Ny kvoteaftale skærper regler for ålefiskeri og fortsætter kameraordning i Kattegat: ”Biologerne har sat havariblink og sirener til”

Der bliver strammet op på reglerne for ålefiskeriet i hele Danmark, og i Kattegat skal fiskere uden selektive redskaber have installeret kameraovervågning, hvis de vil have adgang til en ekstra mængde torsk som bifangst. 

Det er et par af resultaterne af den aftale for næste års fiskekvoter, som EU’s fiskeriministre blev enige om tirsdag formiddag.

Aftalen gælder for fiskeriet i blandt andet Nordsøen, Skagerrak og Kattegat og er ifølge fiskeriminister Rasmus Prehn (S) at betegne som en ”pose blandede bolsjer” med en ”overvægt af syrlige drops”.

”Det har været nogle meget vanskelige forhandlinger. Flere bestande som ålen og torsken er alvorligt pressede, og biologerne har sat havariblink og sirener til,” siger ministeren i en pressemeddelelse.

Forhandlingerne startede søndag og fortsatte mandag samt natten til tirsdag, inden at ministrene nåede til enighed.

Fiskeriministrene forhandlede på baggrund af konkrete forslag til de enkelte kvoter fra EU-Kommissionen og rådgivning fra biologer i Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES).

Tidligere på året indgik ministrene en lignende aftale for fiskeriet i Østersøen.

Tillægskvote til torskefiskeri

På grund af Brexit har mange af de svære slag om næste års fiskekvoter været placeret i separate forhandlingsspor mellem EU, Norge og Storbritannien, som fiskeriministrene i mindre grad har direkte indflydelse på.

Men der er også flere væsentlige resultater i aftalen mellem de 27 EU-ministre.

Torskekvoten i Kattegat reduceres blandt andet med 21 procent fra 123 tons til 97 tons og gælder dermed stadig kun som bifangst. For fiskeri uden selektive redskaber gælder det desuden, at den omdiskuterede elektroniske kameramonitorering fortsat skal anvendes for at sikre, at kvoten overholdes.  

Aftalen indeholder dog også en såkaldt ”tillægskvote”, der giver fartøjer med kamera mulighed for at fiske yderligere 300 kg torsk per fartøj som bifangst. Og det er den danske minister godt tilfreds med.

”Udspillet fra EU var en markant nedgang. Jeg er med på, at kontrol med fangsterne ikke er populært i erhvervet. Men jeg håber, at vi hurtigt kan blive enige om, at alternativet – nemlig nul torsk – er langt værre,” siger Rasmus Prehn (S).

Aftalen betyder også, at EU-landene fortsat skal fastlægge en sammenhængende periode på tre måneder, hvor fiskeriet efter ål skal være lukket ned.

Ministrene strammer dog samtidig bestemmelsen således, at lukkeperioden skal placeres på det tidspunkt, hvor ålen i størst omfang vandrer til Sargassohavet for at gyde. Det er ofte også i den periode, at ålefiskeriet er størst.

En afvikling af ålefiskeriet

Aftalen modtages generelt med kritik og bekymring fra flere relevante aktører.

Danmarks Fiskeriforening (DFPO) konstaterer, at resultatet ikke gør ”tingene lettere for de danske fiskere”, der stadig kæmper med efterdønningerne fra Brexit.

Foreningen fremhæver især aftalens konsekvenser for ålefiskeriet som en ”stor bekymring” og opfordrer derfor også Rasmus Prehn til at ”fortsætte kampen” for, at Danmark ikke skal ”gøre alt arbejdet” for bestanden.

”Det er grundlaget for mange af vores kystnære bundgarnsfiskere, som har fisket på samme skånsomme måde i generationer og i årevis arbejdet stenhårdt på en genopretning af bestanden af ål. Det er synd og skam, hvis det bliver skyllet ud med badevandet,” siger formand Svend-Erik Andersen i en pressemeddelelse.

Også Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK-PO) ser meget kritisk på reguleringen af ålefiskeriet.

Formand Søren Jacobsen henviser til, at fiskeriet i årevis har været underlagt en genopretningsplan, som de danske fiskere har levet op til.

