Peter Loft: Gode grunde til udflytning af arbejdspladser
KLUMME: Selv om det er svært at se det økonomiske rationale bag kravet om udflytning af statslige arbejdspladser, kan der være gode grunde til at gøre det alligevel, skriver tidligere departementschef Peter Loft.
Af Peter Loft
Rådgiver og tidligere departementschef i Skatteministeriet
I sit nyligt fremlagte regeringsprogram fastslår regeringen, at den ønsker en udflytning af statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til de betrængte yderområder, som er præget af jobmæssig stagnation og generel fraflytning.
Dansk Folkeparti har fulgt denne plan op med et konkret bud på, blandt hvilke statslige styrelser udflytning kunne være aktuelt.
Baggrunden for ideen er et ønske om at modvirke tendensen til, at befolkningen og arbejdspladserne centrerer sig om de store byområder. Derfor vil regeringen ved hjælp af de udflyttede statslige arbejdspladser skabe fornyet aktivitet i udkantsområderne, der så igen skal danne grundlaget for øget aktivitet i det private erhvervsliv.
Affolkning af yderområder
Ud fra en økonomisk betragtning kan det næppe betale sig at modvirke tendensen til befolkningsmæssig koncentration i de større bysamfund.
Virksomhederne har fordel af en høj jobkoncentration, som sikrer det rette match mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Deling af viden og skabelse af nye ideer fremmes, når man arbejder tæt på hinanden. Dermed øges lønniveauet – og det offentlige får et større skatteprovenu.
De fordele af privat karakter, der måtte være knyttet til yderområderne i form af landskabelige herlighedsværdier og billige boliger, er tilsyneladende ikke tilstrækkelige til at modvirke fraflytningstendensen.
Britiske erfaringer
Imidlertid er det et politisk dogme, at affolkningen af yderområderne skal modvirkes, og det giver ikke den store mening at diskutere hensigtsmæssigheden bag denne politiske ambition. Det næste spørgsmål er så, om udflytning af statslige arbejdspladser er den rette metode til at hindre den skæve udvikling.
Fonden Kraka har på grundlag af britiske erfaringer i en nylig udsendt analyse konkluderet, at det er uden effekt på antallet af jobs i den private sektor at flytte statslige arbejdspladser ud af hovedstadsområdet. De britiske erfaringer viser blandt andet, at de udflyttede medarbejdere typisk vælger at bosætte sig i det nærmeste større bysamfund og så pendle derfra. Bortset fra de nye statslige arbejdspladser ændrer udflytningen ingenting.
Rimelig fordeling af offentlige fordele
Men selv om det er svært at se det økonomiske rationale bag kravet om udflytning af statslige arbejdspladser, kan der godt være grunde til at gøre det alligevel. De personer, som ikke ønsker at flytte fra et område, kan med en vis ret argumentere med, at det er umuligt at forblive på egnen, hvis der ingen job overhovedet er i nærheden.
Visse steder – for eksempel på relativt afsides beliggende øer – vil statslige arbejdspladser ubestrideligt skabe nogen aktivitet, som muligvis kan forplante sig i øget privat aktivitet.
Endelig er det vel politikeres opgave at skabe en vis rimelig fordeling af offentlige fordele mellem de enkelte regioner – og placering af de statslige arbejdspladser er en af de ret få muligheder, som politikerne råder over.
Ud over de økonomiske argumenter bygger modstanden på udflytning af statslige arbejdspladser dels på hensynet til de ansatte og deres familier, dels på argumentet om, at det er meget vanskeligt at rekruttere egnede medarbejdere i de mere afsidesliggende egne af landet - langt fra læreranstalter med videre. Argumenter, som ikke kan fremføres med tilsvarende styrke, når private arbejdspladser flytter.
Skattecenter i Ringkøbing en succes
Jeg har selv som departementschef i Skatteministeriet været med til at gennemføre en omstrukturering, som betød en ret stor udflytning af arbejdspladser til udkantsområder. Mest spektakulær var etableringen af Skats betalingscenter i Ringkøbing i 2006 med cirka 200 ansatte.
Udflytningsplanen mødte stor modstand fra de ansattes side, og der var den yderligere besværlighed, at en del af de ansatte, som skulle flytte til Ringkøbing, rent faktisk allerede kom fra andre tilsvarende områder af landet – for eksempel fra Maribo. Enden på denne plan blev da også, at bemandingen af betalingscentret i vid udstrækning kom til at ske ved nyrekruttering.
Betalingscentret blev en stor succes for Skat – og formentlig også for Ringkøbing og omegn. Produktiviteten er høj og arbejdskraften er meget stabil. Og projektet dannede skole, blandt andet da man opbyggede det nye Udbetaling Danmark.
Spørgsmålet er, om ikke de ministerier, der bliver en del af regeringens planer, ved udvisning af behændighed, fleksibilitet og gennem udbygget samarbejde både indenfor koncernen og med andre ministerier, kan opnå fordele ved en udflytning.
Ældre Sagen: For mange ældre presses til rehabilitering
Folkekirkens Nødhjælp: Katastroferne skal samle danskerne
