Regeringen gør klar til grønnere transport

FIK DU LÆST: Regeringens næste skridt på klimaområdet bliver at levere CO2-reduktioner i transportsektoren frem mod 2020. Det tager tid at nå reduktioner, viser rapport. Concito peger på, at det er billigere at begrænse udledningen i landbrugssektoren. (Bragt første gang i marts).

Efter sidste uges energiforlig vil regeringen til at fastsætte, hvor meget transportsektorens CO2-udledning skal reduceres frem mod 2020.

Med energiforliget vil regeringen finde 34 procent CO2-reduktion frem mod 2020, men mangler således stadig seks procent for at nå målet fra regeringsgrundlaget om 40 procent i 2020, hvilket senere skal fastsættes ved lov i regeringens bebudede klimalov. De sidste seks procent skal landbrugs- og transportsektorerne levere, hvilket regeringen i løbet af 2012 vil præsentere i en klimaplan.

Det er imidlertid usikkert, hvad den plan konkret kommer til at indeholde, men ifølge Klima- og Energiministeriet vil den fastsætte mål for transport- og landbrugssektoren samt komme med idéer til, hvordan de mål kan nås.

Det er desuden planen, at Transportministeriet og Skatteministeriet i samarbejde med Klima- og Energiministeriet skal udarbejde regeringens udspil på transportområdet, hvilket ingen af ministerierne dog har noget at berette om på nuværende tidspunkt.

EL: Transporten skal have en omgang
Mens Venstre i det hele taget er meget kritisk over for regeringens ønske om at gå til 40 procent CO2-reduktion, så er regeringens støtteparti Enhedslisten positiv og har allerede idéer til bestemte tiltag, som de vil komme med, når regeringen har spillet ud med noget på transportområdet.

Læs: Klimalov kommer tidligst i 2013 

Partiets klimaordfører Per Clausen mener dog på forhånd, at der skal tages markant fat i transportsektoren.

"Jeg mener, at der er mest brug for at finde noget i transportsektoren, for den sektor har bare haft støt stigende CO2-udledning de sidste mange år. På landbrugsområdet er man lykkedes med nogle reduktioner, så derfor er der efter min mening rigtig god grund til at tage fat på transportområdet," siger Per Clausen.

Rapport: Lang vej til 1990-niveau
Teknologirådets rapport om vejen til en fossilfri transportsektor fra januar i år viser, at Per Clausen har en pointe. For siden 1990, som er det år, regeringen beregner reduktioner ud fra, er CO2-udledningen fra transportsektoren kun gået en vej: Op.

Fra 1990-2010 er transportsektorens udledning således steget med 23 procent, hvilket ifølge rådets sekretariatschef Lars Klüver gør målet om at reducere transportens CO2-udledning siden 1990 meget svært.

"Vores beregninger viser, at hvis man virkelige satser benhårdt på at nedbringe transportens CO2-udledning frem mod 2030, så skal man være glad, hvis man når niveauet fra 1990. Selv med en stærk indsats kan man ikke nå tilbage til niveauet fra 1990 allerede i 2020," siger Lars Klüver, der peger på, at gevinsterne ved at tage rigtigt fat på transportsektoren først vil have en større effekt på længere sigt.

Det betyder imidlertid ikke, at politikerne ikke skal se at komme i gang, påpeger han.

"Det er meget vigtigt, at man ser at få knækket kurven, også selvom man ikke kan nå ned til niveauet fra 1990, når vi rammer år 2020," siger han.

Concito: Landbrugsreduktioner er billigst
Den grønne tænketank Concito peger imidlertid på, at politikerne hellere bør rette spotlyset mod landbrugssektoren, når det gælder målet i 2020. Det er simpelthen billigere, lyder argumentet.

"Det er meget lettere og meget billigere at nå CO2-reduktionerne inden for landbrugsområdet, end det er for transportområdet. Ved nogle tiltag inden for landbrug er vi nede på 20-30 kroner pr. ton CO2, mens det for transportområdet ligger på 1-2000 kroner," siger videnschef Torben Chrintz.

Et notat fra Energistyrelsen fra december 2011 peger da også på, at det "generelt gælder, at tiltag inden for transportsektoren enten er relativt dyre eller har en begrænset effekt" og derudover, at "mange tiltag resulterer i en øget grænsehandel i dansk disfavør, hvilket kan have en betydelig negativ effekt for statskassen". For landbruget lyder det i samme notat, at "der vurderes at være et vist omkostningseffektivt reduktionspotentiale på landbrugsområdet."

Medtager ikke afledte effekter
De beregninger er man bekendt med i Det Økologiske Råd, men organisationen giver ikke meget for dem. Ifølge sekretariatsleder Christian Ege tager den type beregninger ikke hensyn til de eksterne positive effektiver af at reducere CO2-udledning, såsom eksempelvis miljøeffekter, der gavner folkesundheden.

"Det er svært at sige, hvor det er letteste at reducere. Begrænser man bilismen får man ud over CO2-reduktion også bedre bymiljø, færre trafikulykker, mindre luftforurening og deraf mindre sygelighed. De effekter bliver aldrig regnet med. Så vi mener, at det er vigtigt at have lige stort fokus på at gøre begge dele," siger Christian Ege.

Lars Klüver bakker op og henviser til, at selvom der er brug for 7-8 milliarder kroner i investeringer om året - hovedsageligt i den kollektive trafik - for at gøre transportsektoren fossilfri frem mod 2050, så viser Teknologirådets beregninger et noget andet billede.

"Hvis man gør transportsektoren fri af de fossile brændsler, vil der i 2050 være en samfundsøkonomisk gevinst på 50 milliarder kroner," siger Lars Klüver.

Altinget.dk holder sommerferie, men hver dag bringer vi udvalgte historier fra folketingsåret, der er gået.

Forrige artikel National plan uden klimatilpasningskrav National plan uden klimatilpasningskrav Næste artikel Politikerne giver større lønstigninger til sig selv Politikerne giver større lønstigninger til sig selv