Stemte konservativt hele sit liv: Farvel, K

Sognepræst Sørine Godfredsen (55) har været konservativ hele sit liv, men nu er det slut. Partiet taler om skattelettelser fremfor om det nære og eksistentielle, skriver hun i et debatindlæg.

Den hidtil konservative sognepræst og forfatter Sørine Godfredsen tager i et debatindlæg i Berlingske Søndag afstand fra sit gamle partis talen om skattelettelser frem mod det nært forestående folketingsvalg. I konsekvens forlader hun derfor nu partiet, som hun ellers altid har stemt på, skriver hun.

"Fremtiden er konservativ, fordi vi gradvist i mismodets tid vil indse det vitale ved at trække vejret i et mindre og tryggere rum. Det lader dog ikke til, at de konservative toppolitikere forstår det, for de taler ikke meget om den slags, og jeg kan ikke stemme på et parti, der kalder sig konservativt uden at udtrykke mere indsigt i sjælens behov. For en ting er sikker: Det er ikke skattelettelser, den har mest brug for", skriver Sørine Gotfredsen i et længere indlæg.

"Vi har brug for sammen at tro på en meningsfuld fremtid, og mens de globale trusler skaber uro, lammer de mindre, hvis man i livet i øvrigt mærker forankring", betoner Sørine Gotfredsen.

Hun understreger, at hendes farvel til De Konservative ikke skyldes de seneste ugers forvirring omkring de personlige forhold hos partiets statsministerkandidat og formand Søren Pape Poulsen.

Forrige artikel Kristian Hegaard har fået nyt job Kristian Hegaard har fået nyt job Næste artikel Europabevægelsen vælger københavnsk borgmester som landsformand Europabevægelsen vælger københavnsk borgmester som landsformand