Bestyrelsesformand: Med Dan Jørgensen valgte statsministeren klogt at sætte kvalifikationer over køn
Når Dan Jørgensen på trods af sit køn formentligt har taget det forlommefeministiske sabotageforsøg med en vis ro, skyldes det imidlertid en helt anden og overset detalje i debatten, skriver David Munis Zepernick.
Den danske del af kommissionskabalen er nu faldet på plads.
Valget af fremtidig dansk EU-kommissær faldt ikke overraskende på den snart forhenværende minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, socialdemokraten og den ciskønnede mand Dan Jørgensen.
Han skal nu dels spilles ind i kampen om de tungeste kommissærposter og efterfølgende, når ansvarsområderne er fordelt, hjem og læse på lektien inden han skal til en slags mundtlig bestået/ikke-bestået reeksamen i Europa-Parlamentet.
Her skal han i krydsforhør i det eller de udvalg, som dækker hans fremtidige kompetenceområder, hvorefter den samlede Europa-Kommission skal godkendes ved en afstemning i Europa-Parlamentet.
Her sidder blandt andre de nyvalgte kvindelige danske EU-parlamentarikere, Stine Bosse (Moderaterne), Kira-Marie Peter Hansen (SF) og Sigrid Friis (Radikale), hvis væsentligste bidrag til debatten om kommissærposten har været et koordineret forsøg på at overtale statsministeren til også at indstille en kvinde.
Kønsideologisk korstog
Argumentet er, at kommissionsformand Ursula von der Leyen har udtrykt ønsket om flere kvinder i Kommissionen, og at Danmark ved at indstille en kvinde ville kunne gøre sig forhåbninger om at få en forlomme til en tungere post.
I Danmark har debatten og spekulationerne omkring indstillingen af en dansk kommissær pudsigt nok primært handlet om køn.
Spørgsmålet om kommissærkandidatens kompetencer og erfaring med de strategiske udfordringer, som EU står over for, har næsten været fraværende i debatten.
{{toplink}}
Rusland, Kina, bæredygtighed, landbrug, østudvidelse, asyl- og immigrationspolitik, beskyttelsen af Det Indre Marked, uddannelse og forskning og usexede emner som EU's sakken agterud i teknologikapløbet og kampen om globale investeringer er blot udpluk fra listen.
De færreste har direkte anfægtet, at Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, forhenværende fødevareminister og forhenværende EP-medlem, Dan Jørgensen, var et både stærkt og særdeles kvalificeret bud på en ny kommissær.
Når en gruppe kvindelige danske Europa-parlamentarikere alligevel forsøger at stikke en kæp i hjulet for en åbenlyst kvalificeret mandlig kandidat som efterfølger til Margrethe Vestagers to perioder som kommissær, så lyder det derfor mere som et kønsideologisk korstog end som et forsøg på at få indstillet en stærkere og mere kvalificeret (kvindelig) kandidat.
Kvalifikationer over køn
Med Dan Jørgensen valgte statsministeren klogeligt at sætte kvalifikationer over køn.
Loyalitet, det forhold, at Dan Jørgensen måske var lidt underbeskæftiget som Minister for udviklingssamarbejde og ønsket om at kunne lade Dan Jørgensens ansvarsområder indgå i den kommende regeringsrokade har givetvis også spillet ind i udpegningen.
Dan Jørgensen undgik dermed at lide Bertel Haarders skæbne.
Bertel Haarder har for nylig sandsynliggjort, at hans kandidatur for 20 år siden faldt på, at han havde det forkerte køn.
I stedet blev det dengang venstrekvinden Mariann Fischer Boel, som på trods af sine politiske meritter og en daværende post som Fødevareminister, objektivt set var noget ringere kvalificeret til posten.
Der er nok at tage fat på, og EU-kommissionen er er med sit initiativmonopol på lovgivning en fuldstændig afgørende del af Det Europæiske Fællesskabs maskinrum.
Vi skylder EU og os selv at tage opgaven seriøst, lade fornuften råde og ikke lade forskellige identitetspolitiske hensyn definere, hvem vi sender til Bruxelles.
Statsministeren står fast
Når Dan Jørgensen på trods af sit køn formentligt har taget det forlommefeministiske sabotageforsøg med en vis ro, skyldes det imidlertid en helt anden og overset detalje i debatten, som netop har at gøre med EU-Kommissionens magt.
{{toplink}}
Hvis statsminister Mette Frederiksen gav efter for ønsket om at skulle stille med to eller flere kandidater, ville det kunne danne præcedens og blive en glidebane, som de facto ville indskrænke regeringens ret til suverænt at udpege lige netop den danske kommissær, som man ønsker, skal bestride posten.
Kravet om flere kandidater, som ville være en konsekvens af flere køn, ville således forskubbe den eksisterende magtbalance mellem regeringscheferne og kommissionsformanden i sidstnævntes favør, og det er så afgjort ikke Socialdemokratiets EU-politik.
At stå klippefast på udpegningsretten har derfor ganske afgjort også været en væsentlig del af statsministerens kalkule!
EL-rådgiver om rokade: Hæstorps exit er et tegn på Socialdemokratiets rå desperation
Jordemoder og læge: Skal der fødes flere børn, så skal vi blive bedre til at teste for klamydia
