Ny EU-taskforce skal skrue op for produktion af vacciner mod covid

BRUXELLES: Når Ursula von der Leyen onsdag morgen skal stå på mål for EU’s udskældte vaccinestrategi under en plenarsamling i Europa-Parlamentet, så må hun forvente at blive bombarderet med kritik.

Selv om størstedelen af de europæiske folkevalgte støtter tanken om fælles europæisk indkøb af vacciner mod covid-19, vil der fra mange sider blive udtalt frustration og skuffelse over kommissionsformandens håndtering af krisen i de seneste uger.

Ligesom i Danmark koncentrerer kritikken sig om, at der lige nu simpelthen ikke bliver produceret vacciner nok til at komme videre med effektive og ambitiøse vaccinationsplaner hurtigt nok.

Presset er blevet så stort, at EU nu leder efter nye metoder til at give de relevante medicinalvirksomheder en saltvandsindsprøjtning og få dem til at producere mere. Det kunne Kommissionen med fordel have tænkt over noget før, lyder det fra flere sider i Europa-Parlamentet.

"Der er ikke noget i vejen med den grundlæggende tanke om fælles indkøb, for det her er et fælles anliggende. Men man kunne godt have ønsket, at Kommissionen tidligere havde indset hvor verdenshistorisk stor en industriel opgave, det her er," siger Morten Løkkegaard (V).

"Det er så gået op for Ursula von der Leyen på den hårde måde nu. Men vi har spildt nogle værdifulde uger på uværdige slagsmål mellem producenter og Kommissionen," siger Løkkegaard, der er næstformand i Parlamentets liberale gruppe og medlem af udvalget for det Indre Marked.

Tilliden til EU’s ledelse er ramponeret
I januar udløste et stort dyk i forhold til de forventede vaccineleverancer fra producenten AstraZeneca et offentligt slagsmål mellem EU-Kommissionen og medicinalfirmaets ledelse om selve kontrakternes indhold og rækkevidde.

Det skabte i sig selv usikkerhed og utilfredshed i en række medlemslande – og da Kommissionen efterfølgende hastefremsatte et forslag om eksportrestriktioner, som nær havde skabt en ny krise i Nordirland, blev tilliden til Ursula von der Leyen og EU’s øvrige topchefer endnu mere ramponeret.

Derfor brugte kommissionsformanden i sidste uge en hel del tid på både at diskutere med medicinalfirmaerne og besøge de forskellige politiske grupper i Europa-Parlamentet for at berolige dem. Budskabet har hele vejen rundt været: ja, vi har begået fejl – men strategien er stadig den rigtige.

Lige i hælene på Ursula von der Leyen har både medicinal-producenterne og europaparlamentarikerne haft besøg af en af de politisk tungeste kommissærer. Det drejer sig om kommissæren for det Indre Marked, franskmanden Thierry Breton, der selv var topchef inden for europæisk industri i mange år.

I erkendelse af, at der grundlæggende har været for lidt fokus på medicinalfirmaernes produktionskapacitet, er Breton nu blevet hentet ind for at rydde op og få styr på kontrakterne.

Fransk kommissær skal booste produktionen
"Det er på høje tid, at Kommissionen sætter den rigtige kommissær i spidsen. Det kunne de godt have gjort for en måned siden," siger Morten Løkkegaard, som også har haft møde med Thierry Breton i sin gruppe.

EU-Kommissionen bekræfter overfor Altinget, at kommissær Breton er sat til at lede en ny taskforce, der skal "skrue op for kapaciteten til at producere vacciner og fungere som en one-stop-shop for producenter, der har brug for støtte," som en funktionær siger.

Den nye industrielle vaccine-taskforce har blandt andet til opgave at "eliminere flaskehalse, accelerere og opskalere produktionen, hvor det er muligt". Den skal også arbejde for, at produktionen af vacciner i Europa kan "justeres i forhold til varianter af virussen".

"Taskforcen er allerede begyndt at indsamle information fra producenterne og udforske mulighederne for at håndtere problemer med produktionskæderne for vacciner i EU," siger kilden.

Imidlertid er det lidt sparsomt med forklaringer på, hvordan Thierry Breton og hans taskforce konkret skal presse og/eller lokke vaccineproducenterne op i højere gear, hvis de rent faktisk ikke har den nødvendige produktionskapacitet endnu.

Kan andre firmaer bare producere vaccinerne?
Både i Danmark og i andre medlemslande bliver der talt om, at andre medicinalvirksomheder måske kan byde sig til og indrette deres fabrikker til midlertidigt at producere ekstra vacciner på patent fra selskaber som AstraZeneca, BioNTech/Pfizer og Moderna og andre efterhånden, som de bliver godkendt.

Det er ikke nogen umulig tanke – men ud over, at det rejser komplicerede spørgsmål om beskyttelse af ophavsret og patenter, så er det også uklart, om det overhovedet er muligt at få andre selskaber til at producere de nyudviklede vacciner i praksis.

