Professor: Vi skal bruge medicinbudgettet smartere
(Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget)
SOMMERMØDE: Vi kan lære meget af coronakrisen, men særligt kan vi lære, hvordan sundhedsvæsenets forskning og medicinalindustriens forskning skal balanceres bedst muligt, lød det i en debat om klinisk forskning efter covid-19 på Altingets Sommermøde
Coronakrisen har været en hidtil uset trykprøve af de moderne sundhedsvæsener, og der kan være en del lektier at lære af den trykprøve. Blandt andet sætter krisens alvorlighed samarbejdet mellem de kommercielle medicinalvirksomheder og de offentlige sundhedsforskere under en lup.
Det slog Jens Lundgren, professor og overlæge fra Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet fast under en paneldebat til Altingets sommermøde.
"Det er naturligt, at det offentligt sundhedssystem hjælper med at få afprøvet nye virksomme stoffer fra blandt andre kommercielle partnere. Det er et naturligt samarbejde," sagde han.
Men han efterlyser, at der bliver skabt finansiering til øget forskning i nye præparater, også efter det tidspunkt, de kliniske forsøg er overstået, midlet er blevet godkendt og sendt på markedet.
Bruger vi pengene godt nok?
Der er stort potentiale i at fortsætte med at lave forsøg og eksperimenter, for blandt andet at undersøge, om man kan bruge mindre doser, og spare nogle penge, mener han.
"Som læge kan man spørge sig selv, om man bruger det samlede medicinalbudget godt nok? Og det svarer man på med et godt forskningseksperiment. Og det gør jo ikke det kommercielle produkt dårligere," siger Jens Lundgren.
Han henviste specifikt til en ordning i Holland, hvor to procent af statens omkostninger til HIV-medicin bliver placeret i en fond, der bruges på at forske i bedre eller billigere behandling af HIV-patienter.
Medicinsk rådgiver i medicinalvirksomheden Novartis, Frederik Nielsen var kun delvist med på ideen:
"Vi er enige om målet - det rigtige lægemiddel skal være der til den rigtige patient på det rigtige tidspunkt. Men diskussionen er, hvem der kan betale for den forskning. Man skal passe på med at binde penge i f.eks fonde som i Holland, fordi det kan risikere kun at gøre en forskel for forskning i den dyreste medicin, da fondsmidlerne her bliver størst," sagde han.
Forslag: Prioritér en andel patienter til den kliniske forskning
Alle deltagere i debatten var enige om, at det var vigtigt at holde fast i noget af den smidighed som sundhedsvæsenet og myndighederne har udvist i coronakrisen.
Det drejer sig både om, at Lægemiddelstyrelsen har godkendt kliniske forsøg på rekordtid, i nogle tilfælde hen over en weekend, fortalte Jens Lundgren og sammenlignede med den normale sagsbehandlingstid, der ofte strækker sig over måneder.
"Det er ikke fordi sagsbehandlingen er tilsidesat, den er bare prioriteret højere. Det har været virkelig positivt, vi kan flytte os globalt meget hurtigt fra ide til at have færdiggjort et studie fra ide til resultat fra februar til april. Det er det hurtigste, jeg har været med til i min karriere," sagde han.
Samtidig viser coronatiden også, at der kan være rift om patienterne, som skal være forsøgspersoner i den kliniske forskning. Der så Danske Patienters direktør Morten Freil gerne, at man prioriterede en vis kapacitet til offentligt finansieret forskning i blandt andet sjældne sygdomme.
"Vi skal huske, at der er en begrænset kapacitet - både i antal patienter og i kapacitet på sygehusene. Vi så gerne, at man satte måltal for, hvor stor en andel, den kommercielle og den frie forskning henholdsvis skal fylde," sagde han.
"Der er brug for at få lukket huller i forskningen blandt andet i multisygdom, cocktaileffekter, eller sjældne sygdomme," sagde Morten Freil.
Stillestående Brexit-forhandlinger bekymrer Gade og Helveg: Det er briternes skyld
Støttepartier presser regeringen til at genstarte forhandlinger om minimumsnormeringer
