Niels Ditlev forlader WWF til fordel for Danske Regioner

Niels Ditlev er fra 1. maj ny kommunikationschef hos Danske Regioner. Han forlader derfor en tilsvarende stilling hos Verdensnaturfonden WWF.

"Jeg føler mig privilegeret over at få netop det job, som indeholder så meget af det, jeg brænder for," siger den journalistuddannede Niels Ditlev, der før WWF var særlig rådgiver for daværende radikale socialminister Manu Sareen.

Bag sig har Niels Ditlev også en lang erfaring som journalist, leder og redaktør fra Jyllands-Posten, Ritzau og Ekstra Bladet.

Niels Ditlev overtager posten efter Christian Hüttemeier, som 1. marts forlod Danske Regioner for at blive kommunikationsdirektør i Landbrug og Fødevarer.

Forrige artikel V-borgmester i Tønder er spidskandidat for første gang Næste artikel SDU henter ny direktør fra Københavns Universitet