Patentdomstolen: Her står uenighederne
FOLKEAFSTEMNING: Er dansk deltagelse i den fælles europæiske patentdomstol en entydig fordel for Danmark eller et spring ud i det uvisse? Altinget.dk giver her et overblik over de centrale emner, der har fyldt i debatten forud for weekendens folkeafstemning.
BRUXELLES: ”Valget bør derfor være enkelt. Der er nemlig kun fordele ved, at Danmark tilslutter sig patentreformen.”
Sådan slutter erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens (S) sit indlæg til læserne af Altinget.dk, hvor han opsummerer hvorfor et ”ja” til patentdomstolen, er den rigtige beslutning, når krydset skal sættes søndag d. 25. maj.
De sidste ugers debat viser dog, at det langt fra er alle, der mener, at sagen er så klar.
Et dansk ”ja” vil både være naivt og uansvarligt, lyder det fra nej-fløjen, der råder vælgerne til at trække i bremsen.
Altinget.dk bringer her de vigtigste elementer af debatten om dansk tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol.
Den korte version af sagen lyder...
Patentdomstolen vil gøre det nemmere og billigere at udtage og håndhæve patenter i Europa. Der bliver etableret et enhedspatent, der gælder i alle de 25 deltagende lande, og en patentdomstol, der skal afgøre tvister om det nye patent.
Med systemet kan godkendelser af patenter og juridiske tvister ordnes ét sted, én gang, med virkning i alle 25 lande. Det vil give besparelser for både store og små virksomheder, lyder det fra fortalerne for aftalen.
Siger Danmark nej til aftalen, har danske virksomheder stadig adgang til det fælles europæiske patent-system, men der skal også tages et separat dansk patent. Dermed tildeles danske virksomheder en ekstra afgift, eller en ”dummebøde”, som nogle ja-forkæmpere har døbt det.
Kritikere af patentdomstolen frygter omvendt, at patentdomstolen vil føre en række ulemper med sig.
Nogle mener, at et fælles patentsystem vil føre til flere patenter, også på områder, hvor man bør være påpasselig med at give virksomheder eneret på nye opdagelser.
Desuden risikerer flere patenter at føre til flere sager om krænkelse af patenter mod danske virksomheder, lyder bekymringen. Sager, der ikke længere nødvendigvis afgøres i Danmark, men i stedet hos patentdomstolens andre afdelinger i eksempelvis Frankrig, Tyskland, eller et tredje sted.
Hvilken forskel gør en dansk lokalafdeling?
I den sammenhæng ligger ja-fløjen vægt på, at Danmark ved deltagelse i patentdomstolen får sin egen lokale afdeling. Dermed vil en virksomhed kunne forsvare sine patenter på dansk jord foran et dommerpanel med en dansk dommer på dansk.
Kritikere peger dog på, at alle medlemslande får samme mulighed for at oprette egne lokalafdelinger med eget processprog og med en lokal dommer.
Det er usikkert, hvor mange lande, der vil benytte sig af muligheden, men under alle omstændigheder mener kritikerne ikke, at en dansk afdeling er en sikring mod deres bekymring om, at danske virksomheder trækkes til udlandet for at føre sager på et fremmed processprog, som kan ende med at koste virksomheden retten til sit patent.
Mod det argument påpeger ja-siden, at proces-reglerne og patentloven vil være den samme ved alle afdelinger af domstolen, og at det derfor i princippet ikke gør nogen forskel, i hvilket land du fører din sag. Desuden er du garanteret tolkning undervejs, undertreges det.
Er en specialiseret domstol en fordel eller en ulempe?
Et anden grundlæggende diskussion handler om domstolens struktur. Den nye fælles europæiske patentdomstol bliver en såkaldt særdomstol, der kun skal arbejde med patenter. Ifølge ja-siden sikrer det, at dommene bliver af en høj kvalitet.
Kritikere fra blandt andet forskerverdenen mener dog, at det er uheldigt, at den nye patentdomstol ikke giver mulighed for at appellere sager til en almindelige domstol – for eksempel EU-domstolen.
