Sådan ser Venstres typiske vælger ud
VÆLGERPROFILER: Dyk ned i Venstres vælgerprofil her.
Lørdag og søndag samles Venstre til partiets landsmøde, der finder sted i Herning. Det første, siden Venstre fik ny ledelse med formand Jakob Ellemann-Jensen og næstformand Inger Støjberg i spidsen.
Men hvilke typer vælgere var det, der var med til at sikre partiets fremgang ved seneste folketingsvalg?
Partiet har en næsten lige fordeling blandt mænd og kvinder, hvor 51,5 procent af vælgergruppen udgøres af mænd, mens 48,5 procent udgøres af kvinder.
Derudover har partiet en overvægt af vælgere i alderskategorien 70+ år med 25,9 procent.
Det viser en analyse af partiernes vælgerprofiler, som professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet har foretaget for Altinget.
Analysen viser også, at mere end en tredjedel af partiets vælgere har en videregående uddannelse, mens over halvdelen af vælgergruppen befinder sig uden for arbejdsmarkedet, hvilket både kan dække over studerende, pensionister eller arbejdsløse. 35,7 procent af partiets vælgere er pensionister, og 21,7 procent har en indkomst mellem 300.000-399.999 kroner.
Her kan du se den typiske Venstre-vælger. Og længere nede i artiklen kan du selv klikke rundt og se fordelingerne.
Nedenfor kan du se, hvordan Venstres samlede vælgerprofiler fordeler sig på: