Professor i strafferet: Der er lagt op til et juridisk uholdbart anklageskrift mod Støjberg
DEBAT: Det politiske flertal bag tiltalen mod Inger Støjberg ønsker, at det skal være en strafskærpende omstændighed, at den tidligere minister gav forkerte oplysninger til Folketinget. Men det kan ikke lade sig gøre, når man ikke ønsker at rejse særskilt tiltale for de handlinger, skriver professor emeritus Jørn Vestergaard.
Af Jørn Vestergaard
Professor emeritus i strafferet, Københavns Universitet
Folketinget er på vej til at rejse tiltale ved Rigsretten i sagen om den ulovlige adskillelse af asylpar. Det giver Instrukskommissionens undersøgelser da også et godt grundlag for. Men der er lagt op til en juridisk uholdbar måde at formulere anklageskriftet på.
Det politiske flertal bag tiltalen ønsker, at afgivelsen af forkerte oplysninger til Folketinget skal give en strengere straf end den, der måtte være forskyldt for iværksættelsen og fastholdelsen af selve instruksen. Dette kan imidlertid ikke lade sig gøre, for man ønsker ikke at rejse særskilt tiltale for handlingerne over for Folketinget.
Når man udelader tiltale for en overtrædelse, foretager man en bindende påtalebegrænsning, og der kan selvsagt ikke dømmes for noget, som der ikke er rejst tiltale for. Og så kan man ikke heller ikke inddrage omstændighederne i det udeladte forhold som strafskærpende.
Det principielle
I Tamilsagen tog Rigsretten udtrykkeligt stilling til dette spørgsmål. Dengang besluttede Folketinget at undlade tiltale for vildledning af Folketingets Ombudsmand og Folketinget. Tidligere justitsminister Ninn-Hansen kunne derfor ikke dømmes for disse forhold. De kunne derfor heller ikke tillægges betydning som skærpende omstændigheder ved strafudmålingen.
Det principielle kan for eksempel illustreres med en sag, hvor en fyr begår et røveri og derefter sjæler en bil, som han benytter som flugtbil. Det går jo ikke, at anklagemyndigheden så begrænser tiltalen til røveriet, men skriver i anklageskriftet, at det skal bedømmes som en skærpende omstændighed, at der også blev begået et biltyveri.
Det er slet ikke nødvendigt at indkredse strafskærpende forhold i et anklageskrift. Folketinget kan med fordel lade det være op til Rigsretten at bedømme betydningen af, hvad der efterfølgende blev oplyst i svar og på samråd.
Taler forbi hinanden
Selve bevisførelsen vil efter omstændighederne kunne omfatte tiltaltes handlinger i forhold til Folketingets Ombudsmand og over for Folketinget, hvis oplysninger herom kan have betydning for bedømmelsen af skyldspørgsmålet i det forhold, som der rejses tiltale for, herunder for bedømmelsen af spørgsmålet om forsæt eller grov uagtsomhed.
Den daværende ministers handlinger over for Folketinget kan med andre ord tænkes at få bevismæssig betydning. Derimod kan disse forhold ikke tillægges strafskærpende betydning, hvis det er besluttet at undlade særskilt tiltale for dette forhold.
Politikerne og de advokater, som er antaget til at rådgive Folketinget, taler forbi hinanden. Advokaterne mener tilsyneladende, at det er helt i orden at omtale den daværende ministers oplysninger til Folketinget som strafskærpende, selv om dette blot skal indgå i bevisførelsen for at underbygge tiltalen vedrørende selve instruksen. Men det hjælper jo ikke de politikere, der opfatter det på den måde, at der lægges op til skærpelse af straffen.
Det drejer sig ikke om, at jurister kan være uenige, men om at rådgivningen af politikerne skal give dem et fyldestgørende beslutningsgrundlag.
Jordemødre: Flugten fra fødeafdelingerne er ikke kun et hovedstadsfænomen
Direktører: Regeringen sender sin Arne-regning til de allermest udsatte borgere
