Regeringen dropper inklusions-målsætning
FOLKESKOLE: Regeringen sløjfer målet om, at 96 procent af alle folkeskoleelever skal gå i en almindelig skoleklasse. Det sker efter, at en ekspertgruppe har afleveret sine anbefalinger til regeringen.
Der skal ikke længere være et fast måltal for, hvor mange børn, der skal inkluderes i almindelige folkeskoleklasser.
Regeringen vil nemlig fjerne inklusionsmålsætningen på 96 procent.
"Vi vil lægge op til, at man dropper 96 procents-målsætningen og i stedet for går efter at have fokus på, at det enkelte barn har ret til fagligt og trivselsmæssigt at udvikle sig. Så vi får et fokus på det enkelte barns udvikling og et mindre fokus på tal og målsætninger," siger minister for undervisning-, ligestilling og børn Ellen Trane Nørby (V).
Målsætningen om 96 procent inklusion er en del af inklusionsloven fra 2012. Hensigten var, at flere skolebørn skulle væk fra specialklasserne og blive inkluderet i et større fællesskab i en almindelig folkeskoleklasse.
Sidenhen har 'inklusionsbørnene' været genstand for meget debat på folkeskoleområdet, hvor børnene, der er blevet inkluderet, har haft problemer eller skabt det i folkeskoleklasserne.
"Inklusionsområdet er på mange måder gået fra at være en sympatisk tanke, som handlede om, at alle børn skulle være en del af et lærende fællesskab, til at det er blevet et skældsord, fordi der har været en lang række problemer ude på de enkelte skoler," siger Ellen Trane Nørby.
Inklusionen har skabt et skel i folkeskolen
Netop den udvikling var årsagen til, at regeringen i november 2015 nedsatte en ekspertgruppe, der skulle gennemføre et eftersyn af inklusionsområdet, lyder det fra ministeren.
Ifølge ekspertgruppen er det ikke helt lykkedes at inkludere børnene med specialbehov i fællesskabet i folkeskolerne, fordi der er skabt en opdeling mellem de almindelige skoleelever og de såkaldte 'inklusionsbørn'.
"96 procent-målsætningen skulle arbejde for at flytte nogle børn over i en normal skole. Det er er endt med en stigmatisering mellem dem og os, og at man italesætter noget som 'inklusionsbørn'. Hele det sprogbrug vil vi gerne have gjort op med," siger Claus Hjortdal, der er formand for ekspertgruppen og formand for Skolelederforeningen.
Ekspertgruppen lagde dog også vægt på, at inklusionsloven har bragt mange positive resultater med sig, og at folkeskolen har gode forudsætninger for at lykkes med opgaven, hvis der bliver taget fat på udfordringerne.
Afskaffelse af målsætning skal fjerne opdeling
Undervisningsministeren deler ekspertgruppens opfattelse af, at 96 procent-målsætningen har skabt et skel i folkeskolen. Men det vil regeringens forslag gøre op med, lyder det:
"En afskaffelse af 96 procent-målsætningen og det, at man i stedet går over til at få et bredere fokus på det enkelte barns udvikling, gør, at man ikke længere får den her meget stive opdeling mellem de børn, der er i social tilbud og dem, der er i et normalt tilbud," siger Ellen Trane Nørby.
Hun vil nu drøfte anbefalingerne med KL og forliget bag folkeskolen.
S: Målsætning var ikke en fejl
Det var den tidligere SR-regering, der sammen med et flertal af Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Konservative i 2012 satte målet om, at 96 procent børn i 2015 skulle være inkluderet i en almindelig skoleklasse.
Socialdemokraternes undervisningsordfører, Annette Lind, roser også anbefalingerne fra ekspertgruppen. Hun ser ikke de nye anbefalinger som et tegn på, at det var en fejl at indføre målet om 96 procent inklusion.
"Nej, det er det langt fra. Det handler om, at målet nu er ved at være nået. Og så tænker man på, hvordan man fremadrettet skal gå til det," siger hun.
SF hilser også anbefalingerne velkommen og ser også gerne et opgør med det fastsatte procentmål for hvor mange elever, der skal inkluderes.
"Inklusionsindsatsen er simpelthen gået for vidt. Mange steder handler det ikke længere om børnenes trivsel, men om bundlinjen på regnearket. Inklusion er blevet en spareøvelse, og det presser skolerne, når de samtidig skal implementere en folkeskolereform," siger SF's undervisningsordfører Jacob Mark i en pressemeddelelse.
Læs ekspertgruppens anbefalinger her.
Skærpet behandlings- og udredningsret vedtaget
Andelsboligforening vinder over Nykredit - får lov at gå konkurs