Det kræver opbygning af dyre produktionsapparater for de selskaber, der ikke har dem i forvejen. Og de selskaber, der i forvejen er vant til at producere vacciner og anden medicin, kan jo ikke bare standse hele deres øvrige produktion på grund af covid.

Endnu et element er, at nye vacciner fra BioNTech/Pfizer og Moderna er baseret på en helt nyudviklet teknologi, der er meget kompliceret.

"Det svarer lidt til at sige til en fransk mesterkok, at han bare skal give dig sin madopskrift, så skal du nok lave hans retter. Det kan du ikke, for du ved ikke, hvordan man gør," siger den tyske konservative Peter Liese (CDU), som er et førende medlem af Europa-Parlamentets udvalg for sundhed og miljø.

EU-politikere kritiserer de høje britiske vaccinetal
Peter Liese er partifælle til den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og til kommissionsformand Ursula von der Leyen, som han ikke overraskende forsvarer i debatten om vaccinerne.

"Storbritannien har i øjeblikket givet mange flere vaccinestik per indbygger end EU-landene. Men det er kun første stik – og man er er reelt ikke vaccineret før efter det andet stik," siger han.

"Der findes også information om hvor mange borgere, der har fået begge stik, og som dermed er fuld ud vaccinerede. Og her er der stort set ingen forskel på EU og Storbritannien," siger Peter Liese.

Samme pointe understreger miljø- og sundhedsudvalgets formand, den franske liberale Pascal Canfin, som kommer fra præsident Macrons politiske bevægelse La République En Marche (LREM).

"Når Storbritannien siger, at de har vaccineret så og så mange borgere, så er det faktisk ikke sandt," siger han:

"Langt de fleste briter har kun fået første dosis, som Boris Johnsons regering har valgt at prioritere. Og briterne har ikke anden dosis på lager til alle de mennesker. Det er et politisk valg, som vi her i EU har foretaget anderledes."

Mangel på åbenhed om EU-landes leverancer
Pascal Canfin ser i øvrigt gode chancer for, at størstedelen af EU-landene i løbet af en måned eller to også vil indhente Storbritannien og USA i forhold til det overordnede antal vaccinestik per 100 indbyggere.

Men der er noget, som også Canfin og med ham det meste af Europa-Parlamentets sundhedsudvalg er meget utilfreds med: Det er alt for svært at få præcis information om, hvor mange vaccinedoser de enkelte EU-lande har købt, og hvornår de forventes at blive leveret.

For én ting er, hvor mange vacciner af den ene eller den anden slags, som EU-Kommissionen har reserveret på vegne af EU. Noget andet er, hvor mange af de doser, de enkelte medlemslande rent faktisk har betalt, har modtaget eller forventer at modtage her i løbet af foråret.

"Der er ingen grund til at bestille flere vacciner til EU nu. Det er en falsk og ligegyldig debat. EU-Kommissionen har bestilt i alt 2,3 milliarder doser vaccine, det er mere end nok. Nej, nu handler det om produktion og leverancer i praksis," siger Pascal Canfin.

"Men jeg kan faktisk ikke få at vide, hvad de fleste af landene har bestilt, og hvornår det bliver leveret. Dét er et meget stort problem," siger han.

Danmark hører til de få lande med klare planer
Europa-Parlamentets sundhedsudvalg har henvendt sig til alle medlemslandenes relevante myndigheder for at få tal på hvor mange doser vaccine, de forventer leveret og anvendt fra nu og frem til sommerferien.

Kun tre medlemslande har leveret præcise måltal for doser og vaccinationer frem til og med juni: Frankrig, Sverige og Danmark. Tyskland, Polen og Luxembourg har tal til og med marts, mens Holland kun har givet oplysninger for januar og februar.

Ingen af de 20 andre EU-lande, herunder store og vigtige lande som Italien og Spanien, har kunnet eller villet give Europa-Parlamentet præcise tal for deres vaccinekøb og vaccinationsplaner frem til sommer.

"Det går bare ikke. Vi kan ikke have et demokratisk system med fælles vaccinestrategi, hvis vi så bagefter ikke kan få nogen data på forventede leverancer til størstedelen af medlemslandene," siger sundhedsudvalgets formand, Pascal Canfin.

Derfor vil europaparlamentarikerne ikke blot efterlyse initiativer til at booste den europæiske vaccine-produktion, når de onsdag får besøg af EU-Kommissionens formand.

De vil også kræve, at Ursula von der Leyen og medlemslandenes regeringer sørger for meget mere åben information om, hvilke vacciner der er på vej til hvem.

Sundhedsudvalget foreslår et system, hvor samtlige medlemslande skal levere præcise tal og planer en gang om måneden fra nu og til sommer.

"Vi er nødt til at få helt udtømmende viden om alle vacciner leveret i alle medlemslande hver eneste måned. Ellers vil borgernes tillid forsvinde og drukne i politiske slagsmål og misinformation," siger Canfin.

thomas.lauritzen@altinget.dk, rikke@altinget.dk