Obama finpudser kontra-terrorpolitikken

WASHINGTON DC – Præsident Obama holdt torsdag sin længe ventede store tale, der efter planen skal udstikke kursen for den nationale sikkerhedspolitik i resten af hans regeringsperiode.

I den en time lange tale, der blev holdt på det nationale forsvarsuniversitet Fort McNair i Washington DC foran et udvalgt publikum – hvor det dog lykkedes for en demonstrant at afbryde talen flere gange med kritiske spørgsmål om især Guantánamo Bay lejren på Cuba – forsvarede Obama det mest kritiserede element af hans kontraterrorpolitik – den udbredte brug af ubemandede dødelige fly, de såkaldte droner.

Samtidig annoncerede han, at brugen af dronerne vil blive reguleret både strammere og mere åbent i fremtiden. Den endelige beslutning om at anvende det kontroversielle våben vil dog fortsat ligge et sted: på hans eget skrivebord.

Præsidenten drøftede også krigen i Afghanistan, der er under afvikling, og terrorangrebet på det amerikanske konsulat i Benghazi, hvor tre amerikanske diplomater mistede livet. Endelig satte han spørgsmålstegn ved et af kernebegreberne fra Bush-tiden, nemlig termen om USA's "globale krig mod terror"; et udtryk, der kom i brug efter terrorangrebet på USA 11. september 2001.

Vi er i gang med at afvikle al-Qaeda, sagde han og tilføjede: "Men denne krig må, som alle krige, slutte. Det er, hvad vi kan lære af historien. Det er, hvad vores demokrati kræver."

Kongressen må hjælpe til med Guantánamo
I den del af talen, som handlede om lukningen af Guantánamo Bay, appellerede præsidenten til den amerikanske kongres: "Der findes ingen begrundelse, ud over partipolitik i Kongressen, der forhindrer os i at lukke et anlæg, der aldrig burde have været åbnet," sagde han.

De folkevalgte – fra begge partier – har forhindret Obama i at holde sit løfte tilbage fra valgkampen i 2008 om at lukke Guantánamo Bay. Præsidenten opfordrede lovgiverne til at løsne de restriktioner, der i dag findes, når det drejer sig om flytning af fangerne til USA (ingen af dem kan i dag betræde amerikansk jord). Obamas ønske er at oprette et særligt "supermax-fængsel" til de tilbageværende fanger, når en større udlevering af fanger til Yemen er overstået.

Hermed løftede Obama selv det moratorium på udlevering af fanger fra Yemen til deres hjemland, som han tidligere har sat i værk. Den nye kurs skyldes først og fremmest nyvalget i Yemen. Den nye regering i Sanaá har overbevist Obama om, at den er i stand til at tage vare på fangerne på forsvarlig vis.

Der er i øjeblikket 166 indsatte i Guantánamo. Heraf er over 100 i sultestrejke. Præsidenten vil udpege en ny senior "envoy" (udsending), hvis opgave det vil blive at tale med andre nationer om at acceptere at modtage sikkerhedsclearede fanger.

Et andet ønske fra Obama, som han fremlagde under talen, er Kongressens godkendelse af en ansøgning om flere penge til at sikre amerikanske faciliteter i udlandet.

Republikansk kritik
Talen var ventet med spænding, men den republikanske opposition var langt fra begejstret for indholdet. Især var oppositionen uenig i præsidentens vurdering af kampen mod al-Qaeda:

"Vi er stadig i en langtrukken konflikt med al-Qaeda," sagde senator John McCain, der var Obamas modstander ved valgkampen i 2008. "At hævde, at al-Qaeda er 'på flugt' som præsidenten sagde, repræsenterer en virkelighedsfornægtelse, som er virkelig utrolig."

Præsidenten sagde under talen, at al-Qaedas ledelse i dag bruger langt flere kræfter på at sikre deres egen overlevelse end at planlægge terroraktioner mod USA. På det mere overordnede plan slog Obama fast, at terrortruslen stadig eksisterer, men at "karakteren af ​​truslen har ændret sig siden 2001." 

