Regioner kritiserer KL-udspil
AFVISNING: Man kan ikke styrke sundhedsvæsnet ved at give kommunerne flere penge på bekostning af regionerne, lyder det fra Danske Regioner om nyt KL-udspil.
Fingrene fra regionernes klejnekasse! Sådan lyder beskeden groft sagt fra Danske Regioner som reaktion på KL's seneste sundhedsudspil.
I KL-udspillet kritiserer kommunerne regeringen for at fokusere for meget på behandlingen på sygehusene.
For at imødegå de stigende udgifter som følge af flere ældre, kronikere og nye opgaver på rehabiliteringsområdet og i psykiatrien foreslår KL i udspilllet, at flere af statens sundhedskroner kanaliseres ud til kommunerne mod en ny finansieringsmodel.
"Modellen har to formål: Den skal rette op på den ubalance, der i dag findes i sundhedsvæsenet, fordi kommunerne i dag ufinansieret varetager en lang række opgaver på sundhedsområdet. Samtidig skal den imødekomme de fremtidige udfordringer og forventninger, kommunerne vil møde, når de skal aflaste "supersygehusene" gennemen effektiv forebyggelsesindsats," siger KL's formand, Jan Trøjborg (S).
40 øre til forebyggelse
Han peger på, at der i dag kun bruges 40 øre på forebyggelse for hver 100 kroner, der bruges på sundhedsområdet.
Konkret foreslår KL, at staten øger den direkte finansiering til kommunerne ved at hæve bloktilskuddet eller ved at give kommunerne et tilskud, der er øremærket kommunale sundhedsopgaver.
"Kommunernes forebyggelsesindsats kan forbedre sundhedstilstanden i befolkningen. Det kan være med til at mindske behovet for behandling. Men for at opnå denne åbenlyse gevinst er der behov for en balanceret udvikling af hele sundhedsvæsenet. Det må regeringen indse, hvis den mener det alvorligt med målet om et sundhedsvæsen i verdensklasse," siger Jan Trøjborg.
I udspillet forudsættes det, at de samlede sundhedsudgifter ikke kan stige de kommende år. Dermed står regionerne med udspillet til at få færre penge til drive sygehusene og praksisområdet.
Regioner er ikke imponerede
Ikke overraskende er man Danske Regioner lodret imod KL's forslag og selve udspillet.
"KL's rationale er, at hvis man tager penge fra regionerne og bruger dem på kommunal forebyggelse, så sparer man penge. Det er fuldstændigt urealistisk at omfordele penge fra regionerne i en tid, hvor der efterspørges stadig flere sundhedsydelser og behandlingen bliver mere specialiseret," siger Ulla Astman (S).
Hun tror ikke på, at kommunerne kan investere i forebyggelse, så et tilsvarende eller større beløb kan spares i regionerne.
"Firkantet sagt, så er det eneste kommunale forebyggelsestiltag, der virkelig har haft betydning for sygehusområdet, jo datidens kloakering af beboelsesområderne, hvor man fik bedre sanitære forhold," siger Ulla Astman og fortsætter:
"Kommunerne har haft forebyggelsesområdet siden strukturreformen, og jeg er ikke imponeret over den måde, de bruger pengene på området. Tiltagene skyder i en masse retninger, uden at der er kommet synlige resultater," siger Ulla Astman.
I Altinget og i andre medier har flere eksperter fra DSI peget på, at det er småt med dokumentationen for, hvilke forebyggelsestiltag der virker.
Haarder har lovet penge
Ulla Astman efterspørger, at kommuner selv spiller ud med, hvad de kan bidrage med, for at få mere ud af de sundhedskroner, som de får i dag.
"Det er da positivt, at de med udspillet siger, de vil tage mere medansvar på sundhedsområdet. Men det er ikke imponerende, at de uden at komme med løsningsforslag bare slår fast, at de skal have flere penge," siger Ulla Astman.
I går havde kommunerne og regeringen det indledende møde om de næste års økonomiaftale.
Efter alt at dømme vil KL's forslag blive hørt. Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) har allerede ved flere lejligheder sagt, at kommuner skal have en større andel af de penge, der bruges på sundhed.
Johanne Schmidt-Nielsens ordførertale
Minister vil lempe biogasordning
