Professor kritiserer manglende testkrav til frisører og kørelærere

Danskere, der trænger til at få klippet hårlokkerne, står i disse uger i kø for at blive testet forud for et besøg hos frisøren. 

For hvis man ikke er blevet vaccineret mod covid-19 eller har overstået en infektion inden for de seneste tre måneder, kræver det en negativ coronatest inden for de seneste 72 timer, hvis man vil klippes af en frisør. 

Det samme krav gælder, hvis man vil en tur til tatovøren, besøge en skønhedsklinik eller tage køretimer for hos køreskolen. 

Men mens kunderne er underlagt strenge testkrav, stiller regeringen ingen krav til, at personalet i de respektive forretninger skal testes.

I stedet opfordres personalet blot til at blive testet mindst én gang om ugen.

De manglende testkrav til personalet kritiseres af Hans Jørn Kolmos, professor ved forskningsenheden for Klinisk Mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

"Det giver ingen mening. Det er svært at argumentere for, at frisørerne ikke skal testes, for en smittet frisør kan jo smitte mange kunder. Det er jo ikke kun en kunde, der kan smitte frisøren og de andre kunder, det kan frisøren også. Det kan udgøre en risikofaktor," siger Hans Jørn Kolmos og fortsætter:

"Nogle af frisørerne har også kun hagevisir på, hvilket ikke hjælper særligt meget. Det er lige præcis i sådan en situation, at man kan smitte andre. Hvis kunderne skal være testet, skal frisørerne også være det, for smitterisikoen går jo begge veje. Derfor skylder myndighederne at forklare rationalet bag beslutningen."

Udover frisørerne fremhæver han også kørelærerne som eksempel på et fag, hvor testkrav til personalet giver god mening.

"Et testkrav til kørelærerne er lige så relevant som til frisørerne, for det er jo en type af kontakter, som man er sammen med i lang tid. Der er større smitterisiko, hvis man er tæt på folk i længere tid. Der er ikke samme smitterisiko, hvis man skal købe en avis, men hos både frisørerne og kørelærerne er kunderne i kontakt med personalet i op til en time. Det er pænt lang tid, og der kan man godt nå at blive smittet," siger Hans Jørn Kolmos.

Støttepartier vil hellere lukke erhverv end tvangsteste personale
Bag genåbningsaftalen af de liberale serviceerhverv står samtlige partier i Folketinget med undtagelse af Nye Borgerlige. 

Hos SF nægter man at indføre tvangstestning af personalet, for det står kunderne frit for at blive væk, lyder det fra partiets sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen. 

"Man kan sige, at det er indirekte tvang, men kunderne kan jo vælge at blive væk, det kan de ansatte ikke. Der er ikke tvang på test. Men omvendt er det jo en mærkelig kørelærer eller frisør, som ikke selv er optaget af at forebygge så meget som muligt, så kunderne undgår at blive smittet. Men det er et anliggende mellem virksomheden og de ansatte at aftale, hvordan man forebygger," siger hun. 

Hvorfor går anbefalingen kun på, at personalet skal testes mindst én gang om ugen og ikke to gange om ugen, så anbefalingen er i tråd med testkravet om en højst 72 timer gammel coronatest? 

"Jeg kan sagtens forstå argumentet, om at to gange er bedre end én gang. Det er bare vigtigt, at vi ikke opererer med tvang. Kunderne kan vælge det fra. Det er forskellen. Men lad mig understrege, at det var en af grundene til, at vi var så bekymret for de liberale erhverv, fordi man er tæt på hinanden længere tid af gangen. Så har det været en politisk drøftelse, hvor længe vi kunne holde til at have langt hår," siger hun. 

De liberale erhverv er allerede underlagt tvang på en række områder i forhold til, hvordan arbejdspladsen indrettes, brug af værnemidler osv. Hvorfor lige sætte grænsen ved testkrav?

"Det er fordi, at det handler om personlige sundhedsdata og egentlig behandling. Det er en vigtig sondring."

Kirsten Norman Andersen slår fast, at hun hellere vil lukke de liberale serviceerhverv ned igen end at tvangsteste personalet.

Kan du så forestille dig at indføre et testkrav til personalet for at kunne holde butikkerne åbne, hvis smittetallene stiger?

"Nej, så tror jeg nærmere, at vi kommer til at se ind i en situation, hvor man lukker ned igen. Det er motivationen til, at vi er ekstra omhyggelige. Hvis ikke det fungerer, så risikerer vi at lukke ned igen. Jeg kan ikke forestille mig et scenarie, hvor vi tvinger personale til det her," siger hun.

