Politisk flertal for flere penge til ulandsoplysning
OPLYSNING: Der er for alt for lidt viden om dansk udviklingsbistand og forhold i ulande. Derfor skal oplysningsarbejdet i Danmark tilføres ressourcer, lyder det fra S, R, SF og EL. Det får V og DF til at ryste på hovedet.
Der er behov for at sætte ind med ekstra penge til oplysning i Danmark om forholdene i udviklingslandene og dansk udviklingsbistand. Danskernes viden på området er simpelthen for lav.
Det mener et politisk flertal bestående af Socialdemokraterne, Radikale, SF og Enhedslisten.
"Vi kommer ikke uden om, at udfordringerne med den folkelige forankring af udviklingsbistanden er så stor, at vi skal bruge en større del af ulandsmidlerne på oplysning hjemme i Danmark," siger Mette Gjerskov, Socialdemokraternes udviklingsordfører og formand for Udenrigspolitisk Nævn.
I forrige uge kom en ny rapport fra Epinion, der blandt andet viser, at tre ud af fire danskere ikke synes, de ved ret meget om forholdene i udviklingslandene.
"Det handler ikke om at omvende folk - men her er en åbenlys mangel på viden," siger den radikale udviklingsordfører, Lone Loklindt.
Rapporten viser også, at andelen af danskerne, der støtter udviklingsbistanden, er faldet fra 76 procent i 2010 til 65 procent i 2013.
Krisen for dansk udviklingsbistand er ifølge Mette Gjerskov så stor, at "Venstre kan proklamere besparelser på 2,5 milliarder kroner i bistandsmidlerne uden nogen folkelig reaktion".
"Opmærksomheden på det her felt er simpelthen så skræmmende lille, når en så stærk 'går den så går den'-tilgang til verdens fattigste kan slippe fuldstændig unoteret fordi. Ikke kun i blå blok, men i befolkningen," siger hun.
Holdningen bliver delt af udviklingsordfører Christian Juhl (EL), der peger på, at Enhedslisten forsøgte at flytte flere penge over til oplysningsdelen under forhandlingerne om finansloven for både 2012 og 2013.
Penge må findes
Ordførerne i regerings- og venstrefløjspartierne er enige om, at oplysningsarbejdet i Danmark skal opprioriteres med flere penge. Men hvor og hvordan pengene skal findes, er der ingen klar plan for.
Men de fire partier er enige om, at en større del af de faste finanslovsbevillinger til ngo'er kan bruges til oplysningsarbejdet. I løbet af 00'erne sænkede VK-regeringen procentsatsen fra de såkaldte rammebevillinger, der må bruges til oplysningsarbejde, så den i dag er på to procent.
"Vi ved jo godt, at der venter nye midler til udviklingsbistanden lige nu. Derfor er procentsatsen et oplagt sted at kigge, fordi man så ikke behøver finde pengene på finansloven," lyder det fra SF's udviklingsordfører, Trine Pertou Mach.
Mette Gjorskov er klar til at finde pengene inden for de allerede eksisterende bistandsmidler, der i 2014 ligger på godt 16 mia. kr.
"Selvom det kan gøre ondt at skulle tage penge fra områder, hvor ti kroner gør en kæmpe forskel i et barns liv, må vi bare erkende, at hvis vi ikke sikrer den folkelige opbakning, vil konsekvenserne for den samlede ulandsbistand kunne blive meget værre," siger hun.
Desuden ønsker både Enhedslisten og Radikale, at Danida i mindre grad selv står for oplysningsarbejdet. I stedet vil de have pengene ud til f.eks. ngo'er.
"Ngo'erne er tættere på almindelige mennesker end Danida. Der kommer de meget bredere ud, og det er også med til at øge danskernes engagement i organisationernes arbejde," lyder det fra Christian Juhl.
Ønsker fleksibilitet
I Red Barnet foretrækker man ekstra midler tilført til oplysningsarbejdet, men siger heller ikke nej til at kunne bruge flere af de penge, man får på finansloven, til området.
"Vi er enige i, at der er behov for at opprioritere her. Danskerne ved alt for lidt om globale temaer som ulighed, klima og rettigheder - temaer, der binder verden sammen, og som vi er nødt til at forholde os til," siger pressechef Janne Tynell og fortsætter:
"Men der er også et rigtigt stort behov ude i verden for vores rammemidler til programmer og indsatser, der bekæmper fattigdom og ulighed. Det er jo også herfra, at input til det gode oplysningsarbejde kommer. Derfor foretrækker vi, at der bliver tale om en ekstra bevilling eller en fleksibel løsning, der gør, at vi kan bruge flere penge fra rammemidlerne, når der er behov for en ekstra oplysningsindsats."
Omkring en mia. kr. får rammeorganisationerne årligt fra Udenrigsministeriet. Heraf må de bruge op til to procent til oplysningsarbejde - det svarer til ca. 20 mio. kr.
Og faktisk er Danidas samlede bevillinger til oplysningsarbejde vokset fra 56 til 66 mio. kr. i perioden 2009-2013 - og i hvert fald 5 mio. ekstra er afsat ekstra i 2014 til Danidas Bevillingspulje.
V og DF siger nej
Men flere penge til oplysningsarbejdet kan man glemme alt om, hvis det står til Dansk Folkepartis udviklingsordfører, Hans Kristian Skibby, der vil bruge mindre på oplysningsarbejde.
"Det kunne også være, at det ikke interesserer folk, fordi de har nok at gøre med deres dagligdags problemer. Hvis de gerne vil bruge flere penge, kan de købe nogle myggenet eller malaria-medicin. Det skal være mere håndgribeligt," siger han og fortsætter:
"Jeg er træt af alt det information her, der og alle vegne. Alt for mange af vores bistandsmidler går til kampagner, administration og lønninger."
Heller ikke i Venstre er der begejstring for at bruge flere penge på oplysningsarbejdet.
"Det er pudsigt, at de partier, der kritiserer Venstre for at ville skære i bistanden, vil tage midler fra verdens fattigste og bruge dem på at fortælle verdens rigeste, hvordan man hjælper verdens fattigste," siger Venstres udviklingsordfører, Jakob Ellemann-Jensen.
Men når f.eks. en relativ stor andel af danskere ikke mener, de ved nok om området, og opbakningen til udviklingsbistanden falder, er der så ikke behov for mere oplysning?
"Så er der måske behov for at gribe det an på en anden måde. Flere penge er en universel løsning for socialister. Hvis tingene ikke fungerer, gør man tingene forkert," siger han.
Hvordan skal man så gøre det?
"Det ved jeg ikke på stående fod. Hvis det ikke fungerer, må vi få nogle kloge mennesker inden for kommunikation til at finde metoder til at forbedre oplysningsarbejdet," siger han.
Drøftelser i gang
Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen, der ligesom Mette Gjerskov er socialdemokrat, har ikke lagt sig fast angående, hvordan han vil prioritere midler til oplysningsarbejdet om dansk udviklingsbistand i fremtiden.
"Den folkelige forankring er fuldstændig afgørende for debatten om og opbakningen til udviklingsbistanden. Det er min klare ambition, at vi fortsat og i endnu højere grad kan have en bred, livlig og oplyst dialog om Danmarks solidaritet med verdens fattigste," skriver han i en kommentar til Altinget.dk og fortsætter:
"Jeg er i gang med at drøfte med organisationer og ordførere, hvordan vi bedst løfter den opgave sammen."
Læs Mogens Jensen indlæg i 'Udviklingsdebatten' fra 25. februar 2014 om bistandens folkelige forankring her.
Publicistprisen til to erhvervsjournalister