Den meget specialiserede domstol kan risikere at lide under det forskerne kalder ”tunnelsyn”, der groft sagt betyder, at domstolen glemmer at tage højde for generelle samfundshensyn på følsomme spørgsmål.
Læs mere om kritikken af særdomstolens struktur her.
Det er dog et spekulativt argument fremhæver ja-siden, der mener, at en domstol ikke vil være immun over for kritik fra bl.a. politisk side, og at politikere stadig har magten til at lave patentlovgivningen om, hvis ikke domstolen tolker reglerne, som politikerne ønsker det.
Hvad betyder patentdomstolen for software-området?
I debatten om patentdomstolen har forbundet for IT-professionelle, PROSA, samt en række folk fra IT-verden tordnet mod patentdomstolen, fordi de frygter, at den vil betyde, at der kommer flere patenter på softwareområdet.
Patenter på ”ren” software er slet ikke lovligt ifølge patentreglerne, men en række fagfolk peger på, at området er en gråzone, hvor der allerede i dag udtages en række patenter, der ligger lige på grænsen til softwarepatenter. Den tendens, frygter de, vil blive forstærket under patentdomstolen blandt andet med henvisning til, at den risikerer at blive for ”patentvenlig”.
Tilhængere af patentdomstolen afviser den påstand med henvisning til, at Den Europæiske Patentkonvention slet ikke gør det muligt at udtage patenter på software. Desuden findes der ingen eksempler på, at domstole har dømt patenter ugyldige med henvisning til forbuddet om software, lyder deres argument.
Derimod fremhæver ja-siden, at en fælles patentdomstol vil være med til at sikre ens regler for alle i Europa, hvilket vil være til gavn for virksomhederne.
Læs mere om softwarediskussionen her.
Hvorfor skal Danmark gå med nu?
Aftalen om en fælles europæisk patentdomstol har været undervejs i årtier. Og mens selve aftalen allerede er underskrevet, er proces-reglerne, altså domstolens lavpraktiske spilleregler, stadig under udarbejdelse. Indtil nu er man nået til udkast nummer 16.
Det betyder, at det for eksempel ikke ligger endeligt fast, hvor dyrt det bliver at føre en sag ved patentdomstolen. Det vides heller ikke præcist, hvor meget det nye fælles europæiske patent vil koste at udtage. På samme måde er reglerne for ankesager, og fastsættelse af tidsfrister heller ikke fastlagt.
Usikkerheden om antallet af lokale domstole, procesreglerne og spørgsmålet om, hvilken retspraksis patentdomstolen vil anlægge, får nej-fløjen til at konkludere, at det er alt for tidligt for Danmark at sige ja til en aftale. Man burde vente, og se tiden an, lyder argumentet.
Fortalere for patentdomstolen mener tværtimod, at det er afgørende, at Danmark stemmer ja allerede nu.
For det første for at sikre, at danske virksomheder er med i det nye system fra begyndelsen, og dermed høster de økonomiske gevinster ved samarbejdet fra dag ét.
Desuden er dansk deltagelse i patentdomstolen den eneste måde, Danmark kan få indflydelse på de procesregler, der stadig mangler at blive fuldstændig færdiggjort.
Hvad sker der efter afstemningen?
Patentaftalen skal ratificeres af mindst 13 lande ud af de 25, der har underskrevet aftalen, før den kan træde i kraft. P.t. har fire lande ratificeret aftalen.
Bliver det til et ja 25. maj, går der stadig et stykke tid, inden aftalen kan blive til virkelighed. Nogle forventer først, at det sker i 2016, mens andre mener, at det vil gå væsentligt hurtigere.
Siger vælgerne nej til patentdomstolen 25. maj, står Danmark uden for patentdomstolen, når den færdiggøres. Danmark har dog, ligesom andre lande, der står uden for, mulighed for at tilslutte sig senere.
Allerede nu står det klart, at Spanien, Italien og Polen står uden for samarbejdet.
Danmark skal til folkeafstemning om tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol 25. maj.
Poker-millionær, OL-vindere og realitystjerner vil i Parlamentet
Risbjerg: Små partier klarer skærene
