Forsvaret powershopper ti dage efter statsrevisor-kritik af økonomistyring

Kun ti dage efter hård kritik fra Statsrevisorerne for manglende økonomistyring på Forsvarsministeriets område, køber Forsvaret våben for mere end 1,7 milliarder kroner. Det er 2,5 gang mere end prisen på de våben, de nye skal erstatte.

“Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at Forsvarsministeriet ikke har tilrettelagt en økonomistyring, der gør ministeriet i stand til at redegøre for, om forligsmidlerne er anvendt til at løse de opgaver og nå de mål og effektiviseringer, som er forudsat i forsvarsforliget 2018-2023.”

Sådan lød det for to uger siden fra Statsrevisorerne, der udtalte skarp kritik af Forsvarsministeriets måde at håndtere de knap 15 milliarder kroner, som politikerne havde bevilget i forsvarsforlig og et delforlig i henholdsvis 2018 og 2019.

{{toplink}}

Kun ti dage senere gav partierne bag forsvarsforliget onsdag i sidste uge grønt lys til, at Forsvaret indkøber israelske våben for 1,7 milliarder kroner.

Ikke en del af planen

Indkøbet består af 19 artillerisystemer til 805,2 millioner kroner samt otte raketkastere til 942,7 millioner kroner. Det er tilsammen mere end 2,5 gange så meget, som prisen for en nyanskaffelse af det franske CAESAR-artilleri, som regeringen en uge før besluttede, at ukrainerne skulle have, og som de israelske ATMOS-artillerisystemer skal erstatte.

Raketkasterne var til gengæld ikke en del af den planlagte erstatningsanskaffelse. Forsvaret afskaffede raketkastere for ti år siden.

Midlerne rækker

Både artilleri og raketkastere skal indgå i den brigade, som med et budget på 4,4 milliarder kroner var den største post i forsvarsforliget 2018. Det projekt var Statsrevisorerne for to uger siden også særdeles kritisk overfor på baggrund af en separat redegørelse fra Rigsrevisionen.

“Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at Forsvarsministeriet ikke har tilrettelagt en effektiv styring af opbygningen af brigaden og kun i begrænset omfang har fulgt op på økonomi og fremdrift,” fremgår det af en pressemeddelelse fra Statsrevisorerne.

Kritikken gik blandt andet på, at Forsvarsministeriet ikke aner hvor mange af de 4,4 milliarder kroner, der er brugt, og hvor mange der er tilbage.

{{toplink}}

“Ministeriet ved (…) ikke, hvordan de cirka 4,4 mia. kr. til opbygningen er anvendt, eller om midlerne rækker til hele projektet,” skrev Statsrevisorerne i pressemeddelelsen.

Det afholder dog ikke Forsvaret fra at bruge mere end 1,7 milliarder kroner på kanoner til brigaden.

Stærk styring

Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) anerkender, at der er brug for bedre økonomistyring.

“Jeg ser på Rigsrevisionens kritik med stor alvor. Det er helt afgørende for mig, at der fremover bliver en stærk styring, gennemsigtighed og opfølgning på de politiske målsætninger for Forsvaret, så vi lever op til forligskredsens forventninger. Det gælder alt fra personel, anskaffelser og Forsvarets økonomi generelt. Det vil være en prioritet i forbindelse med indgåelse af et kommende forsvarsforlig,” skriver Jakob Ellemann-Jensen i en skriftlig kommentar til Altinget.

Fra reservepulje

Forsvarsministeren har fået forsvarsforligskredsens accept af milliardindkøbet, der nu skal forelægges Folketingets finansudvalg i to såkaldte aktstykker.

Altinget er i besiddelse af aktstykkerne, som indeholder detaljer om finansieringen af de to indkøb.

I aktstykket om indkøbet af de 19 artillerisystemer af mærket ATMOS fremgår det, at de samlede anskaffelsesomkostninger samt drift af systemerne frem til 2032 forventes at løbe op i i alt 956,9 millioner kroner.

795,2 millioner kroner går til selve anskaffelsen af de 19 systemer, mens 36,7 millioner kroner er afsat til træning, logistik med mere i forbindelse med indfasningen af systemerne, der forventes leveret ad to omgange i foråret og efteråret 2024. Begge beløb er bogført for 2023 og 2024.

{{toplink}}

Pengene i 2023 tages fra en særlig reservepulje til internationale operationer, mens udgiften for 2024 ”håndteres på kommende bevillingslove”, fremgår det af aktstykket.

Derudover budgetterer Forsvaret med årlige driftsudgifter på 12,5 millioner kroner fra 2023 til og med 2032.

Ved siden af de 795,2 millioner kroner forventer Forsvaret at bruge 10 millioner kroner på en såkaldt trænings- og uddannelsespakke til de ukrainske soldater, der nu skal bruge de franske artillerisystemer, som Danmark ikke nåede at få leveret. Pengene skal også bruges til at finansiere transporten af køretøjerne til Ukraine.

Sender regning videre 

I det andet aktstykke anmoder Forsvarsministeriet om 377 millioner kroner i 2023-2025 til anskaffelse af de otte PULS-raketkastere. Herudover budgetterer Forsvaret med 565,7 millioner kroner i samme periode til træning, logistik, missiler og andre “anskaffelsesrelaterede udgifter” samt 100 millioner kroner til drift og vedligehold i perioden 2023-2032.

I 2023 beløber udgifterne sig til i alt 326,3 millioner kroner og afholdes inden for Forsvarsministeriets eksisterende økonomiske ramme. Udgifterne i 2024 og frem afholdes inden for rammerne af det kommende forsvarsforlig.

Det er en regning på i alt mere end 700 millioner kroner, som partierne bag det nuværende forsvarsforlig har besluttet at sende videre til næste forlig. 

{{toplink}}

Forrige artikel Danmark og USA indgår samarbejde om grøn vækst: Skal fremme erhvervslivets muligheder i USA Danmark og USA indgår samarbejde om grøn vækst: Skal fremme erhvervslivets muligheder i USA Næste artikel Norge er klar til at overtage formandsposten efter Rusland i kriseramt Arktisk Råd Norge er klar til at overtage formandsposten efter Rusland i kriseramt Arktisk Råd