemlig ofte med til at fremme produktiviteten," siger Mickael Bech.

Han peger på, at kvalitet de seneste år har været det store buzz-word i sundhedsvæsnet, hvor blikket tidligere var rettet mod aktivitet med især ventelistebekæmpelse som hovedfokus.

"Der er mindre fokus på flest mulige behandlinger. Nu arbejder man mere på at lave patientforløb, hvor patienten bliver færdigbehandlet ved så få sygehusbesøg som muligt. Og det kan lyde lidt mærkeligt, men færre behandlinger i et patientforløb kan faktisk udløse en lavere produktivitet, selv om det er det bedste for samfundsøkonomien og patienten," siger Mickael Bech.

Han peger på, at behandlingerne og aktiviteten på sygehusene skal være mere effektiv, hvilket ikke er det samme som produktivitet, der ikke siger noget om kvaliteten i behandlingen.

I den nye opgørelse af produktiviteten på sygehusene har man også opgjort det akkumulerede produktionsniveau. Opgørelsen illustrerer, at den lavere stigningstakst i produktiviteten ikke betyder, at sygehusene samlet set er mindre produktive, det sker blot i en lavere takt.<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/spreadsheet/tq?key=0AhsiE1AeMLozdDN6Y2dsekM0TmxwTlp5Y0IxM1BXaFE&transpose=1&headers=0&range=A1%3AH2&gid=0&pub=1","options":{"titleTextStyle":{"bold":true,"color":"#000","fontSize":16},"series":{"0":{"pointSize":2,"lineWidth":2}},"curveType":"","animation":{"duration":500},"width":450,"lineWidth":2,"hAxis":{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},"vAxes":[{"title":"Indeks","useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null}],"title":"Akkumuleret produktivitetsniveau","booleanRole":"certainty","height":280,"legend":"none","useFirstColumnAsDomain":true,"tooltip":{}},"state":{},"view":{},"isDefaultVisualization":false,"chartType":"LineChart","chartName":"Diagram1"} </script>

Mickael Bech tror dog ikke, at sygehusene er ved at nå et loft for, hvor meget de kan forbedre deres produktivitet.

"Generelt tror jeg ikke, at der er store lommer i sundhedsvæsnet, hvor personalet arbejder for langsomt. Men man får hele tiden ny teknologi og får ny viden om, hvordan man kan udføre de kendte behandlingsforløb på en smartere måde," siger Mickael Bech.

Nick Hækkerup nævner dog også kvalitet og effektivitet i sin kommentar til udviklingen i regionernes produktivitet fremadrettet.

"Det gælder om at holde kursen og sikre, at vi også de kommende år bruger ressourcerne effektivt, samtidig med at vi sikrer, at behandlingskvaliteten er i top. For det nytter jo ikke noget, at flere bliver behandlet, hvis kvaliteten halter," siger sundhedsminister Nick Hækkerup.


 

,

Forrige artikel Stor opbakning til udlicitering af velfærden Stor opbakning til udlicitering af velfærden Næste artikel  S-drama på Sjælland kan ende i blodbad S-drama på Sjælland kan ende i blodbad