”Når man lukker for fiskeri i de måneder, hvor fiskeriet foregår, betyder dagens aftale en afvikling af ålefiskeriet næste år. Vi kan ikke se det som andet. Det er intet mindre end en katastrofe for rigtig mange skånsomme kystfiskere,” siger han i en pressemeddelelse.

FSK-PO oplyser, at foreningen nu vil kalde medlemmerne til krisemøde og kontakte fiskeriministeren, Folketingets partier og embedsværket for at få vished om fremtiden.

Kritiserer ministre for overfiskeri

Selvom restriktionerne for ål strammes yderligere, er man dog heller ikke tilfredse i Danmarks Naturfredningsforening (DN).

Her hæfter man sig ved, at ICES i november rådgav ministrene til at anlægge et forsigtighedsprincip og helt indstille ålefiskeriet i europæiske farvande 2022 på grund af bestandens tilstand.

Organisationen mener derfor, at ålen burde være blevet ”totalfredet”.

”ICES´ rådgivning for fiskeri efter ålen er klar: Nulfangst både for det rekreative fritidsfiskeri og for det kommercielle erhvervsfiskeri. Alligevel giver fiskeriministrene nu grønt lys til at fortsætte et fiskeri, der er stærkt kritisabelt,” siger havpolitisk seniorrådgiver Cathrine Pedersen Schirmer i en pressemeddelelse.

DN langer desuden ud efter fiskeriministrene for at ”tillade et overfiskeri” af torskebestanden i Nordsøen.

Torskekvoten i Nordsøen blev fastlagt i forhandlingerne mellem EU, Norge og Storbritannien fredag, men blev tirsdag godkendt af fiskeriministrene. Kvoten reduceres med to procent, men er fortsat højere end anbefalingen fra ICES.

”Nordsøtorsken er enormt presset, og når den overfiskes, er der risiko for, at bestanden på et tidspunkt kollapser. At fastsætte kvoten betydeligt over forskernes anbefaling er uansvarligt og betyder, at torsken fortsat bliver overfisket,” siger Cathrine Pedersen Schirmer.

Også den internationale havbevaringsorganisation Oceana kritiserer fiskeriministrene for helt generelt at tillade overfiskeri med tirsdagens aftale.

Nonprofitorganisationen fremhæver heriblandt Danmark som en af synderne.

”I en tid med miljømæssige kriser er denne chokerende tilsidesættelse af videnskaben og de marine økosystemers tilstand uacceptabel. Ministre fra især Frankrig, Spanien, Italien, Portugal, Irland og Danmark fortsætter med at vende det blinde øje til overfiskeri og forværrer dermed klima- og biodiversitetskrisen,” siger Senior Director of Advocasy Vera Coelho i en pressemeddelelse.

Makrelslagsmål udskudt

EU’s forhandlinger med Norge og Storbritannien og forhandlingerne med Norge alene blev afsluttet fredag, og der i disse tilfælde dermed nu afklaring om kvoterne for næste år.

Der udestår dog fortsat en bilateral aftale mellem EU og Storbritannien om fiskekvoterne i 2022.

Også spørgsmålet om makrelkvoterne, der har været til debat siden kvoteforhandlingerne i oktober, er uafklaret lidt endnu.

Irland har siden rådsmødet i oktober forsøgt at få adgang til en andel af Danmarks kvote svarende til cirka 12.400 ton. Det foreløbige resultat er blevet, at EU-Kommissionen kommer med en analyse i slutningen af marts næste år, inden at kvoten fastlægges endeligt senest 30. september.

Indtil da er kvoten på de 12.400 ton indefrosset, og fiskeriminister Rasmus Prehn (S) betegner situationen som en ”våbenhvile”.

Af øvrige nævneværdige højdepunkter fra rådsmødet i de seneste par dage bør det nævnes, at Rasmus Prehn i sin egenskab af landbrugsminister fik opbakning til fælles EU-regler for at undgå, at æglæggende høns har brud på brystbenet.

Det sker, efter at det tidligere på året kom frem i en undersøgelse fra Københavns Universitet, at 85 procent af alle æglæggende høns i Danmark har brud på brystbenet.

arp@altinget.dk