Stoltenberg bliver ny NATO-chef

NATO: Norske Aftenposten har fået bekræftet, at NATO-landene fredag formiddag er blevet enige om Norges fhv. statsminister Jens Stoltenberg som ny generalsekretær.

NATOs nye generalsekretær er fundet.

Det skriver den norske avis Aftenposten, hvis kilder bekræfter, at udnævnelsen sker fredag eftermiddag.

Rygterne om, at det skulle være den forhenværende norske statsminister Jens Stoltenberg, der skulle overtage posten efter fhv. statsminister Anders Fogh Rasmussen har svirret i noget tid - og nu skulle sagen ifølge Aftenposten være sikker.

Beslutningen om at udnævne Jens Stoltenberg skal angiveligt være truffet på et møde fredag formiddag, hvor NATO-ambassadørerne trådte sammen.

Stoltenberg overtager posten som generalsekretær efter Fogh Rasmussen, der har været frontfigur for den vestlige forsvarsalliance siden 2009. Skiftet sker i forbindelse med det næste NATO-topmøde, der foregår i Cardiff, Wales, i begyndelsen af september.

Forrige artikel Her er Danske Regioners nye bestyrelse Her er Danske Regioners nye bestyrelse Næste artikel Lidegaard: EU-samarbejde vil påvirke vores velfærdsmodel Lidegaard: EU-samarbejde vil påvirke vores velfærdsmodel