Pia Kjærsgaards ordførertale

Torsdag den 6. oktober 2011

Det talte ord gælder

Danmark har fået en ny regering - og en ny statsminister. Dansk Folkeparti ville gerne have haft det anderledes, men vi respekterer naturligvis vælgernes ønske. Vælgerne ville prøve noget nyt - og det får de lov til - nok ikke helt på den måde, de havde sat næsen op efter, men forandring får de.

Da statsministeren tiltrådte som formand for Socialdemokratiet slog hun sig op på at kritisere den daværende regering for dens kontraktpolitik. Hun lod forstå, at det er forkert før et valg at lægge sin politik frem og indgå en kontrakt med vælgerne om, at den politik, man går til valg på, også er den man gennemfører efter valget. Det synes jeg nu ellers er et meget godt princip - det at holde sine valgløfter! Alt andet er uredeligt og uærligt.

Men man må sige, at statsministeren med sit regeringsgrundlag har taget et opgør med kontraktpolitikken. Socialdemokratiets valgløfter er ikke det papir værd, de er skrevet på. Listen over brudte valgløfter fylder allerede på regeringens tredje dag flere A4-sider. Jeg har siddet i Folketinget i snart 28 år - og jeg har aldrig - ALDRIG - set en regering løbe så hurtigt fra så mange løfter, som det vi har været vidne til i de her dage. Det kan godt være, at statsministeren ikke bryder sig om kontraktpolitik, men helt ærligt, hvad med en lille smule - blot en lille smule - anstændighed over for de vælgere, der i tiltro til Socialdemokratiets mange løfter har stemt på partiet. Selvom der var færre socialdemokratiske vælgere end ved sidste valg, kan man jo godt behandle vælgerne anstændigt...

Jeg ville kunne bruge hele min ordførertale og mere til på at gennemgå den nye regerings seriemord på egne valgløfter. Men lad mig nævne et par eksempler: Tilbagetrækningsreformen skulle ikke gennemføres - det bliver den. Dagpengeperiode skulle hæves - det bliver den IKKE. Fradraget for udgifter til håndværkere og renovering skulle fastholdes - det bliver afskaffet. Der kommer ikke to lærere i de små klasser, som S og SF havde lovet. Folkeskolen bliver ikke styrket med 2 mia. kr. som lovet. Der kommer ikke noget loft over antallet af elever i gymnasier og folkeskoleklasserne som lovet. Pensionstillægget bliver IKKE hævet med 5.000 kr. Førtidspensionisterne og andre overførselsindkomstmodtagere får heller ikke de lovede 2.000 kr. ekstra. Millionærskatten bliver ikke gennemført som lovet  - til gengæld kommer der lettelser i topskatten, som Socialdemokratiet ellers havde forsvoret før valget. Reduktionerne i børnechecken bliver heller ikke annulleret - ja og så er der løftet om at bevare den stramme udlændingepolitik - det holder heller ikke - udlændingepolitikken afmonteres fuldstændig!

Og hvad er forklaringen på de brudte valgløfter? Der mangler penge! Kendte regeringspartierne ikke den økonomiske virkelighed før valget? Vidste man ikke, at der var lavvande i kassen? Havde S-SF ikke fremlagt "en gennemarbejdet og fuldt finansieret plan" ved navn Fair Løsning, der skulle skaffe pengene til alle valgløfterne? Det var i hvert fald det, man gav vælgerne indtryk af. Men vælgerne blev ført bag lyset med slesk tale og billig portvin.

Når der nu er lavvande i kassen, kan det undre, at den nye regering vælger at slå porten til Danmark op på vid gab for asylsøgere og familiesammenførte. Løfterne om fortsættelse af den stramme udlændingepolitik er borte som dug for solen.

Starthjælpen afskaffes, hvorved Danmark igen bliver et af de lande i EU, hvor det vil være økonomisk mest attraktivt at komme til som flygtning. Asylsøgere får lov til at bosætte sig uden for asylcentrene, hvis de har ventet mere end seks måneder på opholdstilladelse - så må fremtiden vise om kommunerne også skal til at anvise en bolig til dem. Adgangen til statsborgerskab lempes, adgangen til familiesammenføring lempes, adgangen til permanent opholdstilladelse lempes, medborgerskabsprøven afskaffes, og integrationsparathed må ikke længere være et element, når kvoteflygtninge udvælges - nej lad os da for himlens skyld tage en masse kvoteflygtninge til Danmark, som vi på forhånd ved er umulige at integrere i Danmark og som muligvis vil udmærke sig negativt i kriminalitets- og ledighedsstatistikkerne! Og så nedlægges Integrationsministeriet, for problemerne med integration er sociale - ikke kulturelle, har regeringen ladet forstå.

Selv udlændingeadvokaten Kåre Traberg-Schmidt, der med sikkerhed ikke har været hverken Dansk Folkepartis eller den hidtidige regerings ven, siger, at det sikkert vil få flere asylansøgere til at komme til Danmark.

