Nyt kodeks skal afhjælpe problemer med stress på Christiansborg: “Vi bliver nødt til at være fælles om at blive bedre”

Manglende forberedelse. Forhandlinger til sent ud på natten. Og generelt en “syg arbejdskultur”.

Det er det, et nyt kodeks for afvikling af møder og forhandlinger i Folketinget skal gøre op med.

Kodekset kommer som følge af, at der i mange måneder har været fokus på arbejdsmiljøet på Christiansborg, hvor flere folketingsmedlemmer beskriver et voldsomt arbejdspres, mens striben af sygemeldinger med stress bliver længere og længere.

“Det kan ikke hjælpe noget, at der er så mange, der får stress. Det er ikke i orden, og vi bliver nødt til at være fælles om at blive bedre. Her er kodekset en af de ting, der skal hjælpe med den proces,” siger Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S).

Det blev i sommer besluttet, at der skulle laves initiativer for at skabe bedre arbejdsvilkår, og siden da er der blevet holdt møder blandt Folketingets ledelse, Præsidiet og partiernes gruppeformænd om, hvordan man kan lette arbejdspresset på Christiansborg.

På baggrund af møderne, fremlagde man i december et “kodeks for den gode forhandling mellem Folketingets partier og regeringen og for det gode møde i Folketinget”, som regeringen og alle Folketingets partier står bag.

Her fremgår det, at man skal indkalde til møder “inden for en rimelig arbejdsdag”, angive hvorvidt mødet har en bagkant eller ej og senest sende materiale vedrørende mødet eller forhandlingen 24 timer før.

Ifølge Henrik Dam Kristensen skal kodekset ses som en række overordnede retningslinjer, som det er op til folketingsmedlemmerne og regeringen at håndhæve.

“Hvis man som forhandler sidder i et forløb, hvor der ikke bliver levet op til rammerne, er det her, man kan hive kodekset frem og sige fra,” siger Henrik Dam Kristensen.

Uundgåeligt med et stort arbejdspres

Folketingsmedlemmer som Sofie Carsten-Nielsen (RV) og Rasmus Jarlov (K) har inden for det seneste år rettet kritik af arbejdsmiljøet på Christiansborg. Og man skal heller ikke kigge langt tilbage i tiden for at finde sygemeldinger med stress.

Nogle af de seneste på listen er Jacob Mark (SF), Alex Vanopslagh (LA) og Ida Auken (S). Og der er mange flere navne at finde frem.

En undersøgelse fra i sommer af A4 Medier viser samtidig, at 40 procent af de adspurgte folketingsmedlemmer har været hårdt ramt af stress.

Ifølge Henrik Dam Kristensen er det naturligt, at arbejdspresset som folketingsmedlem er større end ved så mange andre jobs. Men et redskab som det nye kodeks skal bidrage til at håndtere presset bedre.

"Det politiske arbejde indebærer stress-momenter, og det kan ikke være anderledes. Men vi skal forsøge at håndtere det så godt, som vi kan.”

Kritikken har tidligere lydt på, at folketingsmedlemmer ofte får forhandlingsmateriale så kort tid før en forhandling, at der ikke er tid til at forberede sig. Samtidig er det blevet problematiseret, at forhandlinger til tider løber langt ud på natten.

“Der er mange, der oplever at få materiale for sent. Det er klart, at hvis du får det for sent, kan du ikke sætte dig ordentligt ind i sagen og diskutere det med dine gruppefæller,” siger Folketingets formand.

Det er nogle af de problematikker, kodekset prøver at gøre op med ved at forpligte til at sende materiale senest 24 timer før og indkalde til tidsafgrænsede møder.

“Det handler om at have forudsigelighed i sit arbejde,” siger Henrik Dam Kristensen.

Artiklen fortsætter efter tidslinjen.

 

 

To forhandlingsforløb er aldrig ens

Selvom kodekset beskrives som overordnede retningslinjer, er det vigtigt for Folketingets formand at understrege, at der kan være undtagelser, hvor det giver mening at afvige fra kodekset.

“Der findes ikke to forhandlingsforløb, der er ens. Det har sit eget liv, og derfor kan der også være momenter, hvor nogle forhandlingspapirer kommer i sidste øjeblik med god grund,” siger Henrik Dam Kristensen.

Betyder det, at det ikke er muligt at lave nogle generelle krav til, hvordan et forhandlingsforløb skal foregå?

“Nej, det kan man ikke. Så skal vi også huske, at vi har at gøre med voksne, ansvarlige mennesker, der er vant til at påtage sig et ansvar og sørge for at få tingene til at fungere.”

Kan man stole på, at de voksne mennesker kan tage det ansvar, når nogle folketingsmedlemmer går så langt som at beskrive Folketinget som at have en "syg arbejdskultur"?

“Jeg har aldrig nogensinde beskrevet den kultur, der er på Christiansborg, som syg. Og det mener jeg ikke, den er.”

Hvordan vil du så selv beskrive arbejdsmiljøet på Christiansborg?

“Der er nogle steder, hvor vi helt klart kan gøre det bedre. Men det er ikke sådan, at Folketinget ikke på nogen måder fungerer. Det gør det. Det er ikke ensbetydende med, at der ikke er steder, hvor vi kan gøre det anderledes og bedre,” siger Henrik Dam Kristensen.

Selvforvaltning af det nye kodeks

Det er to en halv måned siden, at kodekset blev lavet. Og spørger man Folketingets formand, er håbet, at de nye retningslinjer allerede har en virkning. Men det er endnu svært at vurdere, mener han.

“Jeg har ikke set nogen, der har klaget hverken til mig eller pressen over et forløb - men mon ikke det kommer til at ske med tiden,” siger Henrik Dam Kristensen.

Hvordan sikrer man, at der bliver levet op kodekset?

“Der er jo ikke en ordre om, at man skal følge de her punkter. I realiteten er det faktisk meget selvforvaltning, da det også er op til ministrene og politikerne at gøre brug af kodekset. Jeg kan ikke være overdommer over et forhandlingsforløb imellem voksne mennesker.”

Henrik Dam Kristensen forklarer, at kodekset skal ses som en brik i et større puslespil, hvor man arbejder med forskellige initiativer, der skal lette arbejdsbyrden for folketingsmedlemmerne.

Blandt andet har Udvalget for Forretningsordenen overvejet at ændre i udvalgsstrukturen, da nogle folketingsmedlemmer har en plads i mange forskellige udvalg.

Samtidig har der også været fokus på arbejdet med beslutningsforslag, da det har tendens til at hobe sig op. Her har Udvalget for Forretningsordenen lavet nu lavet en beretning, hvor det foreslås, at beslutningsforslag skal fremsættes tidligt i folketingsåret, og at man skal overveje, om formålet med beslutningsforslaget kan opnås gennem andre instrumenter.

{{toplink}}

mariemm@altinget.dk