Minister på vej med løsning på alment byggestop

Boligministeren lægger nu op til at give truede almene boligbyggerier mulighed for at overskride det normale rammebeløb med op til 20 procent for at redde 1.400 almene boliger. Forligspartier og BL bakker op om tiltaget, men håber på hurtig implementering.  

Efter måneders politisk pres er boligminister Christian Rabjerg Madsen klar med et bud på en løsning for det stærkt udfordrede almene boligbyggeri.

Han foreslår nu et midlertidig løft af det maksimumbeløb, der i kombination med de høje byggepriser betyder, at mange almene boligprojekter aktuelt står til at falde.

Konkret lægger ministeren op til at lade kommunerne tillade en overskridelse på 20 procent i forhold til det normale rammebeløb, der lægger et loft over, hvad det må koste at realisere en almen bolig. 

Initiativet skal sikre gennemførelsen af op til 1.400 almene boliger, lyder det i et notat om det nye ændringsforslag til lovforslaget om fonden for blandede byer.

Det har onsdag ikke været muligt for Altinget at få interview med boligministeren, der i stedet har sendt en generel kommentar om forslaget i en mail:

"Regeringen er ved at se på mulige løsninger, som på den ene side bidrager til, at der bliver bygget tilstrækkeligt med nye almene boliger, som er en væsentlig regeringsprioritet, og at det samtidig sker på en økonomisk ansvarlig måde, så det ikke bidrager til overophedning af økonomien" lyder det her.

Flere uafklarede spørgsmål

I første omgang vil boligministeren med forslaget nedsætte en arbejdsgruppe under Boligministeriet og Finansministeriet, der skal se på, hvordan initiativet bedst realiseres.

Det er eksempelvis endnu ikke afklaret, hvordan merudgifterne til byggeriet skal finansieres.

I ændringsforslaget holder ministeren således døren åben for, at både staten, kommunerne, beboerne, de almene boligorganisationer, Landsbyggefonden eller en kombination af alle mulighederne kan afholde regningen. 

I notatet om forslaget indsnævres det dog til en forventning om, "at den del af anskaffelsessummen, som overskrider maksimumsbeløbet for alment nybyggeri, finansieres af kommunalbestyrelsen og/eller Landsbyggefonden". 

Den finansiering skal sikre, at det højere rammebeløb ikke forplanter sig i højere huslejer for de kommende beboere i de nye almene boliger. Det er ikke meningen, slår ministeriet fast notatet.

Arbejdsgruppen skal præsentere sine resultater efter sommerferien.

{{toplink}}

Opbakning i forligskredsen

I de røde partier Enhedslisten og SF, der er med i aftalen om den ti milliarder store fond for blandede byer, der skal finansiere op til 22.000 nye billige boliger, er man tilfreds med, at der er en løsning på vej for de truede almene byggerier. 

I Enhedlisten frygter boligordfører Søren Egge Rasmussen dog, at initiativet vil ramme for snævert, fordi der kun fokuseres på 1.400 almene boliger, der har været i udbud. 

“Det løser en del af problemet på den korte bane. Men der er jo stadig mange byggerier, der er ved at blive planlagt, der risikerer at stå med problemer, hvis byggeomkostningerne bliver ved med at være for høje,” siger han.

Ordføreren er heller ikke begejstret for, at finansieringen stadig er et åbent spørgsmål.

Enhedslisten har tidligere sammen med SF foreslået, at Landsbyggefonden alene sættes i spil for at finansiere et bidrag til gennemførelsen af byggerierne, og det er stadig den bedste løsning, mener Søren Egge Rasmussen. 

“Vi er optagede af, at regningen ikke må strande hos kommunerne. De risikerer en ekstraudgift, når vi øger maksimumbeløbet. Hvis regeringen insisterer på, at kommunerne skal finansiere halvdelen, risikerer vi, at vi ender med en halvering af det almene byggeri. Det kan vi ikke være tjent med,” siger han. 

SF’s boligordfører, Halime Oguz, glæder sig også over det nye ændringsforslag.

Hun hæfter sig særligt ved, at partierne er blevet forsikret, at et eventuelt kommunalt tilskud til byggerierne ikke vil tælle med i forhold til kommunernes anlægsramme.

“Det har været vigtigt for os. De fleste kommuner har en fin likviditet, så nu får de mulighed for at bruge nogle af de penge, de ellers ikke får brugt,” siger hun.

Det er ikke lykkedes Altinget at få kontakt til Dansk Folkepartis boligordfører, Alex Ahrendtsen, men ifølge Altingets oplysninger er ændringsforslaget allerede aftalt med hele kredsen af partier bag fonden for blandede byer.

{{toplink}}

BL: Godt med løsning

I BL - Danmarks Almene Boliger har man længe råbt op om de aktuelle problemer i almensektoren.

I februar gennemførte organisationen en undersøgelse hos sine medlemmer, der viste, at tre ud af fire almene boligprojekter var reelt udfordrede af de høje byggepriser.

Derfor er viceadministrerende direktør Solveig Råberg Tingey også glad for, at der endelig ser ud til at være en løsning på vej.

“Det er helt nødvendigt, at der sker noget, og det er vigtigt, at det sker så hurtigt som muligt. Man kan være lidt bekymret over, at det bliver placeret i en arbejdsgruppe. De må ikke trække tiden ud. Man bør kunne finde en løsning på den her side af sommerferien,” siger hun.

Der er indbygget en solnedgangsklausul i forslaget, så det automatisk bliver skrevet ud af lovgivningen igen 1. juli 2024.

{{toplink}}

Forrige artikel "Simpelthen sygt": Lækket lydfil får eksperter til at kritisere ledelsen i prisvindende ngo Næste artikel Mette Frederiksen vil diskutere en regering over midten Mette Frederiksen vil diskutere en regering over midten