Regeringen danser klima Boogie-Woogie
DEBAT: Når Danmark hjemme skærer i klimapuljen og klimamål, så udhules den danske regerings troværdighed under COP21 i Paris. Det betyder, at vi - i stedet for at spille en nøglerolle - kommer til at stå i hjørnet uden indflydelse, skriver CARE Danmark.
Af Alexander Birk Petersen Ege,
Politisk koordinator, CARE Danmark
Normalt er jeg stolt af den danske klimaindsats, når jeg er til klimakonferencer som COP21. Sådan er det ikke længere. For denne gang virker det til, at regeringen gør sit bedste for at underminere den danske førerposition på klimaområdet. Der var derfor ikke så meget at være stolt af, da klima- og energiminister Lars Christian Lilleholdt ankom til Paris i går.
Der er nemlig gået boogie-woogie i den: Først lidt frem og så desværre rigtig meget tilbage.
Er Løkke klar til lederskab?
I september stod Lars Løkke på talerstolen ved FNs Generalforsamling, og vedtog de globale bæredygtighedsmål. Han annoncerede, at Danmark var klar til at tage lederskab. Derefter tog han direkte hjem - og præsenterede det mest uambitiøse finanslovsforslag, jeg nogensinde har set.
I mandags (den 30. november) stod Lars Løkke så på talerstolen i Paris til COP21 og erkendte, at vi er meget langt fra det ambitionsniveau, der kan forhindre katastrofale klimaforandringer. Tre dage senere, og stadig under klimatopmødet, udtaler Lars Christian Lilleholt så, at Danmark overhovedet ikke skal have en national målsætning for nedbringelse af vores CO2-udslip.
Dårlig timing
Det gav Danmark prisen for Fossil of the Day ved COP21. En pris, der gives for at gøre mest for at opnå mindst til klimakonferencen. Jeg kan ikke forestille mig en dårligere timing til at droppe klimamål end under en global klimakonference.
Havde Danmark fastholdt klimamål og ikke skåret klimapuljen med 230 millioner, svarende til 46 procent, kunne vi spille en nøglerolle ved COP21. Som det er nu, udhuler udmeldingen den danske regerings troværdighed her i Paris, og det betyder, at vi i stedet kommer til at stå i hjørnet uden indflydelse.
Regeringens linje er både forvirrende og frustrerende. Den er et dårligt signal til andre lande, og den er i sidste ende også dårlig for vores økonomi.
K: Vi har måske en Plan B – men ingen Planet B
Auken: Politikerne kan ikke løse alle verdens problemer