Han pegede på "nye farer, som kommer fra al-Qaeda-affilierede, lokaliserede, ekstremistiske grupper og hjemmeavlede terrorister."

Andre republikanske medlemmer af Kongressen mente, at planerne om at lukke Guantánamo  og returnere fangerne var en åben invitation til nye terrorangreb. Ed Royce, formand for Udenrigsudvalget i Repræsentanternes Hus, sagde eksempelvis, at Obamas "fornyede og uigennemtænkte forsøg på at lukke Guantánamo truer sikkerheden for amerikanske statsborgere hjemme og i udlandet."

Droner og retssikkerhed – nye standarder
Præsidenten brugte det meste af talen på dronerne – især de retlige og forfatningsmæssige spørgsmål som brugen af droner mod amerikanske statsborgere repræsenterer – og lejren i Guantánamo.

Under det nye regelsæt, som præsidenten agter at iværksætte, vil droneangreb i fremtiden udelukkende blive anvendt over for mistænkte, "der udgør en vedvarende og overhængende trussel mod det amerikanske folk", og mod terrormistænkte, som USA eller landets allierede ikke er i stand til at tilfangetage. Præsidenten bebudede, at han ville  forlange "nær-sikkerhed for, at ingen civile bliver dræbt eller såret, ved aktionen. Det er den højeste standard," lød det.

Talen kom dagen efter, at regeringen for første gang havde erkendt, at droneangreb har dræbt fire amerikanere i antiterror-operationer siden 2009. Obama gik kun ind på en af aktionerne nemlig drabet på amerikansk-fødte Anwar al-Awlaki, som han kaldte en terrorist-leder, der "uafbrudt forsøgte at dræbe mennesker og planlagde terroraktioner mod USA."

"Hvis en amerikansk statsborger tager til udlandet og planlægger terroraktioner mod USA, skal hans statsborgerskab ikke kunne bruges som skjold eller forsvar mod et angreb, sagde præsidenten og sammenlignede al-Awlaki med en snigskytte, der angribes af et SWAT-team.

"Intet at gøre er ikke en mulighed. Droner har reddet liv ved at fjerne terrorister og er en legitim juridisk del af en retfærdig krig" mod terrororganisationer, konkluderede præsidenten, der også understregede, at medlemmer af Kongressen er blevet orienteret om alle droneangreb, og at han er åben for at nedsætte et nyt uafhængigt tilsyn med drone-brugen i form af en særlig ny type domstol eller panel.

Præsidenten modtog efterfølgende anerkendende ord fra en af sine mest højtrøstede kritikere, American Civil Liberties Union (ACLU): 

"Der er lovende elementer i talen, men nu skal der følges konkret op," lød fra Anthony Romero, der er administrerende direktør for ACLU: "Det tager tid at styre vort land væk fra den globale krigssti og fuldt ud genoprette retsstaten. Og det skal være nu, vi starter, ikke på et ubestemt tidspunkt i fremtiden."

Tvang alene kan ikke gøre det
Ingen præsident kan love "terrorens totale nederlag" lød det fra præsidenten. Men USA kan "afvikle netværk, der udgør en direkte fare for os, og gøre det mindre sandsynligt for nye grupper at vinde fodfæste, alt imens vi bevarer friheden og de idealer, vi forsvarer."

Obama kaldte ikke sin forgænger George W. Bush ved navn, men han kritiserede visse antiterror-tiltag, der kom i stand under Bush herunder behandlingen af tilbageholdte, og brugen af afhøringsteknikker, som han kaldte "tortur."

Mange af disse politikker er ændret, og vi har forbedret USA's forbindelser med andre nationer især i den muslimske verden, lød det fra præsidenten, som understregede, at "den kamp kræver mere end militær aktion og retshåndhævelse... Først og fremmest kræver den bedre diplomatisk dialog med andre nationer, udveksling af efterretninger, mere ulandsbistand og bestræbelser på at søge fred i Mellemøsten... Tvang alene kan ikke gøre os sikker."

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC.

annegrethe@altinget.dk