Stort fest ved SF-jubilæum

SF: Der ventes 1000 feststemte folkesocialister, når SF den 14. februar fejrer 50-året for partiets fødsel.

Af Jakob Munksgaard,
Erhvervspraktikant, Skørping

Det er i år et halvt århundrede siden, at Axel Larsen brød med Danmarks Kommunistiske Parti og dannede Socialistisk Folkeparti.

Det kommer ikke til at gå stille af, da partiet er i fuld gang med at planlægge en storstilet jubilæumsfest på IT-Universitet på Islands Brygge i København, hvor partiledelsen og omkring 1.000 SF'ere vil markere årsdagen.

Ikke kun fest
Jakob Nørhøj, der er næstformand i SF, fortæller dog, at der ikke kun skal festes på årsdagen om en måned..

I løbet af dagen 14. februar vil der være en række seminarer, spil og lege, der skal udvikle nye politiske svar på fremtidens problemer.

Dagen ender med en stor gallafest, som er åben for alle interesserede. Festen er ikke planlagt i detaljer, men det ligger allerede nu fast, at komikeren Omar Marzouk og lokale bands skal underholde.

Pris: Under en million
"Vi skyder cirka 300,000 kr. i festen, men derudover skal gæsterne også betale et endnu ikke fastlagt deltagergebyr," siger Jakob Nørhøj.

Forrige artikel Rift om trafikordførernes gunst Rift om trafikordførernes gunst Næste artikel Faurholdt fra Sjælsø til Gunbak