SF's folketingsgruppe har konstitueret sig

ORDFØRERSKABER: Efter formandsvalget og ministerrokaden har SF's folketingsgruppe konstitueret sig. Özlem Cekic er ny sundheds- og forebyggelsesordfører, mens Anne Baastrup overtager Holger K. Nielsens plads i Folketingets Præsidium.

Özlem Sara Cekic har som ventet gjort comeback som SF-ordfører.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra partiet.

Hun er på dagens gruppemøde udpeget som sundheds- og forebyggelsesordfører. Derudover kommer hun også til at repræsentere SF i § 71-udvalget, der beskæftiger sig med psykiatri.

Finansordfører Jonas Dahl overtager pladsen som forsvarsordfører efter Holger K. Nielsen, der er blevet forfremmet til skatteminister. Den ny gruppeformand Anne Baastrup overtager til gengæld Holger K. Nielsens plads i Folketingets Præsidium, mens fhv. erhverv- og vækstminister Ole Sohn bliver ny kulturordfører.

Karina Lorentzen overtager posten som erhvervsordfører efter Annette Vilhelmsen, som efter sin formandssejr er blevet minister på området.

Forrige artikel Lektien fra den sidste debat: USA er træt af personfnidder Lektien fra den sidste debat: USA er træt af personfnidder Næste artikel Regeringen klar med jobpakke til langtidsledige Regeringen klar med jobpakke til langtidsledige