SKAT undersøger 65 emner fra Panama-sagen
SKATTELY: Mandag blev oplysninger fra de lækkede dokumenter fra Mossack Fonseca offentliggjort, og SKAT vil nu undersøge 65 emner.
Mandag aften blev oplysninger fra det store skattylæk offentliggjort, og SKAT har tirsdag fundet 65 emner, som man vil undersøge.
"Det er meget interessante data, vi nu har fået adgang til. Og vi har allerede identificeret 65 emner i databasen, som vi nu skal analysere og samkøre med de oplysninger, vi allerede har. Jeg vil dog godt understrege, at man jo ikke nødvendigvis er skatteunddrager, blot fordi man optræder i de lækkede dokumenter. Det er nu vores opgave at finde ud af, om den danske statskasse er blevet snydt for skattekroner," siger indsatsdirektør i SKAT, Jim Sørensen, i en pressemeddelelse.
I starten af april kom det frem at en række medier verden over havde modtaget millionvis af lækkede dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca, der er berygtet for at hjælpe sine kunder til at placere midler i skattely. Sagen blev af medierne dømt for Panama Papers og var det største læk af dokumenter til medier nogensinde.
Læs også: Skattely: Her er de involverede politikere
Dokumenterne vakte en del debat om skattely og mistænkte en lang række internationale personligheder og virksomheder for at være skyldige i skattely. Eksempelvis blev den islandske statsminister Sigmundur David Gunnlaugsson mistænkt for at gemme aktier i skattely i Panama. Han afviste påstanden om skatteundragelse, men endte alligevel med at trække sig fra sin post.
Det viste sig også, at en række danskere og tre danske banker, Danske Bank, Nordea og Jyske Bank, var nævnt i dokumenterne. Alle tre banker afviste at medvirke til skattely, og Nordea, som havde et samarbejde med Mossack Fonseca, afbrød forbindelserne.
Læs også: Nordea: Vi skulle have gjort mere
Begrænsede oplysninger
Det er den Internationale Forening af Undersøgende Journalister (ICIJ), der har offentliggjort databasen, hvor SKAT sammen med resten af offentligheden kan søge efter emner, der er interessante for dansk beskatning.
Men det er ikke alle oplysninger der er blevet lagt frem. ICIJ begrunder blandt andet det med, at man også vil forsøge at beskytte personfølsomme oplysninger.
Derfor kan man kun finde navne og adresser på selskaber og privatpersoner, og det betyder, at det kan tage lidt tid før SKAT kan få den nødvendige dokumentation til kontrolsagerne.
"Det ville klart have hjulpet os, hvis de tilgængelige data indeholdte dokumentation om for eksempel konkrete pengestrømme eller lignende. Det betyder ikke, at vi ikke har noget at gå efter. Blot at vejen til en eventuel kontrolsag er længere. Men vi er ansat til at sørge for, at folk betaler den rette skat, og i denne sag bruger vi alle de data, hjemler og værktøjer, som vi har adgang til," siger Jim Sørensen.
Danmark sender flere soldater til Afghanistan
Hjort truer med at afskaffe milliard-tilskud til fattige kommuner
