Svært for regeringen at finde pengene til jobpakken
ØKONOMI: Medmindre regeringen er parat til at droppe sparekursen og bryde henstillingen fra EU, så får regeringen svært ved at finde pengene til en jobpakke, der kan gøre en reel forskel, påpeger økonomer.
Regeringen har bebudet en jobpakke, som skal sætte gang i beskæftigelsen. Men det bliver meget svært at finde pengene, når regeringen fastholder, at pakken skal være fuldt finansieret, påpeger økonomer.
Medmindre regeringen dropper sparekursen og er parat til at bryde henstillingen fra EU, bliver det simpelthen svært at finde penge til en jobpakke af væsentlig betydning.
"Det er umiddelbart svært at se, hvor de skal skaffe penge til sådan en jobpakke. Den store udfordring bliver at finde pengene inden for de nuværende budgetter. Det er svært at hæve skatterne andre steder, uden det giver bagslag i jobskabelsen," siger Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.
"Det bliver en ret stor udfordring at finde penge, der i væsentligt omfang kan skabe vækst og arbejdsplader. Man risikerer let at trække aktivitet ud af økonomien, når man skal finde finansiering. Og finansloven for 2013 går i forvejen tæt på grænsen for, om vi holder os inden for EU-henstillingen," siger Andreas Højbjerre, arbejdsmarkedsøkonom i tænketanken Kraka.
Regeringen kræver fuld finansiering
Regeringen har hidtil fastholdt, at der skal findes fuld finansiering til jobpakken.
"Vi vil gerne se på, hvordan vi kan lette nogle af virksomhedernes skatter og afgifter. Men det er let at sige, at man vil lette skatter og afgifter. Det er sværere at finde pengene til det," sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ved flere lejligheder efter nyheden om jobpakken.
Hun mindede også om, at butikken Danmark begynder året med at låne 46 milliarder kr. til at dække det forventede underskud i statskassen i 2013. Det svarer til et underskud på 2,5 procent af BNP.
Dermed har regeringen i princippet stadig en smule økonomisk luft at give af, før man rammer EU's loft for underskud på 3 procent af BNP. Et loft, som EU i øvrigt ikke kan pålægge medlemslandene nogen sanktioner for ikke at overholde.
Henstillingen til Danmark handler dog heller ikke om 3-procentloftet, men om at Danmark skal forbedre den strukturelle saldo. Og det regnestykke er langt mere mudret og kompliceret. Derfor ved offentligheden reelt ikke, hvor tæt Danmark er på at overskride henstillingen.
Økonom: Delvist ufinansieret jobpakke er bedste bud
Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet vurderer, at regeringen er tvunget til at lave en delvist ufinansieret jobpakke, hvis den skal have den ønskede effekt.
"Mit bedste gæt er, at regeringen bliver nødt til på en eller anden måde at afvige fra ideen om, at sådan en pakke skal være fuldt finansieret. Man må prøve at undersøge om ikke, der er lidt spillerum at give af, før vi kommer i karambolage med EU-henstillingerne," siger Bo Sandemann Rasmussen.
Og i sidste ende må regeringen også overveje, om den fortsat vil afvise enhver tanke om ikke at leve op til henstillingen fra EU.
"Spørgsmålet er, hvilken betydning EU-henstillingen reelt har. Handler det i virkeligheden mere om hensynet til de danske toppolitikeres eget ønske om at fremstå økonomisk troværdige, end det handler om at indfri et krav fra EU. Det kan efterhånden se sådan ud," siger Bo Sandemann Rasmussen.
En anden mulighed for regeringen er at neddrosle den allerede meget beskedne vækst til offentligt forbrug på kun 0,8 procent i dens 2020-plan. Men heller ikke i 2020-planen er der meget luft at give af.
"Det bliver vanskeligt i sig selv bare at fastholde velfærdssamfundet med den nuværende vækstrate i 2020-planen, som er væsentligt lavere end tidligere set. Og regeringen mangler fortsat reformer for 6 milliarder kr. bare for at få 2020-planen til at gå op. Så det vil være risikabelt at inddrage midler til at finansiere en jobpakke, som ellers skulle indgå i det langsigtede forbrug," siger Andreas Højbjerre fra tænketanken Kraka.
Svært at finde på nye reformer
Venstre har foreslået at bruge besparelsen fra en reform af kontanthjælpen til at finansiere en jobpakke med afgiftslettelser til erhvervslivet. Men går regeringen med til det, tvinges den altså formentlig til at sænke målsætningen om, at den offentlige sektor må vokse med 0,8 procent om året.
En ellers oplagt mulighed kunne være nye reformer af dyre velfærdsordninger ud over dem, der allerede er gennemført eller planlagt. Men økonomerne har svært ved at se, hvilke reformer det skulle være.
"Redskabskassen er ved at være tom. Der er lavet reformer af efterløn, dagpenge, førtidspension og fleksjob. Og reformer af kontanthjælp og SU er på vej. Dermed har vi snart været hele vejen rundt," siger Andreas Højbjerre.
Sparekniv skærer dybest hos udsatte børn
Lærere kræver styrket folkeskoletysk
