Norge er klar til at overtage formandsposten efter Rusland i kriseramt Arktisk Råd
Malte Bruhn | |
Print
Arktisk Råd står overfor den vigtigste periode i rådets historie. Det siger den norske udenrigsminister Anniken Huitfeldt, der går efter en "smidig overgang," når Norge til maj skal overtage formandsskabet efter Rusland, der er kørt ud på et politisk sidespor efter invasionen i Ukraine.
TROMSØ: Vladimir Putins krig i Ukraine har lagt relationen mellem Rusland og Vesten på is.
Men trods det elendige forhold er det stadig den norske regerings plan at fortsætte som planlagt og overtage formandskabet i Arktisk Råd efter Rusland, når kalenderen siger maj.
Det understregede den norske udenrigsminister Anniken Huitfeldt tirsdag eftermiddag på et pressemøde i Tromsø.
Den nordnorske by danner i disse dage ramme om en stor konference om fremtidens Arktis.
"Til maj overtager Norge formandskabet i Arktisk Råd. Vores hovedprioritet er at bevare Arktisk Råd som det vigtigste multilaterale forum for arktiske forhold. At sikre en ordentlig overdragelse af formandskabet, er det første skridt," lød det fra den socialdemokratiske udenrigsminister på et pressemøde ved den såkaldte Arctic Frontiers-konference.
Formandsskabet i Arktisk Råd går på tur mellem de otte arktiske lande, der foruden Norge og Rusland, tæller Kongeriget Danmark, USA, Sverige, Island, Finland og Canada.
På pressemødet sagde Anniken Huitfeldt, at perioden i formandsstolen bliver "meget anderledes, end hvad vi oprindeligt havde regnet med".
"Det bliver formentlig den vigtigste periode i rådets historie," lød det.
Den svenske udenrigsminister, Tobias Billström, deltog også på konferencen og det efterfølgende pressemøde. Han bakker op om den norske stålsathed overfor russerne.
"Samarbejde er den eneste vej fremad, hvis vi skal løse de store problemer i Arktis. Vi er fortsat faste i troen på Arktisk Råd som det vigtigste organ for det samarbejde. Derfor støtter vi Norge, der er i gang med at forberede sig på det kommende formandskab," sagde den svenske udenrigsminister, der er medlem af Moderaterne.
Ikke mere business as usual
De svenske og norske meldinger kommer efter et år, hvor Arktisk Råd har været ramt af en historisk krise. Faktisk blev der sat en stopper for alle rådets aktiviteter, da Rusland i februar sidste år invadere Ukraine.
Konkret valgte de syv vestlige nationer at trække sig fra arbejdet i protest over Ruslands krig.
Tre måneder senere slog de syv lande fast, at de ville genoptage arbejdet i de af Arktisk Råds projekter, der ikke involverer Rusland.
Men det var slet ikke en melding, der faldt i god jord hos russerne.
Faktisk var beslutningen – ifølge den russiske ambassadør i Danmark – med til at "miskreditere" samarbejdet.
Siden da har eksperter og politikere diskuteret, om der reelt er en fremtid for Arktisk Råd, som vi har kendt det siden stiftelsen i 1996. Men også om det overhovedet giver mening at have et Arktisk Råd, hvor Rusland – der besidder over 40 procent af klubbens areal – ikke deltager på lige fod med de andre?
Den norske udenrigsminister har ingen planer om at lægge rådet i graven, understregede hun, da Altinget fangede hende efter pressemødet.
Til gengæld afviser hun blankt, at Rusland har en politisk rolle at spille den nuværende situation taget i betragtning.
Er der en fremtid for Rusland i Arktisk Råd efter invasionen i Ukraine?
"Afgjort nej. Det er umuligt at fortsætte som før. For vi kan ikke have business as usual efter invasionen, og derfor satte vi alle aktiviteter med Rusland på pause i foråret. Arbejdet i Arktiske Råd vil reflektere den politiske virkelighed," sagde Anniken Huitfeldt.
Hun fortæller, at der vil være kontakt på "diplomatniveau" mellem Norge og Rusland.
"Det skal sikre en smidig overgang. Men vi har ikke nogen politisk kontakt med Rusland."
Så hvad er dit budskab til den russiske regering?
"At overdragelsen skal ske på en fleksibel og ordentlig måde." {{toplink}}
Målet er det samme
Arktisk Råd tager sig ikke af sikkerhedspolitiske spørgsmål. Samarbejdet, der traditionelt er blevet fremhævet som en sjælden succeshistorie i det amerikansk-russiske forhold, handler i stedet om miljø, forurening, natur og bæredygtig udvikling for de oprindelige folkeslag, der bor i området.
Ifølge den norske udenrigsminister har Ruslands aggressioner kun gjort arbejdet for forholdene i Arktis endnu vigtigere.
"Vores mål og interesse i Arktis er det samme: Bæredygtig håndtering af ressourcer, økonomisk udvikling og respekt for international ret og samarbejde. Det er stadig hjørnestenen i vores arktiske politik. Ruslands krig i Ukraine har kun gjort vores mål endnu vigtigere," siger Anniken Huitfeldt.
Danmark overtager formandsskabet i Arktisk Råd efter Norge i maj 2025.
Forsvaret powershopper ti dage efter statsrevisor-kritik af økonomistyring
Mens Hummelgaard venter på Kosovo, står fængselsplaner i Danmark stadig i stampe
