Skoler smækker døren i for ungdomspolitikere
VALGRET: Gymnasier og erhvervsskoler afviser i stigende grad politiske ungdomspolitikere, når de vil uddele valgmateriale eller debattere. Et demokratisk problem, mener formanden for Valgretskommissionen, Christian Mejdahl.
Det er blevet langt sværere at være aktiv i en politisk ungdomsorganisation end tidligere.
Flere og flere gymnasier og erhvervsskoler rundt om i landet vælger nemlig at smide ungdomspolitikere på porten, når de kommer forbi for at uddele flyers, sætte politiske plakater op eller holde debatmøder med eleverne.
Det fortæller Valgretskommissionen, der siden 2010 har undersøgt, hvordan det danske demokrati kan styrkes.
Ifølge kommissionens betænkning, der bliver præsenteret i sin fulde længde på torsdag, er det skolerne selv, der smækker døren i for ungdomspolitikerne. Det er et stort problem for demokratiet, fastslår Valgretskommissionens formand, Christian Mejdahl.
"Det resulterer i, at unge ikke møder jævnaldrende ungdomspolitikere, og det skaber en øget distance mellem unge og politikere," siger Christian Mejdahl, der fra 2003 og frem til 2007 var formand for Folketinget.
Nej til alle ungdomspolitikere
Og der bliver ikke skelet til hverken politisk farve eller ideologisk ståsted, fastslår kommissionen i sin betænkning.
Ungdomspolitikere fra både venstre- og højrefløjen har oplevet at få et nej fra uddannelsesinstitutionernes ledelser. Heriblandt medlemmer af SF's Ungdom, der er blevet afvist på flere erhvervsskoler og gymnasier, fordi man fra ledelsernes side ikke har ønsket politisk materiale på skolen.
"Jeg synes, det er en kritisabel udvikling, at man er begyndt at fjerne politik fra uddannelsesinstitutionerne. Det ødelægger demokratiet, og man får gjort politik til et tabuemne, som man ikke tør at diskutere," siger SFU-formanden Gry Möger Poulsen til Altinget | Uddannelse og understreger, at det er med til at gøre politik mere fraværende for de unge.
Samme melding kommer fra Dansk Ungdoms Fællesråd, der blandt andet repræsenterer de politiske ungdomsorganisationer.
"Sat på spidsen er det jo en form for censur, når uddannelsesstederne forbyder deres elever at tale med ungdomspolitikere. En del af den almendannende uddannelse må netop være, at de unge lærer at deltage i et demokratisk samfund, og det er jo vanskeligere, hvis politikere kun er nogen, man ser i tv," siger formand Rune Siglev.
Overrasker rektorerne
Bag betænkningen står 23 eksperter, organisationsfolk, ungerepræsentanter og politikere fra alle Folketingets partier, og de opfordrer nu Folketingets politikere til at sikre, at ungdomsorganisationer fremover får retmæssig adgang til ungdomsuddannelserne.
Det budskab bakker Lotte Rod, uddannelsesordfører fra De Radikale, op om. Hun mener dog, at man først bør drøfte problematikken med rektorerne, før man begynder at se på mulige lovændringer.
"Gymnasiet er et vigtigt sted for de unges demokratiske udvikling, og derfor må det første skridt være, at vi tager en snak med gymnasierektorerne om, hvorfor de forbyder det. Jeg håber, vi kan få løst det i fællesskab, men hvis det bliver ved med at være et problem, må vi kigge på lovgivningen," siger hun til Altinget | Uddannelse.
Valgretskommissionens konklusion overrasker dog Jens Boe Nielsen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforeningen.
"Det overrasker mig meget, at det er tilfældet, og derfor vil jeg tage det op på et bestyrelsesmøde for at høre, om vi skal komme med nogle anbefalinger på området. Men det er jo den enkelte rektor, der leder skolen, og vi vil som forening ikke sige, hvad alle rektorer skal gøre," siger han til Altinget | Uddannelse.
Concito kritiserer Lidegaards finansiering
Robotstøvsugere kolliderer med loven
