Statsministeren bør undskylde for lovsjusk: "Aldrig har retssikkerheden været så truet"
Hastevedtaget lovgivning har ført til lovsjusk i en sådan grad, at danskernes retssikkerhed reelt er truet. En dom for coronarelateret kriminalitet vidner om, at retsinstanserne er voldsomt usikre på det makværk af en lov, der kom ud af hastværket.
Kære statsminister: Du skylder stadig Nana en undskyldning.
I byretten fik Nana Høpfner to års fængsel for til en politisk demonstration at have råbt, "lad os smadre byen på en ikke-voldelig måde". I landsretten blev straffen nedsat til to måneders fængsel. Hun sad varetægtsfængslet i knap fem måneder.
Knap to uger er gået, og regeringen er stadig helt tavs. Vores statsminister burde undskylde over for den mor, der grundet voldsom symbollovgivning ikke har kunnet være mor for sine børn i de tre måneder, hun sad for længe varetægtsfængslet.
Heller ikke Nick Hækkerup, der som justitsminister er ansvarlig for området, har givet et kvæk fra sig.
End ikke regeringens budbringer på området, retsordfører Jeppe Bruus, har taget ansvar for det elendige lovgivningsarbejde. I forbindelse med de to års fængsling til Nana Høpfner udtalte han til gengæld til Politiken, at den nye lov virkede helt efter hensigten.
Årsagen til, at straffen på to år, herunder fem måneder varetægtsfængsling, overhovedet kunne lade sig gøre, var, at Folketinget sidste år haste-vedtog en bestemmelse om dobbeltstraf for coronarelateret kriminalitet.
Baggrunden for denne lov var et voldsomt tyveri på Herlev Hospital, hvor tre maskerede mænd angiveligt skulle have stjålet håndsprit. Realiteten er bare, at den hændelse aldrig fandt sted, hvilket politiet også bekræftede blot fem dage senere.
Men selv hvis det voldsomme tyveri havde fundet sted, var det ikke meningen, at bestemmelsen om dobbeltstraf for coronarelateret kriminalitet skulle ramme politiske demonstrationer.
Således var det lovsjusk, der var årsagen til, at Nana Høpfner fik en uhørt og uproportional voldsom straf på to års fængsel.
Normalt, når en lov bliver vedtaget, bliver både Folketinget og dommerforeningen inddraget for at undgå, at lovsjusk bliver ført ud i praksis. I dette tilfælde blev dommerforeningen ikke inddraget, og Folketinget fik blot halvanden time til at reagere på lovforslaget.
Man kan vist roligt konkludere, at regeringen skylder danskerne og retssikkerheden en kæmpe undskyldning. Aldrig før har retssikkerheden været så truet. Aldrig før har man så lidt kunnet regne med, hvad der står i loven, når første instans giver to år, mens anden instans giver to måneder. Og aldrig havde der været så stor forskel på de to instansers afgørelser, hvis ikke de skulle forholde sig til så ugrundigt et lovarbejde i straffeloven, som bekendt kan sende folk i fængsel.
Hvis man som lovgiver endnu ikke har fattet, at de ting, man stemmer for og imod i Folketinget, har direkte og personlige konsekvenser for virkelige mennesker og familier af kød og blod, så bør man ikke betragte sig selv som lovgiver. Man bør derimod betragte sig selv som en elitær levebrødspolitiker, der udelukkende har sig selv - og ikke danskerne - in mente, når han eller hun går på "arbejde".
I dette tilfælde var der intet belæg for at haste-vedtage denne voldsomme lov, og hastværk blev til makværk. Dét skulle en mor til to børn være offer for i hele fem måneder, selvom den endelige dom kun kom til at lyde på to måneder.
Det kalder på en undskyldning fra enten Mette Frederiksen, Nick Hækkerup eller Jeppe Bruus, der vist ikke længere kan prale af, at deres lovarbejde - eller rettere sagt mangel på samme - virkede helt efter hensigten.
Men der er ikke overraskende radiotavshed fra de mest ansvarlige politikere.
Pressemøde om sundhedsklynger mindede om 'Kejserens nye klæder'
Europa skal kæmpe for at hjælpe Biden
