R og SF går imod egen skolepolitik
ELEVPLAN: Da De Radikale og SF sad i opposition, ville de afskaffe de obligatoriske elevplaner på landets folkeskoler. Nu har piben fået en anden lyd, og partierne afviser at stemme for et forslag, som skal gøre op med de tvungne elevplaner.
Både Det Radikale Venstre og SF kommer til at tage et opgør med deres egen skolepolitik, når de fredag skal debattere et beslutningsforslag fra Liberal Alliance om at gøre de udskældte elevplaner frivillige.
De to regeringspartier afviser nemlig at bakke op om forslaget, selvom de i oppositionsårene stod for præcis den samme politik.
Sagen drejer sig om de obligatoriske elevplaner, som alle folkeskolelærere har skullet udfylde siden 2006. De har dog kun ført til unødvendigt papirarbejde og mindre metodefrihed for lærerne, mener Liberal Alliance, som nu vil afskaffe de obligatoriske elevplaner.
Samme melding kom fra både SF og De Radikale, da de stadigvæk sad i opposition. I 2008 fremsatte SF et lignende beslutningsforslag, som skulle gøre op med elevplanerne.
Læs beslutningsforslaget her (eksternt link)
Og i De Radikales uddannelsespolitiske udspil fra 2011 står der, at kravet om at udarbejde elevplaner skal afskaffes.
Læs udspillet her (eksternt link)
Men efter partierne er kommet i regering, har piben fået en anden lyd, og nu vil både De Radikale og SF stemme nej til forslaget fra Liberal Alliance.
R gør sig klar til kamelslugning
Årsagen er, at de to partier i december 2011 tiltrådte forligskredsen på folkeskoleområdet, som ud over regeringspartierne tæller Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti. Her er der ikke flertal for at afskaffe de obligatoriske elevtest, og derfor nytter det ifølge den radikale undervisningsordfører Lotte Rod ikke noget at stemme for Liberal Alliances beslutningsforslag.
Men det bliver lidt af en udfordring, erkender hun.
"Det er jo ingen hemmelighed, at De Radikale gerne vil give mere frihed til skolerne, og derfor kommer jeg til at sluge en kamel under debatten. Men det er den pris, vi må betale, for jeg har respekt for den forligskreds, som vi er blevet en del af. Derudover vil det alligevel ikke nytte noget at stemme for forslaget, når et flertal i forligskredsen er imod det," siger Lotte Rod til Altinget | Uddannelse og understreger, at man har lagt op til en større evaluering af området i 2013.
"Så vi vil gerne være med til at ændre skolernes evalueringskultur, men det kommer ikke til at ske nu. Derfor ser jeg det mest af alt som politisk drilleri fra Liberal Alliances side," siger hun.
SF: Vi skal først evaluere
Hos SF er ærgrelsen dog sværere at spore. Selvom uddannelsesordfører Annette Vilhelmsen understreger, at folkesocialisterne ikke har ændret holdning til de obligatoriske elevplaner, så frygter hun ikke debatten i Folketingssalen.
"Vi er i gang med en folkeskolereform, som blandt andet skal se på, hvordan vi kan afbureaukratisere skoleområdet. Det arbejde foregår i forligskredsen, og derfor skal vi ikke ind og ændre i nogle af de ting, mens vi er i gang med en reform," siger Annette Vilhelmsen og understreger, at man stadigvæk mangler at finde ud af, om de obligatoriske elevplaner har fungeret efter hensigten.
"Vi mangler viden og opsamling på, om elevplanerne har løftet opgaven eller ej. Alt det er vi i gang med af finde ud af nu, og det skal vi ikke spænde ben for nu med et forslag, som kommer ind fra højre."
Men SF fremsatte sit beslutningsforslag i 2008, hvor man heller ikke havde den viden. Var det så et forhastet forslag?
"Nej, for dengang mente vi generelt, at elevplanerne havde ført til unødig bureaukrati. Men nu må vi først høre, hvad lærerne, eleverne og forældrene har fået ud af elevplanerne, og derfor bliver vi nødt høre parterne, før vi gør noget ved det."
LA: "Fuldstændig uambitiøst"
Meldingerne fra De Radikale og SF møder dog ikke opbakning hos Liberal Alliances undervisningsordfører, Merete Riisager.
"Det er fuldstændig uambitiøst, at man bare dropper forandringsiveren, så snart man kommer i regeringen. Under valgkampen nævnte regeringspartierne "uddannelse" i nærmest hver anden sætning. Men nu har de siddet med hænderne i skødet i et halvt år, og det er ikke godt nok," siger Merete Riisager og fastslår, at det ikke vil kræve de store ændringer at gøre elevplanerne frivillige.
"Man kan befri skolelærerne fra en bureaukratisk byrde, som samtidig vil føre til mere tid mellem lærer og elever. Derfor er det politisk dovenskab, at man ikke får fingeren ud, og der er absolut ikke tale om politiske drillerier. Det er derimod et konkret forslag, som let kan løse et af de problemer, som skolerne døjer med lige nu," understeger Liberal Alliances undervisningsordfører.
Mindre skarp er meldingen fra Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening. Selvom han tidligere har udtrykt sig kritisk om de obligatoriske elevplaner, så forstår han godt, hvorfor SF og De Radikale gør, som de gør, efter de er blevet en del af forligskredsen.
"Det er en af omkostningerne ved det politiske system i Danmark. Men jeg håber ikke, de har ændret holdning, når elevplanerne skal evalueres i 2013," siger Anders Bondo Christensen til Altinget | Uddannelse.
Kommunerne slanker organisationen
Thorning står for skud i strid om udvisning af kriminelle