Den holdning deler Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund, for tvangstestning af personale vil krydse en principiel grænse, da arbejdspladsen i så fald får adgang til de ansattes sundhedsoplysninger, mener han. 

"Hvis det bliver et generelt problem, må man kigge på en ny nedlukning eller skærpede restriktioner, men jeg ser ikke coronapasset som en løsning. Coronapasset er ikke en garanti for, at man ikke er syg og ikke er smittet," siger han og tilføjer:

"Der vil restriktioner som afstandskrav og brug af mundbind være langt mere effektive end coronapas. Vi vil ikke skærpe restriktioner med krav om test af personalet. I sidste ende må erhvervene lukke ned igen, hvis smitten stiger meget."

SMV'erne: Vi klarer ikke ny nedlukning
Den melding modtages mildest talt køligt af Mia Amalia Holstein, cheføkonom og politisk chef for brancheforeningen SMVdanmark.  

"En stor del af de liberale erhverv, der har været nedlukket, er på økonomisk katastrofekurs, så de klarer ikke en ny nedlukning, så vi er meget uenige i den kurs. Hvis test af personalet er det, der skal til for, at vi kan holde åbent, er det bedre med et testkrav end en ny nedlukning," siger hun. 

Generelt mener hun dog ikke, at et testkrav til eksempelvis frisørerne vil ændre særligt meget.

"I praksis tror jeg ikke, at testkrav til personalet vil gøre en forskel, for den klare melding vi får fra vores medlemmer – som blandt andet dækker frisørerne – er, at de bliver testet én eller flere gange om ugen, fordi de vil passe på deres kunder," siger hun.

Hun er overrasket over meldingen fra Hans Jørn Kolmos, da hun henviser til et tysk studie, der viser en minimal smitterisiko ved at besøge frisører.

"Jeg tror ikke, at mange frisører vil føle sig generet af, at kravet kom, for det vigtigste er jo, vi kan holde åbent," siger Mia Amalie Holstein. 

Vil SMVdanmark støtte et eventuelt testkrav til personalet?

"Vi skal bruge krav, forbud og restriktioner der, hvor det giver god mening, og der er mange andre steder end frisører, hvor det giver god mening," siger hun.

Enhedslisten vil præcisere anbefaling
Enhedslisten er ligesom SF med i genåbningsaftalen, men partiet er generelt ikke tilhænger af coronapasset.

"Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi ikke har været særligt begejstret for ideen om coronapas, og det er netop, fordi det rejser en række problemstillinger om hvem, der skal bruge det, og hvad sanktionen skal være. Derfor er vi heller ikke interesserede i at udvide ordningen yderligere," siger Peder Hvelplund og tilføjer:

"Problemet er jo netop, at hvis man skal stille krav til ansatte om at blive testet, så bliver det en form for tvang, og så skal man finde ud af, hvem der skal kontrollere det, og hvad sanktionen skal være. Så skal arbejdsgiverne også have adgang til sundhedsoplysningerne hos de ansatte, og det er vi ikke interesserede i."

Til gengæld slår coronaordføreren fast, at anbefalingen til personalet om at blive testet mindst én gang om ugen bør præciseres, så den passer med testkravene til kunderne.

"Hele strategien er baseret på frivillighed, men det her giver anledning til at præcisere anbefalingen om at blive testet én gang om ugen. Anbefalingen skal følge kravet til kunderne, så vi opfordrer de ansatte til at blive testet to gange om ugen," siger Peder Hvelplund.

Enhedslisten vil gerne af med coronapasset hurtigst muligt, fortæller han. 

"Jeg har ikke set nogen sundhedsmyndigheder anbefale, at coronapasset i sig selv virker. Det virker paradoksalt, at den ene part i en frisørsalon skal testes, men den anden part ikke skal, men coronapasset er netop ikke en sikkerhed, og derfor har jeg svært ved at se baggrunden for, at vi skal bruge coronapasset med mindre, der er tale om specifikke begivenheder, hvor mange folk er samlet på tværs af kommunegrænser og udenlandsrejser," siger han.  

Intet svar fra Erhvervsministeriet
Altinget har været i kontakt med Erhvervsministeriet og spurgt ministeriet om, hvilket rationale, der ligger bag, at personalet i de liberale serviceerhverv ikke underlagt nogen former for testkrav samt, hvorfor anbefalingerne til personalet ikke som minimum flugter med testkravet til kunderne.

Erhvervsministeriet er ikke vendt tilbage med svar før artiklens deadline. 

clh@altinget.dk