Og det koster mange, mange millioner, som regeringen ikke har!

Dansk Folkeparti vil arbejde stenhårdt for at fastholde udlændingepolitikken - vi vil give regeringen maksimal modstand hver gang den vil lempe udlændingepolitikken, og vi vil fortælle danskerne om de katastrofale konsekvenser ved på ny at give lods for indvandrere, der ikke vil være et positivt bidrag til det danske samfund - mennesker der vil være ren dødvægt idet danske samfund. Der kommer til at forestå et enormt oprydningsarbejde på udlændingeområdet, når denne regering igen er historie.

Statsministeren annoncerede også et opgør med de danske forbehold - i første omgang rets- og udlændingeforbeholdet og forsvarsforbeholdet. Det kan ikke undre fra en statsminister, der har læst på eurokratfabrikken College d'Europe i Brügge, trådt sine politiske barnesko i Europaparlamentet, først som leder af Socialdemokraternes EU-kontor i Bruxelles og siden som Europaparlamentsmedlem og derfor er totalt forblændet af glaspaladserne i Bruxelles og Strassbourg. Men det kan dog undre set i lyset af, at EU befinder sig i en eksistentiel krise. En krise, hvor kommissionsformand Barroso har stillet borgerne i EU en europæisk regering i udsigt. Svaret på krisen er som altid mere integration. Mere magt skal flyttes væk fra borgerne og til bureaukraterne i Bruxelles. Og danskernes sidste værn mod EU's tiltagende korrumperende magt - de danske forbehold - skal ryddes af vejen ganske uanset, at Danmark dermed melder sig endnu dybere ind i en klub, der ret beset er ved at falde sammen.

Et opgør med forbeholdene er også et opgør med en selvstændig dansk udlændingepolitik. En afskaffelse af rets- og udlændingeforbeholdet vil betyde, at dansk udlændingepolitik i stadigt større omfang vil blive dirigeret fra Bruxelles. Regeringen ønsker en tilvalgsmodel, hvor Danmark fra sag til sag tilslutter sig EU's beslutninger, men man skal huske på, at når Danmark en gang har afgivet en beslutning til EU, så kan den beslutning ikke igen komme på danske hænder, medmindre vi udmelder os af Unionen, hvad vi jo i øvrigt også ifølge Lissabon-traktaten allernådigst skal have tilladelse til fra de andre lande.

Dansk Folkeparti vil anbefale danskerne et nej ved en afstemning om afskaffelse af de danske forbehold. Dansk udlændingepolitik skal dirigeres fra Christiansborg - ikke fra Bruxelles. Det skal være den danske befolkning, der bestemmer, hvem der skal lukkes ind i Danmark - ikke en flok bureaukrater nede i EU.

Dansk Folkeparti vil fortsat værne om vore ældre og svage. Socialdemokratiet kerer sig kun om de ældre, når der er valgkamp. Løftet om 5.000 kr. mere i pensionstillæg bliver ikke til noget. Det eneste regeringsgrundlaget siger om de ældre er, at der skal investeres i mere velfærdsteknologi, så de ældre kan blive vasket i en robot, så man kan spare på hjemmehjælpen. Selvom de økonomisk dårligst stillede ældre nu takket være Dansk Folkeparti - indtil videre - modtager en ældrecheck på knap 11.000 kr. så så vi gerne, at ældrechecken blev forhøjet. Vi vil også arbejde for, at der bliver indført i minimumsregler for hjemmehjælp, så de ældre kan få en ordentlig og værdig pleje i alle de socialdemokratisk ledede kommuner, hvor der er blevet skåret ind til benet, ligesom der burde indføres gratis offentlig transport for de ældre - og det bliver da særligt aktuelt nu, hvor stort set det eneste af de valgløfter, som S-SF udstak, der bliver til virkelighed, er betalingsringen omkring København.

Regeringen har glemt de svage i vores samfund i regeringsgrundlaget. Førtidspensionisterne, de handicappede, de hjemløse - de har ikke noget at se frem til fra den nye regerings side. De er gemt og glemt. Deres forhold kommer Dansk Folkeparti også til at sætte på dagsordnen i den kommende tid.

Det skal ikke være dyrere at være dansker. Det er grundlaget for Dansk Folkepartis arbejde i den kommende folketingsperiode. Vi medvirker ikke til at ganske almindelige danskere med almindelige lønninger skal betale for de topskattelettelser som den røde regering har stillet i udsigt ved, at madvarerne bliver dyrere, cigaretter, øl chokolade bliver dyrere og de grønne afgifter kommer til at stige. De ting, kan mærkes, hvis man kun lige har til dagen og vejen. Det skal ikke være dyrere at være danskere.

Dansk Folkeparti bliver en frisk opposition. Vi er kampberedte men naturligvis også klar til samarbejde. Men ikke et samarbejde der vil gøre det dyrere at være dansker.